|
|
| Meddelelse nr.: 159-10 |
| Udsendelsesdato: 31-08-2010 |
| Principafgørelse om: mellemkommunal refusion -
boformer -
overgangsperiode -
varierende behov -
socialpædagogisk støtte -
aktivitetstilbud -
|
Resume: Tilflytningskommunen havde ikke ret til refusion for udgifter til en borger, der efter ophold i en § 108 institution flyttede i eget hjem. I en overgangsperiode med refusion blev der ydet 25 timers bostøtte ugentlig. Hjælpen blev derefter nedsat til 12½ og så til 11 timer ugentlig. Der var tilknyttet samværs- og aktivitetstilbud og adgang til psykoseteam, men behovet herfor var af meget skiftende omfang.
Hjælpen var ikke af et sådant omfang, at flytningen til ny selvstændig bolig trådte i stedet for eller kunne sidestilles med ophold i en boform. Der blev lagt vægt på, at der ikke var tale om så omfattende hjælpeforanstaltninger ved tilknyttet personale, som normalt karakteriserer et botilbud og at behov for hjælp udover det faste niveau var af meget skiftende omfang. |
| Læs Principafgørelse
|
|
| Meddelelse nr.: 160-10 |
| Udsendelsesdato: 31-08-2010 |
| Principafgørelse om: anbringelse uden for hjemmet uden samtykke -
plejefamilie -
ophold i udlandet -
udstationering -
|
Resume: De sociale nævn og Ankestyrelsen havde ikke kompetence til at behandle en klage fra en plejefamilie over en kommunes afslag til plejefamilien på at måtte tage deres plejebarn med til udlandet i 10 måneder i forbindelse med et udstationeringsophold.
Vilkårene for plejefamilien som plejefamilie var ikke reguleret i serviceloven, men beroede på aftale mellem plejefamilien og kommunen. Der var således ikke tale om en afgørelse efter serviceloven. |
| Læs Principafgørelse
|
|
| Meddelelse nr.: 161-10 |
| Udsendelsesdato: 31-08-2010 |
| Principafgørelse om: uarbejdsdygtighed -
refusion -
bredere vurdering -
opsigelsesperiode -
|
| Resume: Arbejdsgiver havde ikke ret til refusion fra det tidspunkt i opsigelsesperioden, hvor sygemeldte var i stand til at passe et andet passende arbejde end det, han var sygemeldt fra. |
| Læs Principafgørelse
|
|
| Meddelelse nr.: 162-10 |
| Udsendelsesdato: 31-08-2010 |
| Principafgørelse om: boligstøtte -
modregning -
økonomisk vurdering -
|
| Resume: Når en kommune på baggrund af tilbagebetalingskrav for boligstøtte vil foretage modregning i fremtidig boligsikring eller boligydelse, skal kommunen først foretage en konkret vurdering, således at skyldneren er overladt et rimeligt rådighedsbeløb til sig og sin familie. |
| Læs Principafgørelse
|
|
| Meddelelse nr.: 163-10 |
| Udsendelsesdato: 31-08-2010 |
| Principafgørelse om: kompetence -
klageadgang -
bilstøtte -
gældsbrev -
|
| Resume: Fastsættelsen af den tilbagebetalingspligtige del af lånet ved udfærdigelse af gældsbrev er en del af afgørelsen om bevilling af støtte til udskiftning af bil. Der er således tale om en forvaltningsretlig afgørelse, som nævnet har kompetence til at behandle en klage over. |
| Læs Principafgørelse
|
|
| Meddelelse nr.: 164-10 |
| Udsendelsesdato: 31-08-2010 |
| Principafgørelse om: merudgifter -
handicap -
barn -
kortvarige ferieophold -
rejseudgifter -
ekstra omkostninger -
udlandsbekendtgørelse -
|
Resume: Et forældrepar med et handicappet barn med en sjælden diagnose var ikke berettiget til dækning af deres rejse- opholds- og konferenceudgifter i forbindelse med rejse til konference i USA.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at hjælp efter serviceloven var betinget af lovligt ophold i Danmark.
Efter udlandsbekendtgørelsen kunne der i særlige tilfælde efter en konkret vurdering ydes tilskud til dækning af ekstra omkostninger i forbindelse med kortvarige ferieophold. De ekstra omkostninger skulle være afledt af, at barnet var med på det kortvarige ferieophold i udlandet.
