Hvad gør jeg, hvis jeg kender børn, som ikke trives derhjemme?
Alle har pligt til at underrette kommunen, hvis de er alvorligt bekymrede for forholdene hos et barn eller et ungt menneske. Kommunen skal undersøge det barn eller den unge, du har underrettet om og finde ud af, om barnet / den unge eller familien har brug for hjælp.
Hvis du mener, at kommunen ikke har reageret nok på din underretning, kan du underrette Ankestyrelsen og bede os se på sagen. Vi vil derefter se på sagen og har mulighed for at pålægge kommunen at hjælpe barnet eller den unge, hvis vi vurderer, at kommunen ikke har gjort tilstrækkeligt.
Du kan underrette ved både at ringe, maile eller sende et brev til os.
Læs hvordan du underretter til Ankestyrelsen
Hvilke krav er der til en underretning?
Der er ingen krav til formen af en underretning. I en underretning behøver du ikke lave en lang beskrivelse af barnets eller den unges adfærd eller trivsel, men det er en fordel, at du besvarer så mange som muligt af punkterne, der står på siden om at underette.
Hvor lang tid er I om at behandle en underretning?
Vi er op til 8 uger om at vurdere, om en underretning skal behandles på et ankemøde. Fristen på de 8 uger løber fra vi har modtaget underretningen.
Hvad får jeg at vide, når jeg har underrettet til jer?
Kort efter du har underrettet os, modtager du et kvitteringsbrev fra os om, at vi har modtaget din underretning og vil se på sagen. Herefter hører du som udgangspunkt ikke mere fra hverken kommunen eller Ankestyrelsen om din underretning, da du i juridisk forstand ikke er part i sagen.
Læs mere om information til underretteren og sagens parter
Er der nogen, som har særligt pligt til at underette om udsatte børn?
Ja, en række fagrupper har skærpet underretningspligt. Det er blandt andet: ansatte på børneinstitutioner, skolelærere, sundhedsplejersker, praktiserende læger, ansatte i PPR og andre med faglig kontakt til børn og unge.
Kan Ankestyrelsen tage en børnesag op på eget initiativ?
Ja, vi har beføjelser til af egen drift at tage en sag op, hvis vi f.eks. via medieomtale eller behandling af en anden sag bliver opmærksom på forhold, der giver anledning til bekymring for et bestemt barn eller ung.
Læs mere om, hvordan Ankestyrelsen på eget initiativ kan gå ind i en børnesag
