Ankestyrelsens logo
Alle Ankestyrelsens publikationer fra 2005 og frem kan downloades gratis fra hjemmesiden. Foto: Ankestyrelsen

Kommunerne tilkendegiver, at Ankestyrelsens praksisundersøgelser styrker sagsbehandlingen

 

Ankestyrelsen har i efteråret 2011 gennemført en evaluering af egne praksisundersøgelser. Evalueringen viser, at 94 procent af kommunerne er tilfredse med praksisundersøgelsen som et redskab til at forbedre sagsbehandlingen.

 

Evalueringen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse med deltagelse af 92 kommuner og interview med medarbejdere, fagkonsulenter og chefer i fem kommuner.

 

Hovedparten af kommunerne oplever forbedret sagsbehandling

Et stort antal kommuner oplyser, at praksisundersøgelserne medvirker til at forbedre sagsbehandlingen i forhold til flere korrekte og ensartede afgørelser.

 

64 procent af kommunerne har således fået en mere sikker forståelse af anvendelsen af retsreglerne i praksisundersøgelsen. Heraf oplyser 90 procent, at sagsbehandlingen er blevet forbedret.

 

Styrelseschef i Ankestyrelsen Thorkil Juul udtaler:

 

"Jeg er glad for, at kommunerne bruger vores praksisundersøgelser til at styrke sagsbehandlingen og dermed sikrer en mere ensartet anvendelse af lovgivningen i landets kommuner".

 

Skisma mellem tilfredshed, fagligt udbytte og forbedret sagsbehandling 

Til trods for at kommunerne er tilfredse med det faglige udbytte af praksisundersøgelserne, så kniber det med at indarbejde praksisundersøgelsens resultater og anbefalinger i den daglige sagsbehandling.

 

Kommunerne efterspørger først og fremmest, at praksisundersøgelsens resultater og anbefalinger bliver mere håndgribelige i form af konkrete retningslinjer og procedurer. Ankestyrelsens dialogmøder bør ligeledes tage afsæt i, hvordan praksisundersøgelsen kan omsættes i praksis. 

 

Kommunerne foreslår blandt andet, at der afsættes mere tid til at drøfte praksisundersøgelsens resultater og anbefalinger på dialogmøder. Kommunerne foreslår også en faglig og dialogbaseret opfølgning på møderne.

 

Hertil udtaler styrelseschef Thorkil Juul i Ankestyrelsen:

 

"Ankestyrelsen vil arbejde endnu mere med at formidle vores praksisundersøgelser og følge op på, om anbefalingerne bliver fulgt. Som evalueringen viser, er praksisundersøgelserne et godt afsæt for en dialog med kommunerne. I fremtiden vil Ankestyrelsen kombinere praksisundersøgelser, vejledning og opfølgning for netop at opkvalificere sagsbehandlingen især i de kommuner, hvor praksisundersøgelsen viser et behov for en mere sikker anvendelse af lovgivningen".

 

Læs mere i rapporten om: 

  • I hvilket omfang kommunerne behandler praksisundersøgelserne

  • Kommunernes tilfredshed med praksisundersøgelserne og dialogmøderne

  • Praksisundersøgelsernes indvirkning på sagsbehandlingen

  • Hvorfor kommunerne er motiveret for at møde Ankestyrelsen og nævnene

  • Kommunernes faglige udbytte af møderne med Ankestyrelsen og nævnene

  • Kommunernes forslag og idéer til at forbedre Ankestyrelsens dialogmøder

Kontakt

Yderligere oplysninger fås hos kontorchef for Praksiskoordinering og Analyse Morten Starch Lauritsen, tlf. 33 41 16 10 mail msl@ast.dk.

 

 

Sidst ændret: 23. januar 2012

 Læs mere

Link: Evaluering af Ankestyrelsens praksisundersøgelser  Evaluering af Ankestyrelsens praksisundersøgelser

 

Ankestyrelsens velfærdsundersøgelser

- Læs om Ankestyrelsens velfærdsundersøgelser

 

- Se alle vores velfærdsundersøgelser

 

Abonner på kommende velfærdsundersøgelser

   

Flere informationer

Hvis du vil høre om en bestemt undersøgelse, er du velkommen til at kontakte Praksiskoordinering og Analyse på mail analyse@ast.dk eller telefon 33 41 12 00. 

Amaliegade 25 | Postboks 9080 | DK-1022 København K | e-mail: ast@ast.dk | Åbningstid: Man-fre kl. 9-15 | Tel: 33 41 12 00 | EAN nr. 57 98 000 35 48 21