Som et højt prioriteret strategisk indsatsområde skal hjemmesiden understøtte Ankestyrelsens vision.
Det er vores mål, at al kommunikation på hjemmesiden bidrager til, at Ankestyrelsen kan indfri sin vision og opfylde sin mission.
Målinger af hjemmesiden
I 2007 var www.ast.dk den 10. bedste statslige hjemmeside i følge "Bedst på nettet", i 2008 den 5. bedste og i 2009 den 13. bedste statslige hjemmeside.
Faglige målgrupper
Sproget og lixtallet på hjemmesiden og i mange af vores publikationer er målrettet målgrupper, som er fagligt meget interesseret i vores tekster.
Vores målgrupper er:
- Borgere med en klagesag, som Ankestyrelsen behandler
- Socialrådgivere, jurister og andre sagsbehandlere i kommuner, Arbejdsskadestyrelsen, faglige organisationer, forsikringsselskaber, jobcentre, statsforvaltninger, advokatkontorer mv.
- Medarbejdere og ledere inden for velfærds- og beskæftigelsesområdet
- Folketings- og kommunalpolitikere
- Daglige samarbejdspartnere og interessenter
- Ansatte i ministerierne, styrelser, nævn mv.
- Forskere, lærere og studerende
- Medierne
- Jobansøgere
Kommunikation med borgere
Vi kommunikerer hovedsageligt via breve og telefon med de knap 20.000 borgere, som, i løbet af et år, får en sag behandlet hos os. Vi udsender ca. 60.000 personlige breve om året, da alle, der klager hertil, får mindst to breve fra os.
Vi udsender almindeligvis breve og ikke mails til borgerne, da følgende typer af dokumenter er undtaget for aftalen om at blive sendt med e-mails:
- Hvor lovgivningen stiller særlige krav til dokumentet, f.eks. hvor underskrifter specifikt er en forudsætning for gyldighed som f.eks. afgørelser i sager.
- Dokumenter som vi ikke har i digital form, men kun som trykte kopier af breve fra borgere eller andre myndigheder som f.eks. baggrundsmateriale og sagsakter i de sager, vi behandler.
Hjemmesidens tilgængelighed
Ankestyrelsen lægger vægt på at gøre ast.dk så tilgængelig som muligt for personer med funktionsnedsættelser.
Derfor har vi blandt andet indsat alternative tekster på alle links, givet mulighed for at få skriften forstørret tre gange på alle sider, og at der er nem adgang til at få teksten læst op.
Til ordblinde og svage læsere
Sprogligt søger vi at skrive med et lavt lixtal, så ordblinde også kan læse vores tekster. Muligheden for at forstørre teksten er også indsat som hjælp til svage læsere.
Dette gælder dog ikke de fleste af vores publikationer, da mange af disse er målrettet mod faglige brugere, der er vant til at læse svært tilgængeligt materiale.
Tilgængelighed for blinde og svagtseende
På alle sider har vi indsat et link kaldet "Få teksten læst op". Linket henviser til en side under www.adgangforalle.dk
Læs mere om, hvordan du anvender "adgang for alle" på siden om hjemmesidens tilgængelighed.
Selvbetjening blandt borgere og faglige brugere
Krypterede mails og digital signatur
Personer, der vil sende mails til Ankestyrelsen, kan vælge at sende disse som fortrolige og krypterede mails. Læs hvordan der kan sendes krypterede mails i denne vejledning.
Det er muligt at anvende digital signatur på krypterede mails til Ankestyrelsen. Bemærk at mails sendt via formularen på siden med Kontakt os ikke kan sendes krypterede.
Ankestyrelsen har indført elektroniske udsendelse af afgørelser til kommuner i principielle sager i form af krypterede mails.
På sigt vil vi indføre fremgangsmåden til al skriftlig kommunikation med offentlige myndigheder m.fl.
Ankestyrelsen har en intern e-mailpolitik med retningslinjer for, hvordan vi anvender emails. E-mails bliver behandlet som breve, der er sendt til Ankestyrelsen.
Selvbetjening
Vi har selvbetjening til kommunale indberetninger, bestilling af publikationer og jobansøgninger. Vi har ikke en samlet indgang til indberetninger, da vores målgruppe spænder så vidt, at det ikke vil være brugervenligt.
Vi anvender ikke digital signatur i vores selvbetjening, men vi har et særligt indberetningssystem til kommunale indberetnniger.
Ankestyrelsens database over Principafgørelser og Ankestyrelsens Dataportal indeholder muligheder for en lang række søgemuligheder, hvor man selv kan sammensætte de oplysninger, man ønsker.
On-line indberetninger hver 2. sekund
On-line modtager vi i gennemsnit hver andet sekund døgnet rundt data fra vores indberetningssystem. Her indberetter kommunerne, de sociale nævn mv. oplysninger, der indgår i vores mange undersøgelser og statistikker.
Ankestyrelsen gennemfører ikke offentlige debatter o.lign. på hjemmesiden, da det ikke er muligt eller relevant inden for vores område.
Tekniske forhold på
CMS
Denne udgave af Ankestyrelsens hjemmeside er fra januar 2007.
Design, navigation, CMS (Content Management System) og indhold er udarbejdet samtidigt i løbet af 2006. Designet er udarbejdet af Bysted A/S, CMS'er er udarbejdet af vores egne programmører, og indholdet er skrevet af webredaktøren i samarbejde med medarbejdere fra styrelsen.
Login/password
Indberetningssystemet til de kommunale indberetninger anvender almindelige og tilsendte login/password, hvor digital signatur ikke er nødvendig. Der skal dog anvendes en sikker forbindelse.
Filformater
Styrelsen kan modtage gængse filformater herunder pdf, doc, xls, ppt, tiff, jpg og bmp.
Tekniske standarder på hjemmesiden
Teknisk overholder vi W3C XHTML 1.0 Transitional standarden og Bobby standarden 1 og delvis 2. Sitet er optimeret til 1024 x 768 pixels.
Derved får alle brugere samme valide side i diverse medier.
Sitet optimeret til den nye IE 7.0.
Sitet kan ses i opløsning på 1024*789 pixels, men vises også uden problemer i 1280* 1024 pixel, som 15", 17" og 19" skærme er beregnet til.
Derved får alle brugere den samme oplevelse uanset, hvilket medie de ser siden i. Vi har lagt vægt på overholdelse af W3C's anbefalinger for HTML og CSS.
Derudover er der blevet lagt vægt på overholdelse af W3C's anbefalinger i WAI, i det omfang som er anbefalet i statens retningslinier for offentlige netsteder.
RSS feeds
RSS feeds er indlagt på hjemmesiden, og vi benytter RSS 2.0 standard.
Få teksten læst op

