I Tal fra Ankestyrelsen samler vi en stor mægde data fra bl.a. kommunerne og statsforvaltningerne. Oplysningerne anvender vi i statistikker, særlige undersøgelser og andet materiale.
Derved bliver indberetninger om konkrete handlinger, sagsbehandling og afgørelser samlet og formidlet, så det er muligt at få et konkret og virkelighedsnært billede af velfærdsudviklingen i Danmark nu og her.
Vores tal om velfærdsudvikling er tilgængelige for alle
I Tal fra Ankestyrelsen er oplysningerne om velfærdsudviklingen frit tilgængelige for alle.
Kommuner, pressen m.fl. må gerne citere og anvende oplysningerne og de forskellige grafiske præsentationer fra Dataportalen, hvis der anvendes kildehenvisning: "Tal Ankestyrelsen".
Sammensæt selv din statistik
I Tal fra Ankestyrelsen kan du søge på en lang række statistiske oplysninger og nemt selv sammensætte din statistik både indholdsmæssigt og grafisk. Oplysningerne kan overføres til din egen computer til videre bearbejdning.
Tal fra Ankestyrelsen udvides og opdateres løbende
Vi opdaterer løbende oplysningerne i Tal fra Ankestyrelsen, når der foreligger nye tal fra kommunerne, statsforvaltningerne mv.