Da barnet ikke var med på rejsen til USA, var der ikke hjemmel til at dække forældrenes egne rejse- opholds- og konferenceudgifter.
|
| Læs Principafgørelse
|
|
| Meddelelse nr.: 165-10 |
| Udsendelsesdato: 31-08-2010 |
| Principafgørelse om: botilbud -
visitation -
frit valg -
|
| Resume: Kommunen kan ikke afslå at betale for ophold i længerevarende botilbud ønsket af ansøger efter fritvalgsreglerne, hvis botilbudet skønnes egnet og ikke er væsentligt dyrere, end det tilbud kommunen er kommet med. |
| Læs Principafgørelse
|
|
| Meddelelse nr.: 166-10 |
| Udsendelsesdato: 31-08-2010 |
| Principafgørelse om: merudgifter -
transport -
bil -
billigste -
offentlig befordring -
|
| Resume: Transport i forbindelse med behandling og kontrol skal efter merudgifts-reglerne dækkes med udgangspunkt i den billigste offentlige transportform, når det ikke er nødvendigt at anvende bil til transporten. |
| Læs Principafgørelse
|
|
| Meddelelse nr.: 167-10 |
| Udsendelsesdato: 31-08-2010 |
| Principafgørelse om: hjælpemidler -
creme -
udtømmende opregning -
|
Resume: Der kunne ikke ydes støtte til dækning af udgifter til make-up creme til en kvinde, der led af vitiligo, en lidelse med hvide pletter på en udstrakt del af hudoverfladen.
Efter hjælpemiddelbekendtgørelsens § 8 kan der ydes støtte til hudpræparater til at skjule stærkt skæmmende modermærker og ardannelser på hoved og hals. Ankestyrelsen antog, at der med en så præcis afgrænsning af middel, formål og personkreds måtte være gjort udtømmende op med, hvilke tilfælde der kan støttes.
|
| Læs Principafgørelse
|
|
| Meddelelse nr.: 168-10 |
| Udsendelsesdato: 31-08-2010 |
| Principafgørelse om: merudgifter -
personkreds -
indgribende karakter -
|
Resume: Funktionsnedsættelsen hos en person med muskelsvind var ikke af så indgribende karakter, at han var omfattet af personkredsen for merudgiftsydelser.
Afgørelsen blev truffet på grundlag af en helhedsvurdering af ansøgers livssituation og funktionsnedsættelse baseret på de aktuelle oplysninger.
Selvom ansøgeren havde nogle funktionsbegrænsninger i sin hverdag, fandt Ankestyrelsen ikke, at funktionsnedsættelsen var så væsentlig, at den havde indgribende karakter i hans daglige tilværelse. Han kunne selv klare personlig hygiejne, måltider og lettere indkøb mv. Han var endvidere i stand til at deltage i fritidsinteresser. Han havde ingen kommunikationsvanskeligheder, og han kunne benytte offentlige transportmidler, selvom han var utryg herved.
Han kunne klare de fleste ting, og han havde kun et lettere nedsat aktivitetsniveau.
Det var en betingelse for at være omfattet af personkredsen, at ansøgers funktionsnedsættelse var af indgribende karakter i den daglige livsførelse, og at funktionsnedsættelsen medførte, at der ofte måtte sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger.
|
| Læs Principafgørelse
|
|
| Meddelelse nr.: 169-10 |
| Udsendelsesdato: 31-08-2010 |
| Principafgørelse om: tabt arbejdsfortjeneste -
handicappet barn -
beregningsgrundlag -
kontanthjælpsniveau -
hjemmehjælperløn -
tilknytning til arbejdsmarkedet -
|
Resume: En yngre kvinde med et handicappet barn var alene berettiget til tabt arbejdsfortjeneste beregnet på baggrund af niveauet for kontanthjælp, da en beregning med udgangspunkt i en hjemmehjælperløn ville indebære en overkompensation.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at kvinden i 2006 afsluttede en 1-årig HG-uddannelse, men at hun hverken i tiden før eller efter barnets fødsel i 2008 havde gjort brug af uddannelsen.
Kvinden havde været beskæftiget 62 timer med rengøring i oktober 2006 samt arbejdet 31 timer som tjener i oktober 2007. Hun havde modtaget kontanthjælp i flere perioder fra september 2006 og frem.
Ankestyrelsen fandt, at kvindens tilknytning til arbejdsmarkedet havde været beskeden.
|
| Læs Principafgørelse
|
|
| Meddelelse nr.: 170-10 |
| Udsendelsesdato: 31-08-2010 |
| Principafgørelse om: anbragt barn -
kompetence -
skolevalg -
sektoransvarlighedsprincip -
socialpædagogisk skoletilbud -
|
Resume: Ankestyrelsen fandt, at Det Sociale Nævn havde kompetence til at behandle spørgsmålet om skolevalg til et anbragt barn, ligesom nævnet havde kompetence til at ændre kommunens afgørelse.
Ankestyrelsen lagde ved vurderingen vægt på, at barnet var frivilligt anbragt grundet personlighedsmæssige vanskeligheder som følge af en belastet opvækst.
Ved en anbringelse følger det af serviceloven, at kommunen bl.a. skal tage stilling til barnets skolegang med udgangspunkt i handleplanen. Da det fremgik, at barnet havde brug for et særligt skoletilbud som følge af de vanskeligheder, der lå til grund for anbringelsen, havde kommunen kompetence til at træffe afgørelse om skolevalg som en del af anbringelsen.
