Ankestyrelsens logo
Alle Ankestyrelsens publikationer fra 2005 og frem kan downloades gratis fra hjemmesiden. Foto: Ankestyrelsen

Psykiske lidelser årsag til 8.700 nye førtidspensionister i 2009

 

Nye tal fra Ankestyrelsens Årsstatistik om førtidspensioner viser, at der i 2009 blev tildelt 17.075 førtidspensioner. Mere end halvdelen blev tildelt på baggrund af en psykisk lidelse, svarende til 8.700 nye førtidspensioner.

 

Flere nye førtidspensionister var uden forudgående beskæftigelse i 2009

Over en fem års periode er antallet af nye førtidspensionister, der ikke har været i beskæftigelse før de ansøgte om førtidspension, steget fra 38 til 49 procent. Næsten halvdelen af stigningen skete i 2009.

 

Førtidspensionister med psykiske lidelser har i markant mindre grad været i beskæftigelse end førtidspensionister med andre diagnoser. Således havde kun en tredjedel af de nye førtidspensionister med diagnosen psykiske lidelser været i beskæftigelse, mens det var to tredjedele af de personer, der fik tilkendt førtidspension på grund af somatiske lidelser, fx bevægeapparatsygdomme mv.

 

Førtidspensionister bliver yngre

I 2009 var en ny førtidspensionist i gennemsnit knap 46 år. Siden 2005 er gennemsnitsalderen faldet med ca. 1 år.

 

Personer med ikke-vestlig baggrund er overrepræsenteret blandt nye førtidspensionister  

18,3 procent af de nye førtidspensionister havde en ikke-vestlig baggrund, mens personer med ikke-vestlig baggrund udgjorde 6,4 procent af den samlede befolkning i Danmark.

 

Personer med ikke-vestlig baggrund fik i særlig grad tilkendt førtidspension på baggrund af psykiske lidelser. Syv ud af ti personer med ikke-vestlig baggrund havde et sygdomsforløb præget af psykiske lidelser. 54 procent af dem fik stillet diagnosen posttraumatisk belastningsreaktion. Til sammenligning var det kun seks procent af danske førtidspensionister, der havde denne diagnose.

 

 

Sidst ændret: 1. juli 2010

 Læs mere

Link: Førtidspension - Årsstatistik 2009 Førtidspension - Årsstatistik 2009

 

 

Sammensæt selv statistikkens tal

De nye tal om førtidspensioner kan du finde på Tal fra Ankestyrelsen fra d. 1. juli kl. 9.30. Her kan alle lave egne udtræk om blandt andet førtidspensionisters: 

  • diagnose
  • alder
  • køn
  • uddannelse
  • bopælskommune

Flere tal om førtidspensionsområdet

- Se alle vores statistikker om førtidspension

  

Mere viden om førtidspensionsområdet

- Læs Ankestyrelsens praksisundersøgelser 

 

Læs hvordan Ankestyrelsen træffer afgørelser i sager om bl.a. førtidspension

  

Abonnement

Abonner på kommende statistikker

  

Kontakt

Yderligere oplysninger kan fås hos:

  • Kontorchef Morten Starch Lauritsen, tlf. 33 41 16 10, mail msl@ast.dk
  • Kommunikationschef Laura Auken, tlf. 30 70 24 51, mail auk@ast.dk

 




Få teksten læst op Få teksten læst op
Få teksten gjort større

Vis indhold med lille skriftstørrelse Vis indhold med mellem skriftstørrelse Vis indhold med stor skriftstørrelse

Amaliegade 25 | Postboks 9080 | DK-1022 København K | e-mail: ast@ast.dk | Åbningstid: Man-fre kl. 9-15 | Tel: 33 41 12 00 | EAN nr. 57 98 000 35 48 21