Ankestyrelsens logo
Vi udsender hvert år minimum 4 praksisundersøgelser, 5 velfærdsundersøgelser, over 10 statistikker og en række pressemeddelelser. Opret et abonnement og få nyheder og publikationer på e-mail. Foto

Kommunerne er bedre til at vurdere, hvornår et fleksjob er berettiget

 

En ny praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen viser, at kommunerne er blevet bedre til at vurdere, hvornår en borger har ret til et fleksjob. Undersøgelsen viser dog også, at der i 26 procent af sagerne er bevilget fleksjob uden, at der var tilstrækkeligt grundlag for det.

 

I den forrige undersøgelse fra 2008 var Ankestyrelsen ikke enig med kommunerne i 43 procent af bevillingerne.

 

Arbejdsprøvning skal være relevant og dækkende

Ankechef Pernille Fejfer er godt tilfreds med, at kommunerne har forbedret sagsbehandlingen af disse sager. Hun understreger dog, at kommunerne skal være mere omhyggelige, når de afprøver en ansøgers arbejdsevne.

 

Ankestyrelsens undersøgelse viser, at kommunerne i nogle tilfælde tilkender fleksjob til personer, selvom arbejdsevnen ikke er varigt og væsentligt nedsat. Undersøgelsen viser også, at arbejdsprøvningen ofte ikke har været relevant eller fyldestgørende.

 

"Det er for eksempel ikke hensigtsmæssigt at arbejdsprøve en person, som er syg af stress, i en bankafdeling med kimende telefoner og travle kunder", siger Pernille Fejfer.

 

Ankechefen opfordrer kommunerne til at have fokus på, hvordan en ansøgers ressourcer og kompetencer kan blive  prøvet  bedst muligt.

"Arbejdsprøvningen skal have fokus på at få borgeren tilbage i arbejde på normale vilkår i stedet for at belyse, hvad borgeren ikke kan klare", siger Pernille Fejfer fra Ankestyrelsen.

 

Også fejl i afgørelser hos Beskæftigelsesankenævnene

Ankestyrelsen har for første gang undersøgt, om Beskæftigelsesankenævnene har fulgt lovgivning og praksis, når de ændrer et kommunalt afslag på fleksjob til bevilling af fleksjob. Undersøgelsen viser, at Ankestyrelsen ikke er enig med hver fjerde af nævnenes afgørelser om at bevillige fleksjob. 

 

Ankestyrelsen gør opmærksom på, at nævnene kun kan ændre kommunernes afslag på fleksjob, når der er fyldestgørende grundlag herfor.

"Arbejdsevnen er ikke væsentligt nedsat, hvis lidelsen er relativt begrænset, og borgeren i øvrigt har gode ressourcer", siger ankechef Pernille Fejfer.

 

164 afgørelser er undersøgt

I undersøgelsen indgår 164 afgørelser, heraf 132 fra 14 kommuner og 32 afgørelser fra samtlige 5 beskæftigelsesankenævn 72 af de kommunale afgørelser omhandler bevilling af fleksjob. 60 afgørelser omhandler revurdering af retten til fleksjob for personer på ledighedsydelse.

 

Kontaktoplysninger

Yderligere oplysninger om praksisundersøgelsen kan fås hos:

  • Ankechef Pernille Fejfer på tlf. 33 41 12 80 eller mail pfe@ast.dk
  • Kommunikationschef Laura Auken på tlf. 30 70 24 51 eller mail auk@ast.dk
 

Sidst ændret: 2. august 2010

 Læs mere

Link: Praksisundersøgelse om fleksjob og ledighedsydelse, 2010 Praksisundersøgelse om fleksjob og ledighedsydelse, 2010

 

Tidligere undersøgelser

Ankestyrelsen har tidligere undersøgt, hvordan kommunerne bevilliger fleksjob.

14 kommuner og 5 nævn har medvirket i undersøgelsen

  • Brønderslev
  • Esbjerg
  • Frederikshavn
  • Horsens
  • Hvidovre
  • Høje Taastrup
  • Hørsholm
  • København
  • Køge
  • Middelfart
  • Odder
  • Roskilde
  • Sønderborg
  • Århus

Alle 5 beskæftigelsesankenævn har medvirket.

 

Flere informationer

Hvis du vil høre om undersøgelsen, er du velkommen til at kontakte Beskæftigelse på ast@ast.dk eller telefon 33 41 12 00. 




Få teksten læst op Få teksten læst op
Få teksten gjort større

Vis indhold med lille skriftstørrelse Vis indhold med mellem skriftstørrelse Vis indhold med stor skriftstørrelse

Amaliegade 25 | Postboks 9080 | DK-1022 København K | e-mail: ast@ast.dk | Åbningstid: Man-fre kl. 9-15 | Tel: 33 41 12 00 | EAN nr. 57 98 000 35 48 21