Havde der været tale om vanskeligheder som følge af faglige problemer, herunder f.eks. ordblindhed og indlæringsvanskeligheder, ville det have hørt under skolevæsenets regi.
|
| Læs Principafgørelse
|
|
| Meddelelse nr.: 171-10 |
| Udsendelsesdato: 31-08-2010 |
| Principafgørelse om: social pension -
bopæl -
udlandet -
sammenlægning af bopæls- og forsikringsperioder -
EU/EØS -
|
Resume: En dansk statsborger, der aktuelt boede i Sverige, havde ret til at medtage sin danske førtidspension til et asiatisk land.
Ankestyrelsen fandt, at han havde opfyldt kravet om at have haft mindst 10 års bopæl her i riget fra det fyldte 15. år i en sammenhængende periode umiddelbart op til pensionstilkendelsen den 1. januar 2007.
Ved opgørelsen af, om 10-års kravet var opfyldt, skulle der ikke kun tages hensyn til de perioder, hvor han havde haft fast bopæl i Danmark. Der skulle også medregnes en mellemliggende periode, hvor han havde boet i Sverige.
|
| Læs Principafgørelse
|
|
| Meddelelse nr.: 172-10 |
| Udsendelsesdato: 31-08-2010 |
| Principafgørelse om: pension -
administration -
opsparing -
boligindskud -
|
| Resume: Kommunens administration af pension medførte ikke, at kommunen kunne tilbageholde beløb med henblik på opsparing til et senere boligindskud uden samtykke fra pensionisten. |
| Læs Principafgørelse
|
|
| Meddelelse nr.: 173-10 |
| Udsendelsesdato: 31-08-2010 |
| Principafgørelse om: kontanthjælp -
formue -
dokumentation -
|
| Resume: Kommunen havde ret til afslå at udbetale kontanthjælp med den begrundelse, at ansøgeren havde hævet en formue på 90.000 kr. inden for kortere tid uden at kunne godtgøre sine oplysninger om forbruget. |
| Læs Principafgørelse
|
|
| Meddelelse nr.: 174-10 |
| Udsendelsesdato: 31-08-2010 |
| Principafgørelse om: revalideringsydelse -
studieophold i udlandet -
|
Resume: En revalidend under uddannelse til stærkstrømsingeniør var ikke berettiget til revalideringsydelse under studieophold i udlandet.
Udlandsopholdet indgik ikke i revalideringsplanen og var ikke en påkrævet del af uddannelsen.
|
| Læs Principafgørelse
|
|
| Meddelelse nr.: 175-10 |
| Udsendelsesdato: 31-08-2010 |
| Principafgørelse om: kontanthjælp -
fradrag -
manglende bekræftelse -
jobsøgning -
hjemmel -
|
Resume: Beskæftigelsesudvalget fandt, at der ikke skulle foretages fradrag i borgerens kontanthjælp på baggrund af manglende bekræftelse af jobsøgning. Begrundelsen var, at denne manglende bekræftelse var anden gang inden for 12 måneder. Kommunen skulle derfor igen have givet ham en påmindelse og frist.
Borgeren var tre gange blevet påmindet om, at han manglede at bekræfte sin jobsøgning, henholdsvis i januar måned 2008, i februar måned 2008 og i august måned 2008. Han fik i alle tilfælde en frist til at bekræfte jobsøgningen. Han overholdt fristerne.
Den 20. marts 2009 undlod han igen at bekræfte sin registrering som arbejdssøgende.
Kommunen afmeldte ham med virkning fra samme dato uden yderligere påmindelse og frist.
|
| Læs Principafgørelse
|
|
| Meddelelse nr.: 176-10 |
| Udsendelsesdato: 31-08-2010 |
| Principafgørelse om: kontanthjælp -
fradrag -
børnebidragsrestance -
|
| Resume: Kommunen har ret til at foretage fradrag i kontanthjælpen for børnebidrag, som kommunen udlægger forskudvis, når den bidragspligtige ikke opfylder undtagelsesbestemmelserne om enten at forsørge eget barn under 18 år i hjemmet, eller har forsørgerpligt over flere end to børn under 18 år, der ikke bor i hjemmet. I den konkrete sag var der heller ikke oplysninger om, at den bidragspligtige skulle flytte fra sin bolig som følge af manglende betaling af husleje. |
| Læs Principafgørelse
|
|
| Meddelelse nr.: 177-10 |
| Udsendelsesdato: 31-08-2010 |
| Principafgørelse om: kontanthjælp -
fradrag -
børnebidragsrestance -
deleordning -
|
Resume: Kommunen har ret til at foretage fradrag i kontanthjælpen for børnebidrag, som kommunen udlægger forskudsvis, selvom den bidragspligtige oplyser, at børnene er hos denne halvdelen af tiden.
