Læs først de generelle spørgsmål til sager i Ankestyrelsen
Hvad er Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg?
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg blev 1. august 2009 udvidet med det tidligere Arbejdmarkedets Ankesnævns område.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg (ABU) behandler klager inden for følgende hovedområder:
- Klager over Arbejdsskadestyrelsen, Center for klager om arbejdsløshedsforsikrings afgørelser
- Klager over afgørelser truffet af a-kasserne
- Klager over beskæftigelsesankenævnenes afgørelser
- Klager over uddannelsesinstitutionernes afgørelser
Derudover er der en række særlige forhold, som du kan læse om under Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg
Hvem kan klage til udvalget?
Hvis du som borger eller myndighed har fået en klage behandlet og afgjort af for eksempel Arbejdsskadestyrelsen, Center for klager om arbejdsløshedsforsikring eller et beskæftigelseankenævn, kan du klage over deres afgørelser til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.
Se hvem der kan klage til udvalget
Hvordan klager jeg til udvalget?
Hvis du vil klage, kan du her få oplysninger om, hvordan du klager.
Læs om at klage til Ankestyrelsen og Ankestyrelsens Beskftigelsesudvalg
Hvornår kan jeg forvente en afgørelse fra udvalget?
Sagerne bliver behandlet så hurtigt som muligt.
Hvis udvalget ikke når at afgøre sagen inden for den frist, du har fået oplyst i dit bekræftelsesbrev, modtager du et brev, med oplysning om en ny frist for, hvornår vi forventer at have afgjort din sag.
Se de gennemsnitlige sagsbehandlingstider
Afvises nogle klager?
Det er ikke alle klager over beskæftigelsesankenævnets afgørelser, vi kan behandle, da vi på dette område kun kan behandle din klagesag, hvis det er en principiel sag.
Det betyder, at vi afviser klager over beskæftigelsesankenævnenes afgørelser, hvis sagerne ikke er principiel.
Læs hvornår en sag er principiel
Skal jeg lade være med at klage?
Nej, du skal ikke lade være med at klage. Vi behandler alle klager, og du modtager et brev fra os, hvis vi ikke kan behandle sagen.
Hvad sker der, hvis I afviser min klage?
Du skal følge den afgørelse, som Beskæftigelsesankenævnet har truffet i din sag. Vores afgørelse er endelig, og du kan ikke klage til andre.
Er det rigtigt, at nogle af afgørelserne bliver offentliggjort?
Ja, en stor del af de principielle sager, vi afgør, udsender vi som Ankestyrelsens Principielle afgørelser. Det er sekretariatet for Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg, som vurderer, om en sag er egnet til offentliggørelse og udsendelse som en Principafgørelse samt indgå i vores store database.
Afgørelserne bruges som retskilde for senere afgørelser i Arbejdsskadestyrelsen, Center for klager om arbejdsløshedsforsikring, A-kasserne, kommuner, nævn eller andre underliggende instanser.
Se flere spørgsmål og svar om vores principielle afgørelser
Får jeg besked om, at min sag bliver offentliggjort?
De involverede parter i sagen bliver ikke informeret om, at deres sag bliver offentliggjort som en Principafgørelse. Men sagerne og afgørelserne er anonymiseret, så de ikke kan genkendes.
Læs mere om vores principielle afgørelser
Hvor ofte holder Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg møde?
Udvalget holder som udgangspunkt møde hver uge.


