I anledning af, at 2003 var Europæisk Handicapår, sætter publikationen fokus på kommuner og amters indsats for mennesker med fysisk handicap eller udviklingshæmning.
Sociale Danmarkskort 2003 indeholder følgende indlæg:
- Socialminister Henriette Kjær indleder med et forord som sætter fokus på handicappedes vilkår og regeringens handicappolitik
- Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen, regeringens handicappolitiske koordinator, beskriver i en artikel det tilgængelige samfund, regeringens visioner og de initiativer der er iværksat.
- Formanden for Det centrale Handicapråd Palle Simonsen, bidrager med et indlæg om 'Den kommunale handicappolitik som kur mod ridset retssikkerhed'
- Styrelseschef Karen Sejersdal Christensen beskriver Ankestyrelsens arbejde med kvalitetssikring i sagsbehandlingen, hvor praksiskoordinering og projektet "Den gode afgørelse" er nogle af værktøjerne.
Sociale Danmarkskort 2003 viser bl.a. at:
- Kommuner og amters målsætningsdebat og servicestrategier især har haft fokus på de sociale tilbud. Spørgsmålet om tilgængelighed for handicappede har derimod sjældnere været taget op som debatemne eller i redegørelserne
- Stadig flere personer med nedsat arbejdsevne er beskæftiget på arbejdsmarkedet. Antallet af personer i fleksjob er stigende, men det er antallet af personer der modtager ledighedsydelse også
- Trods førtidspensionsreform lægges der fortsat særlig vægt på helbredsoplysningerne ved beskrivelsen af arbejdsevnen
- kommunerne og amterne forventer generelt, at behovet for servicetilbud til mennesker med handicap fortsat vil stige de kommende 3 år
- De kommunale botilbud til mennesker med fysisk eller psykisk handicap er af en bedre kvalitet end de amtskommunale
- Der er store forskelle på retningslinjerne for bevilling af ledsagelse, og ledsagelse kræver ofte god planlægning
- Hver 5. bevilling til frivilligt socialt arbejde gives til foreninger, som tilbyder aktiviteter til handicappede
- Kun 1/3 af brugerne har haft mulighed for frit valg i hjemmeplejen, men hele 80 pct. har kendskab til frit valg i hjemmeplejen
- Retningslinjer for brugerinddragelse i sagsbehandlingen ikke er udbredt i amter og kommuner
- Der stadig er amter og kommuner som, 5 år efter lovbestemmelsens ikrafttræden om afgørelsesfrister, ikke opfylder kravet om, at der skal fastsættes frister på alle sagsområder
Sociale Danmarkskort udsendes ikke længere.



Sociale Danmarkskort 2003