Det forhold, at den bidragspligtige skiftevis har børnene 1 uge ad gangen hos sig, og i den forbindelse har udgifter til forsørgelse betød ikke, at der ikke kunne fradrages i kontanthjælp.
Det kunne ikke dokumenteres, at den bidragspligtige forsørgede eget barn i hjemmet under 18 år.
|
| Læs Principafgørelse
|
|
| Meddelelse nr.: 178-10 |
| Udsendelsesdato: 31-08-2010 |
| Principafgørelse om: kontanthjælp -
enkeltydelser -
rengøring -
boligforening -
afgørende betydning -
livsførelse -
ansøgning -
|
Resume: Kommunen kunne ikke meddele afslag på økonomisk hjælp til rengøring af en lejlighed udelukkende med den begrundelse, at der med hjælpen ville være tale om indirekte støtte til boligforeningen, og at boligforeningen havde rekvireret hjælpen.
Det var kritisabelt, at kommunen ikke havde iværksat en undersøgelse af behovet for hjælp allerede, da den modtog henvendelse fra boligforeningen om, at der var akut behov herfor. Den ansøgte udgift havde ikke sit udspring i, at udlejer efterfølgende havde iværksat og betalt for oprydning/rengøring af lejligheden.
|
| Læs Principafgørelse
|
|
| Meddelelse nr.: 179-10 |
| Udsendelsesdato: 31-08-2010 |
| Principafgørelse om: fleksjob -
overskud/underskud -
skattevæsenet -
selvstændig virksomhed -
dokumentation -
efterbetaling -
|
Resume: En person, der var bevilget tilskud til fleksjob i egen virksomhed, mistede ikke retten til ydelsen for den periode, hvor dokumentationen ikke blev afleveret rettidigt.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at der kunne ske efterbetaling af det tilskud, som der var ret til, efter at personen havde afleveret den nødvendige dokumentation.
Det var en forudsætning for fortsat udbetaling af tilskud til fleksjob i egen virksomhed, at overskud og underskud fra virksomheden blev oplyst til told- og skatteforvaltningen. Oplysningspligten ville først være opfyldt ved anvendelse af de af skattemyndighedernes foreskrevne regler for selvangivelse af selvstændig virksomhed.
|
| Læs Principafgørelse
|
|
| Meddelelse nr.: 180-10 |
| Udsendelsesdato: 31-08-2010 |
| Principafgørelse om: fleksjob -
beskæftigelsesankenævnets kompetence -
bevillingsdato -
|
Resume: Beskæftigelsesankenævnet har kompetence til at træffe afgørelse om datoen for bevilling af fleksjob.
Beskæftigelsesankenævnet havde afvist at behandle klagen over, at fleksjobbet kun var bevilget med delvis tilbagevirkende kraft. Nævnet mente, at sagen handlede om erstatningsretlige spørgsmål, som faldt udenfor nævnets kompetenceområde. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede derimod, at der var tale om en klage over virkningstidspunktet for bevillingen af fleksjob, som nævnet havde kompetence til at behandle. Sagen blev derfor hjemvist til behandling i Beskæftigelsesankenævnet.
|
| Læs Principafgørelse
|
|
| Meddelelse nr.: 181-10 |
| Udsendelsesdato: 31-08-2010 |
| Principafgørelse om: tilbud -
vejledning og opkvalificering -
forsikret ledig -
korteste vej -
ordinær beskæftigelse -
en del af uddannelse -
|
Resume: Gennemførelse af de to første år af uddannelsen til sygeplejerske kunne ikke anses for den hurtigste vej for borgeren til at opnå varig beskæftigelse og selvforsørgelse.
Ved denne vurdering lagde Beskæftigelsesudvalget vægt på, at borgeren allerede havde gode muligheder for at vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked.
Udvalget lagde desuden vægt på, at det var en betingelse for at få støtte til en specifik uddannelse eller en del af udannelsen, at denne kunne medvirke til, at borgeren hurtigst muligt kunne få varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse.
|
| Læs Principafgørelse
|
|
| Meddelelse nr.: 182-10 |
| Udsendelsesdato: 31-08-2010 |
| Principafgørelse om: fleksjob -
selvstændig erhvervsdrivende -
tilskud i egen virksomhed -
varig begrænsning af arbejdsevnen -
krav om arbejdsprøvning -
|
Resume: En selvstændig erhvervsdrivende havde ikke ret til fleksjob, da det ikke havde været afprøvet at forbedre hans erhvervsevne.
Det kunne ikke anses for åbenbart formålsløst at gennemføre foranstaltninger for at bringe ham i ordinær beskæftigelse.
Arbejdsevnen var begrænset med hensyn til udførelse af fysiske opgaver på baggrund af hans alvorlige ryglidelse. Han oplyste, at iværksættelse af arbejdsprøvning kunne medføre, at han ikke samtidig kunne opretholde virksomheden, som han havde haft i 33 år.
