Ankestyrelsens logo
De 300 medarbejder i Ankestyrelsen behandler hvert år 20.000 klagesager fra borgere, kommuner og forsikringsselskaber. Foto: Ankestyrelsen

Sager om børne- og ægtefællebidrag

 

Bidrags- og inddrivelsessager

Bidragssagerne vedrører afgørelser om fastsættelse eller ændring (herunder bortfald) af det bør-nebidrag, som den forælder, der ikke bor sammen med barnet betaler til den anden forælder til barnets forsørgelse eller det ægtefællebidrag, som en ægtefælle er pålagt at betale til den anden efter separation eller skilsmisse.

 

Disse sager er først behandlet og afgjort af en statsforvaltning.


Opkrævning- og inddrivelsessagerne drejer sig om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske bidragsafgørelser i Danmark i de tilfælde, hvor bidragsbetaler ikke betaler bidraget, og danske myndigheder - SKAT - derfor skal opkræve og inddrive bidraget.


Disse sager er først behandlet og afgjort af Statsforvaltningen Syddanmark.


Vil du klage til Ankestyrelsen?

Når statsforvaltningen træffer en afgørelse om bidrag, kan begge parter i sagen klage over afgørelsen til Ankestyrelsens Familieretsafdeling. Hvis afgørelsen er truffet den 1. oktober 2009 eller senere, skal klagen indgives, inden 1 år efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.


Klagen skal ikke indgives direkte til Ankestyrelsen, men skal altid indgives til den statsforvaltning, der har truffet afgørelsen. Statsforvaltningen sender herefter din klage og sagens øvrige dokumenter videre til os.


Vi behandler klager over indholdet af en afgørelse, over bestemte sagsbehandlingsskridt samt over manglende overholdelse af forvaltningsloven og forvaltningsretlige principper. Vi tager derimod ikke stilling til klager over personale i statsforvaltningen eller statsforvaltningens tilret-telæggelse af sagsgangen, hvis der er tale om generelle ressourcemæssige eller organisatoriske spørgsmål.


Som part i sagen er det som udgangspunkt dig selv, som fører din sag. Du har dog altid mulig-hed for at give en fuldmagt til, at en anden - f.eks. din advokat - kan føre sagen for dig eller få oplysninger om din sag.


Statsforvaltningens afgørelse gælder, indtil der er truffet en ny afgørelse.


Hvordan og hvornår bliver din klage behandlet?

Når Ankestyrelsen har modtaget din klage, bliver den journaliseret i vores system, og vi sender dig en bekræftelse på, at vi har modtaget klagen og sagens øvrige dokumenter fra statsforvalt-ningen. I brevet står der, hvilket journalnummer din sag har fået i Ankestyrelsen. Dette nummer skal du henvise til, hvis du kontakter os.

Vi vedlægger samtidig information om Ankestyrelsens sagsbehandling og persondataloven.

Se den information, du modtager, hvis du klager hertil 

 

Vi modtager ca. 1.600 bidrags- og inddrivelsessager om året. Det betyder, at der først knyttes en sagsbehandler til din sag på det tidspunkt, hvor vi når til din sag i den samlede række af sager og den egentlige sagsbehandling begynder. Hvis du ringer til os inden dette tidspunkt, kan du derfor opleve, at du ikke kan komme til at tale med sagsbehandleren, og at den jurist, du taler med, ikke kan besvare dine konkrete spørgsmål til sagen, men alene kan yde generel vejledning.

 

Sagerne behandles som hovedregel i den rækkefølge, vi modtager dem fra statsforvaltningen.

Læs mere om, hvilke oplysninger der indgår i vores sagsbehandling


Vi træffer afgørelser på baggrund af sagens samlede oplysninger. Hvis du har yderligere oplysninger, som du mener, er vigtige for vores behandling af din sag, kan du sende dem til os. Vær dog opmærksom på, at eventuelle nye ansøgninger om f.eks. ændring af bidraget skal sendes til statsforvaltningen.


Vi har som et generelt mål, at afgørelserne i disse sager træffes så hurtigt, som det er muligt og forsvarligt.

Se vores aktuelle forventede sagsbehandlingstider


Hvem behandler din sag?

Sagerne behandles af jurister i vores "Bidrags- og Inddrivelsesteam" i Ankestyrelsens Familieretsafdeling.

 

Hvad kan Ankestyrelsen gøre?

Vi kan:

  • stadfæste statsforvaltningens afgørelse
  • ændre statsforvaltningens afgørelse
  • hjemvise sagen til fornyet behandling ved statsforvaltningen
  • afvise at behandle din klage, f.eks. pga. overskridelse af klagefristen eller manglende klageadgang
  • udtale kritik i sagsbehandlingsklager.

 

Når Ankestyrelsen har truffet en afgørelse

Når vi har truffet afgørelse i sagen, sender vi afgørelsen til dig og orienterer den anden part samt statsforvaltningen om afgørelsen. Vi sender samtidig sagens dokumenter tilbage til statsforvaltningen.


Vores afgørelse kan ikke ændres af en anden administrativ myndighed. Du har i stedet mulighed for at henvende dig til Folketingets Ombudsmand om sagen. Derudover kan du eventuelt anlægge en retssag mod Ankestyrelsen.

 

Du kan læse mere om bidrags- og inddrivelsesområdet på www.familiestyrelsen.dk. Her finder du bl.a. al relevant lovgivning på området, generel vejledning, børne- og ægtefælle-bidragssatserne samt svar på ofte stillede spørgsmål.

 

Sidst ændret: 3. juli 2012

 Læs mere

Sager om børne- og ægtefællebidrag bliver behandlet i Ankestyrelsens Familieretsafdeling.

 

Familieretsafdelingens opgaver spænder bredt og omfatter blandt andet:

  • samvær
  • forældremyndighed
  • barnets bopæl
  • ægtefælle- og børnebidrag
  • adoption
  • indgåelse af ægteskab og partnerskab
  • separation og skilsmisse
  • ægtefællers pensionsrettigheder
  • faderskab
  • navne
  • godkendelse af trossamfund

Læs mere om Familieretsafdelingen på www.familiestyrelsen.dk

Amaliegade 25 | Postboks 9080 | DK-1022 København K | e-mail: ast@ast.dk | Åbningstid: Man-fre kl. 9-15 | Tel: 33 41 12 00 | EAN nr. 57 98 000 35 48 21