Faderskab
Familieretsafdelingen varetager opgaver om fader- og moderskab. Som på afdelingens andre fagområder er der en stor spændvidde i opgaverne, der strækker sig fra konkret sagsbehandling til udfærdigelse af lovforslag og administrative forskrifter.
Når et barn bliver født, skal det fastslås, hvem der er far til barnet. Hvordan det sker, afhænger af forældrenes forhold. Sager om faderskab behandles i det lokale kirkesogn, i statsforvaltningen eller hos domstolene.
Sager om genoptagelse af en faderskabssag behandles i statsforvaltningen. Du kan ikke klage over statsforvaltningens afgørelser til Familieretsafdelingen, men du kan gå til domstolene.
De konkrete sager om faderskab, som Familieretsafdelingen behandler, er primært internationale faderskabssager og andre faderskabsretlige spørgsmål forelagt af statsforvaltningen. Hvis et faderskab er fastslået i udlandet, kan andre myndigheder desuden bede Familieretsafdelingen om at udtale sig om betydningen heraf i Danmark.
Herudover varetager Familieretsafdeling de mere generelle og lovgivningsmæssige opgaver på området.
Surrogatmoderskab (rugemor)
I Danmark er aftaler om surrogatmoderskab ugyldige. Det er strafbart at yde eller modtage hjælp med henblik på at opnå forbindelse mellem en kvinde og en anden, der ønsker, at kvinden skal føde et barn til denne.
Ankestyrelsen anerkender heller ikke aftaler om surrogatmoderskab, der er etableret i udlandet, og hvor et dansk par f.eks. er anført som barnets forældre på barnets fødselsattest.
Det er væsentligt at være opmærksom på, at flere lande, forud for etableringen af en graviditet med henblik på surrogatmoderskab, kræver en erklæring om, at barnet kan indrejse i de påtænkte forældres hjemland. Danske myndigheder kan ikke udstede en sådan erklæring.
Hvis du har spørgsmål om indrejse og opholdstilladelse i relation til surrogatmoderskab, kan du kontakte Udlændingestyrelsen. Har du spørgsmål om dansk indfødsret, kan du kontakte indfødsretskontoret i Justitsministeriet.
Læs mere om surrogatmoderskab