Ved tilrettelæggelsen af arbejdsprøvningen skulle kommunen vurdere, om en del af arbejdsprøvningen kunne foregå med opgaver inden for den selvstændige virksomhed, der kunne belyse muligheden for at arbejde på normale vilkår. Da arbejdet i virksomheden navnlig omfattede fysisk belastende arbejde, kunne det dog være nødvendigt, at en arbejdsprøvning også omfattede opgaver uden for virksomheden.
|
| Læs Principafgørelse
|
|
| Meddelelse nr.: 183-10 |
| Udsendelsesdato: 31-08-2010 |
| Principafgørelse om: befordringsgodtgørelse -
tilbud -
fleksjob -
|
| Resume:
En borger, som var ansat i fleksjob, havde ikke ret til befordringsgodtgørelse til og fra arbejde.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg lagde vægt på, at befordringsgodtgørelse forudsætter deltagelse i et tilbud om vejledning og opkvalificering eller i et tilbud om virksomhedspraktik.
|
| Læs Principafgørelse
|
|
| Meddelelse nr.: 184-10 |
| Udsendelsesdato: 31-08-2010 |
| Principafgørelse om: arbejdsskade -
personkreds -
vikar -
EU/EØS -
omfattet af loven -
|
| Resume: En dansk vikar, der gennem et dansk vikarbureau var formidlet arbejde i Norge, som er omfattet af EF forordning 1408/71, var omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Ankestyrelsen lagde vægt på, at vikaren havde en E 101 blanket, der attesterer dansk lovvalg. |
| Læs Principafgørelse
|
|
| Meddelelse nr.: 185-10 |
| Udsendelsesdato: 31-08-2010 |
| Principafgørelse om: arbejdsskade -
personkreds -
vikar -
EU/EØS -
omfattet af loven -
|
| Resume: En dansk vikar, der gennem et dansk vikarbureau var formidlet arbejde i Island, som er omfattet af EF forordning 1408/71, var ikke omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Ankestyrelsen lagde vægt på, at vikaren ikke havde en E 101 blanket, der attesterer lovvalg, og at vikaren var blevet fritaget for betaling af AM-bidrag. |
| Læs Principafgørelse
|
|
| Meddelelse nr.: 186-10 |
| Udsendelsesdato: 31-08-2010 |
| Principafgørelse om: arbejdsskade -
tab af erhvervsevne -
psykiske følger af fysisk skade -
forudbestående forhold -
|
Resume: Der var grundlag for at foretage fradrag i det samlede tab af erhvervsevne, dels på grund af forudbestående fysiologisk betingede gener, dels på grund af efterfølgende somatoforme smerter.
Tilskadekomne havde forud for arbejdsskaden ryggener samt diffuse knogle- og muskelsmerter. Efter arbejdsskaden fik tilskadekomne påvist fibromyalgi og udviklede desuden en somatoform smertetilstand.
Tilskadekomne var i 2007 tilkendt førtidspension som følge af psykosomatiske forhold.
Ankestyrelsen vurderede det samlede tab af erhvervsevne til 75 procent, men foretog fradrag så erhvervsevnetabet blev fastsat til 35 procent.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at arbejdsskaden havde medført kroniske smerter omkring halebenet og at tilskadekomne havde et skånebehov for tungt og stillesiddende arbejde. Fibromyalgilidelsen var derimod under udvikling allerede før skaden, og i forhold til den somatoforme smertetilstand var der tale om en psykiatrisk sygdom som epidemiologisk set er uden sammenhæng med fysiologiske skader. Henset til fibromyalgilidelsen vurderedes det konkret, at den somatoforme smertetilstand ville have udviklet sig uafhængigt af arbejdsskaden.
Somatoform smertetilstand er en psykiatrisk lidelse, kendetegnet ved manglende fysiologisk forklaring på smerter. Vedvarende somatoform smertetilstand er uden årsagssammenhæng med arbejdsskaden, og kunne forklare den beskrevne forværring af tilstanden. Lidelsen skal ses så invaliderende, som hvis smerterne var på fysiologisk grundlag og bidrager således væsentligt til erhvervsevnetabet. |
| Læs Principafgørelse
|
|
| Meddelelse nr.: 187-10 |
| Udsendelsesdato: 31-08-2010 |
| Principafgørelse om: arbejdsskade -
anerkendelse -
erhvervssygdom -
slidgigt i tommelrodled -
|
Resume: Slidgigt i tommelrodled kunne i tre sager ikke anerkendes som erhvervssygdom. Ankestyrelsen fandt heller ikke grundlag for at forelægge sagerne for Erhvervssygdomsudvalget.
Slidgigt i tommelrodled er ikke omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme.
