Ankestyrelsens logo
Alle Ankestyrelsens publikationer fra 2005 og frem kan downloades gratis fra hjemmesiden. Foto: Ankestyrelsen

Ny undersøgelse om udfordringer i sagsbehandlingen på børneområdet

 

 

Kommunerne kan ofte ikke se meningen med de handleplaner, de skal udarbejde, når udsatte børn modtager sociale foranstaltninger. Det viser en kvalitativ interviewundersøgelse, som Ankestyrelsen har lavet om sagsbehandlernes syn på udfordringer i sagsbehandlingen på området for udsatte børn og unge.

 

Sagsbehandlerne efterspørger især socialfaglig kompetenceudvikling, for at de kan gøre handleplanerne mere konkrete og dermed brugbare.

 

Juridisk sparringspartner efterspørges

I de 14 kommuner, der deltog i undersøgelsen, er der blandt sagsbehandlerne stor efterspørgsel efter en juridisk konsulent, som kan bruges som sparringspartner i forbindelse med juridiske problemstillinger og opdatering i lovgivningen. De kommuner, der allerede benytter en juridisk konsulent, vurderer, at det er med til at sikre, at sagsbehandlingen er i overensstemmelse med lovgivningen.

 

Skriftlighed eller borgerkontakt - et spørgsmål om enten eller

Undersøgelsen bygger på interview med ledere og sagsbehandlere. Den viser desuden, at sagsbehandlerne selv oplever en enten-eller-attitude til arbejdet, hvor de enten prioriterer skrivearbejdet eller borgerkontakten. Det er især de nyuddannede sagsbehandlere, der synes, at lovgivningen er interessant at arbejde med, mens de mere erfarne primært fokuserer på kontakten med borgerne.   

 

Opfølgning på praksisundersøgelse om anbringelser fra 2009

Undersøgelsen er udarbejdet for Socialministeren, og er en opfølgning på praksis med lovgivningen i de 14 kommuner, der deltog i Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anbringelser af børn og unge fra 2009.

 

 

Kontaktoplysninger

Yderligere oplysninger kan fås hos:

Fuldmægtig Charlotte Ørnskov, tlf. 33 41 15 30, mail crn@ast.dk

Fuldmægtig Jon Rørbæk Madsen, tlf. 33 41 13 77, mail jrm@ast.dk eller 

Kommunikation, tlf. 33 41 12 00, mail kommunikation@ast.dk

 

Rapporten ligger også som PDF-fil øverst i højre hjørne

 

 

Sidst ændret: 7. oktober 2010

 Læs mere

Link: Udfordringer i sagsbehandlingen på området for udsatte børn og unge Udfordringer i sagsbehandlingen på området for udsatte børn og unge

 

Kommuner, der deltager i undersøgelsen:

Sorø, Slagelse, Kalundborg, Herning, Hedensted, Billund, Fredensborg, Aabenraa, Kolding, Nyborg, Aalborg, Helsingør, Tårnby og Ikast-Brande kommune.

 

Praksisundersøgelsen om anbringelser fra 2009  

Undersøgelsen er en opfølgning på praksisundersøgelsen om anbringelser af børn og unge fra 2009.

 

Læs praksisundersøgelsen fra 2009 her

 

- Hvad er Ankestyrelsens praksisundersøgelser?

 

Læs mere 

Ankestyrelsen følger anbringelsesområdet tæt.

  

- Se flere tal og udgivelser fra Ankestyrelsen om anbringelsesområdet

 

Søg i databasen Tal fra Ankestyrelsen

Statistiske oplysninger om anbringelser kan findes på Tal fra Ankestyrelsen.

 

Her kan kommunale afgørelser om anbringelse fordeles efter f.eks. geografi, alder og køn.

 

Flere informationer

Hvis du vil høre om en bestemt undersøgelse, er du velkommen til at kontakte Analysekontoret på analyse@ast.dk eller telefon 33 41 12 00. 

Amaliegade 25 | Postboks 9080 | DK-1022 København K | e-mail: ast@ast.dk | Åbningstid: Man-fre kl. 9-15 | Tel: 33 41 12 00 | EAN nr. 57 98 000 35 48 21