Ankestyrelsen fastslog, at bortset fra følger af tommelrodledsskred samt brud som involverer rodleddet/basis af mellemhåndsknoglen alternativt den tilstødende håndrodsknogle, så er der efter en lægelig vurdering ingen kendte disponerende faktorer for udvikling af tommelrodledsslidgigt, herunder særligt ikke erhvervsmæssige udsættelser. Endvidere lagde Ankestyrelsen vægt på, at slidgigt i tommelrodled er en hyppigt forekommende sygdom i befolkningen.
Principafgørelserne vedrører alene slidgigt i tommelrodled.
Efter en lægelig vurdering er der grundlæggende stor forskel på tommelfingerens grund- og rodled. Tommelfingerens rodled er et multiaxialt led (bevægelser over mere end to akser), hvilket betyder, at der med leddet kan udføres ekstension og fleksion (strække- og bøjebevægelser), abduktion og adduktion (bevægelser både ind mod og væk fra kroppens midterlinie) samt indad- og udadrotation. Tommelfingerens grundled er et uniaxialt led (bevægelser over en akse), hvilket betyder, at der med leddet kan udføres ekstension og fleksion (strække- og bøjebevægelser).
Led, hvor belastning er påvist som årsag til slidgigt, er store vægtbærende led som knæ- og hofteled. Disse led kan ikke sammenlignes med fingrenes led, da fingerleddene ikke er vægtbærende.
Der er således kvalificeret lægefaglig tvivl om, at sygdom i form af slidgigt i tommelrodleddene konkret er erhvervsbetinget, og Ankestyrelsen fastslog derfor, at slidgigt i tommelrodleddene ikke kan anerkendes som erhvervssygdom efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget eller begrunde forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget.
I sag nr. 1 (187-10) var det oplyst, at tilskadekomne som radiomekaniker havde været beskæftiget med gennemsyn og reparation af feltradioer, herunder med mange daglige betjeninger af omskiftere, der skulle påvirkes med en kraft svarende til mellem 2,2 og 3,1 kilo. Sagen havde været forelagt Erhvervssygdomsudvalget, der havde indstillet til afvisning. Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for anerkendelse efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget.
I sag nr. 2 (188-10) var det oplyst, at tilskadekomne som specialarbejder havde været beskæftiget med opfyldning af plastikbægre og plastikflasker på maskine samt pakkearbejde. Tilskadekomne havde endvidere været beskæftiget som operatør med betjening af kran, hvor der skulle trykkes på fem forskellige knapper. Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget.
I sag nr. 3 (189-10) var det oplyst, at tilskadekomne som violinist havde foretaget mange gentagne bevægelser i højre buearm, hvoraf de fleste bevægelser blev foretaget i albue og håndled. Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget.
|
| Læs Principafgørelse
|
|
| Meddelelse nr.: 188-10 |
| Udsendelsesdato: 31-08-2010 |
| Principafgørelse om: arbejdsskade -
anerkendelse -
erhvervssygdom -
slidgigt i tommelrodled -
|
Resume: Slidgigt i tommelrodled kunne i tre sager ikke anerkendes som erhvervssygdom. Ankestyrelsen fandt heller ikke grundlag for at forelægge sagerne for Erhvervssygdomsudvalget.
Slidgigt i tommelrodled er ikke omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme.
Ankestyrelsen fastslog, at bortset fra følger af tommelrodledsskred samt brud som involverer rodleddet/basis af mellemhåndsknoglen alternativt den tilstødende håndrodsknogle, så er der efter en lægelig vurdering ingen kendte disponerende faktorer for udvikling af tommelrodledsslidgigt, herunder særligt ikke erhvervsmæssige udsættelser. Endvidere lagde Ankestyrelsen vægt på, at slidgigt i tommelrodled er en hyppigt forekommende sygdom i befolkningen.
Principafgørelserne vedrører alene slidgigt i tommelrodled.
Efter en lægelig vurdering er der grundlæggende stor forskel på tommelfingerens grund- og rodled. Tommelfingerens rodled er et multiaxialt led (bevægelser over mere end to akser), hvilket betyder, at der med leddet kan udføres ekstension og fleksion (strække- og bøjebevægelser), abduktion og adduktion (bevægelser både ind mod og væk fra kroppens midterlinie) samt indad- og udadrotation. Tommelfingerens grundled er et uniaxialt led (bevægelser over en akse), hvilket betyder, at der med leddet kan udføres ekstension og fleksion (strække- og bøjebevægelser).
Led, hvor belastning er påvist som årsag til slidgigt, er store vægtbærende led som knæ- og hofteled. Disse led kan ikke sammenlignes med fingrenes led, da fingerleddene ikke er vægtbærende.
Der er således kvalificeret lægefaglig tvivl om, at sygdom i form af slidgigt i tommelrodleddene konkret er erhvervsbetinget, og Ankestyrelsen fastslog derfor, at slidgigt i tommelrodleddene ikke kan anerkendes som erhvervssygdom efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget eller begrunde forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget.
I sag nr. 1 (187-10) var det oplyst, at tilskadekomne som radiomekaniker havde været beskæftiget med gennemsyn og reparation af feltradioer, herunder med mange daglige betjeninger af omskiftere, der skulle påvirkes med en kraft svarende til mellem 2,2 og 3,1 kilo. Sagen havde været forelagt Erhvervssygdomsudvalget, der havde indstillet til afvisning. Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for anerkendelse efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget.
I sag nr. 2 (188-10) var det oplyst, at tilskadekomne som specialarbejder havde været beskæftiget med opfyldning af plastikbægre og plastikflasker på maskine samt pakkearbejde. Tilskadekomne havde endvidere været beskæftiget som operatør med betjening af kran, hvor der skulle trykkes på fem forskellige knapper. Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget.
I sag nr. 3 (189-10) var det oplyst, at tilskadekomne som violinist havde foretaget mange gentagne bevægelser i højre buearm, hvoraf de fleste bevægelser blev foretaget i albue og håndled. Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget. |
| Læs Principafgørelse
|
|
| Meddelelse nr.: 189-10 |
| Udsendelsesdato: 31-08-2010 |
| Principafgørelse om: arbejdsskade -
anerkendelse -
erhvervssygdom -
slidgigt i tommelrodled -
|
Resume: Slidgigt i tommelrodled kunne i tre sager ikke anerkendes som erhvervssygdom. Ankestyrelsen fandt heller ikke grundlag for at forelægge sagerne for Erhvervssygdomsudvalget.
Slidgigt i tommelrodled er ikke omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme.
Ankestyrelsen fastslog, at bortset fra følger af tommelrodledsskred samt brud som involverer rodleddet/basis af mellemhåndsknoglen alternativt den tilstødende håndrodsknogle, så er der efter en lægelig vurdering ingen kendte disponerende faktorer for udvikling af tommelrodledsslidgigt, herunder særligt ikke erhvervsmæssige udsættelser. Endvidere lagde Ankestyrelsen vægt på, at slidgigt i tommelrodled er en hyppigt forekommende sygdom i befolkningen.
Principafgørelserne vedrører alene slidgigt i tommelrodled.
Efter en lægelig vurdering er der grundlæggende stor forskel på tommelfingerens grund- og rodled. Tommelfingerens rodled er et multiaxialt led (bevægelser over mere end to akser), hvilket betyder, at der med leddet kan udføres ekstension og fleksion (strække- og bøjebevægelser), abduktion og adduktion (bevægelser både ind mod og væk fra kroppens midterlinie) samt indad- og udadrotation. Tommelfingerens grundled er et uniaxialt led (bevægelser over en akse), hvilket betyder, at der med leddet kan udføres ekstension og fleksion (strække- og bøjebevægelser).
Led, hvor belastning er påvist som årsag til slidgigt, er store vægtbærende led som knæ- og hofteled. Disse led kan ikke sammenlignes med fingrenes led, da fingerleddene ikke er vægtbærende.
Der er således kvalificeret lægefaglig tvivl om, at sygdom i form af slidgigt i tommelrodleddene konkret er erhvervsbetinget, og Ankestyrelsen fastslog derfor, at slidgigt i tommelrodleddene ikke kan anerkendes som erhvervssygdom efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget eller begrunde forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget.
I sag nr. 1 (187-10) var det oplyst, at tilskadekomne som radiomekaniker havde været beskæftiget med gennemsyn og reparation af feltradioer, herunder med mange daglige betjeninger af omskiftere, der skulle påvirkes med en kraft svarende til mellem 2,2 og 3,1 kilo. Sagen havde været forelagt Erhvervssygdomsudvalget, der havde indstillet til afvisning. Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for anerkendelse efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget.
I sag nr. 2 (188-10) var det oplyst, at tilskadekomne som specialarbejder havde været beskæftiget med opfyldning af plastikbægre og plastikflasker på maskine samt pakkearbejde. Tilskadekomne havde endvidere været beskæftiget som operatør med betjening af kran, hvor der skulle trykkes på fem forskellige knapper. Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget.
I sag nr. 3 (189-10) var det oplyst, at tilskadekomne som violinist havde foretaget mange gentagne bevægelser i højre buearm, hvoraf de fleste bevægelser blev foretaget i albue og håndled. Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget. |
| Læs Principafgørelse
|
|
| Meddelelse nr.: 190-10 |
| Udsendelsesdato: 31-08-2010 |
| Principafgørelse om: erhvervsevnetabserstatning -
deltid -
erhvervsevnetabsprocent -
årsløn -
|
Resume: Højesteret har den 16. august 2010 afsagt dom i en sag om erstatning for tab af erhvervsevne til en kvinde, der var udsat for en arbejdsulykke, og som på ulykkestidspunktet arbejdede på deltid.
Spørgsmålet var, hvorledes erstatningen skal fastsættes i en situation, hvor en kvinde efter gennem nogle år at have arbejdet på fuld tid går ned i arbejdstid for at få tid til at passe mindre børn og derefter bliver ramt af en arbejdsulykke med den følge, at hun nu ikke længere ville kunne arbejde på fuld tid.
Højesteret fastslår, at hvis skadelidtes evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde ikke var forringet forud for arbejdsskaden, skal der ved fastsættelsen af erhvervsevnetabsprocenten tages udgangspunkt i, at skadelidte – uden skaden – kunne arbejde på fuld tid. At skadelidte på ulykkestidspunktet ikke udnytter sin arbejdsevne til udearbejde på fuld tid, er således uden betydning for fastsættelsen af erhvervsevnetabsprocenten.
Højesteret fastslår endvidere, at den årsløn, der indgår ved udmålingen af skadelidtes erhvervsevnetabserstatning, skal fastsættes skønsmæssigt med udgangspunkt i lønnen i en fuldtidsstilling, hvis skadelidtes ansættelse på nedsat tid må anses for at være af midlertidig karakter |
| Læs Principafgørelse
|
|
| Meddelelse nr.: 191-10 |
| Udsendelsesdato: 31-08-2010 |
| Principafgørelse om: arbejdsskade -
ulykke -
personskade -
påvirkning/hændelse -
årsagssammenhæng -
anerkendelse -
|
| Resume: En fysioterapeut, der under sit praktikophold på et hospital blev smittet med stafylokokker fik afslag på anerkendelse af sygdommen som en ulykke. Der var ikke fundet udbrud af stafylokokker på afdelingen på skadestidspunktet. Ud fra en konkret sandsynlighedsvurdering fandtes det ikke tilstrækkeligt godtgjort, at smitten skyldtes arbejdet, idet cirka en tredjedel af alle danskere har stafylokokker på huden eller i næsen. |
| Læs Principafgørelse
|
|
| Meddelelse nr.: 192-10 |
| Udsendelsesdato: 31-08-2010 |
| Principafgørelse om: arbejdsskade -
ulykke -
anerkendelse -
hændelse/påvirkning -
overfald -
arbejdets forhold -
|
| Resume:
En skade som følge af en kollegas fysiske og verbale overfald var en arbejdsskade, som skyldtes arbejdet eller de forhold, hvorunder det foregik.
Tilskadekomne var i en pause på arbejdet ved at bede. Det foregik på arbejdsgivers adresse på et af arbejdsgiveren anvist sted. Tilskadekomne blev her overfuset verbalt og overfaldet af en kollega, der også efterfølgende chikanerede tilskadekomne.
Ankestyrelsen anførte, at det at bede er en privat handling, men fandt at arbejdsgiver i den konkrete sag måtte være den nærmeste til at bære risikoen, da skaden var forårsaget af en kollega i arbejdstiden og på arbejdsgivers grund.
Videre lagde Ankestyrelsen vægt på, at der ikke i den konkrete sag var grund til at rette bebrejdelser mod tilskadekomne. Det var kollegaen, som begyndte med at gå til håndgribeligheder, og der havde ikke tidligere været konfrontationer mellem tilskadekomne og kollegaen.
|
| Læs Principafgørelse
|
|
| Meddelelse nr.: 193-10 |
| Udsendelsesdato: 31-08-2010 |
| Principafgørelse om: arbejdsskade -
selvstændige -
forsikret -
medregnet belastningsperiode ved vurdering af erhvervssygdom -
|
Resume: En selvstændig fodterapeut havde tegnet forsikring ved Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring den 15. januar 2007. Ved bedømmelsen af, om hendes anmeldte skuldergener kunne anerkendes som en erhvervssygdom, var det kun de arbejdsmæssige påvirkninger efter den 15. januar 2007, der blev vurderet.
Skuldersygdommen kunne ikke anerkendes som en erhvervssygdom, fordi de arbejdsmæssige påvirkninger ikke havde belastet og påvirket hendes skulder i tilstrækkelig grad.
|
| Læs Principafgørelse
|
|
| Meddelelse nr.: 194-10 |
| Udsendelsesdato: 02-09-2010 |
| Principafgørelse om: merudgifter til børn -
personkreds -
afgrænsning -
rengøring -
praktisk hjælp -
|
Resume: Der kunne som udgangspunkt ikke ydes hjælp til rengøring som merudgift ved forsørgelsen af et barn.
Ankestyrelsen fandt, at der som udgangspunkt ikke kan ydes hjælp til rengøring som en merudgift ved forsørgelse af et barn med en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Merudgifter skal være en konsekvens af den nedsatte funktionsevne. Rengøring er en sædvanlig aktivitet i alle husstande, og der forelå ingen oplysninger om, at behovet for rengøring i væsentlig grad var påvirket af barnets nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne.
|
| Læs Principafgørelse
|
|
Brugervejledning til Principdatabase
Få teksten læst op
