Ankestyrelsen har siden starten 1. juli 1973 haft til huse i Amaliegade 23-25. 

Bygningerne ligger midt i Frederiksstaden og har en helt særlig historie, hvori der blandt andet medvirker fattige barselkvinder, forældreløse kassebørn, en rig bagermester, en bekymret enkedronning og tre bygmestre, som i dag lægger navn til styrelsens mødelokaler. 

Tre mestre og tre stilarter

Det samlede kompleks Amaliegade 25, 23 og mellembygningen har alle bygningshistorisk værdi og er fredet i klasse A. De tre huse er bygget inden for en kort periode af tre forskellige bygmestre/arkitekter og i tre forskellige stilarter: rokoko, barok og nyklassicisme. Visse af bygninger er opført som led i udbygningen af Frederiksstaden og bygget samtidig med Amalienborg-palæerne

Eigtved

Amaliegade nr. 23 blev opført 1750-52 til en bagermester. Det er tegnet i  rokoko af hofbygmester Nicolai Eigtved, som også har tegnet Amalienborg-palæerne. Huset er et godt eksempel på Eigtveds forfinede rokokostil. Efter sigende kan man endnu se, at Amaliegade 23 har været bageri, idet nichen i det sidste lokale i sidebygningen i stueetagen skulle være åbningen til bageovnen

Hertil hører en række bagbygninger med bindingsværkshuse. Nogle af disse tidligere hestestalde og korn- og melhuse er nu Ankestyrelsens kantine og mødelokaler, hvor både interne møder og ankemøder ofte foregår.

De Thura

Det nordlige for- og sidehus, som har indgang fra Amaliegade 25, er opført 1755-57 i barok af hofbygmester Lauritz de Thurah, der afløste Eigtved som hofarkitekt. Den første tværbygning i nr. 25 er opført samtidigt med forhuset, men da kun i to etager. De Thurah opførte bygningen til sig selv. Han havde dog ikke råd til at bo der, så bygningen blev lejet ud til Grev Knuth af Knuthenborg for 1.200 Rigsdaler årligt.

Huset var dengang rigt udstyret, og planudformningen var anderledes end den er i dag. Huset havde blandt andet en stor midtersal. Salen var et stort rum, som strakte sig over tre vinduesfag og gik gennem hele husets bredde. Salen beslaglagde således en del af den nuværende trappeafsats, hvilket er forklaringen på, at trappen til op til 2. sal i nr. 25 begynder langt fra trappen op til 1. sal.

I hele huset var der "engelsk glas" i vinduerne til gaden og i midtersalen til gården. De øvrige vinduer til gården havde "fransk glas", det gamle grønne glas, hvoraf nogle få er bevaret.

Guione

Mellembygningen i nyklassicisme er tegnet Joseph Bernard Guione og opført i 1785-87 i typisk nyklassisk stil til brug for Fødselsstiftelsen, som nr. 25 blev omdannet til i 1782. Bygningen blev opført som plejestiftelse; samtidig blev der i bygningen indrettet enkelte beboelsesrum for stiftelsens ansatte. Bygningen havde dengang et smukt indgangsparti fra Amaliegade, men det er senere fjernet, således at bygningen i dag er uden selvstændig indgang.

Mødelokaler er opkaldt efter de tre arkitekter

For at mindes de tre hofbygmestre bag Ankestyrelsens smukke bygninger, er tre mødelokale navnegivet efter dem, så medarbejderne dagligt går til kontormøde eller ankemøder i Thura, Eigtved og Guione.   

Forebygge fødsler i dølgsmål og ombringelse af fostre

I 1782 købte enkedronning Juliane Marie Amaliegade 25, som derefter blev indrettet til fødselsstiftelse og senere plejestiftelse for Frederiks Hospital. Frederiks Hospital var Danmarks første egentlige hospital og nabo til Fødselsstiftelsen. 

Enkedronningen Juliane Maries ønske var at forebygge "den saa ofte forekommende Barnefødsel i Dølgsmaal og oftest derpaa følgende Fostrenes Ombringelse". Stiftelsen var derfor især beregnet på ugifte mødre. Der var plads til 50 fødende kvinder ad gangen.

I dag er et af Ankestyrelsens mødelokaler navngivet Juliane til minde om enkedronningen.  

Fødsels- og Pleyestiftelsen for Frederiks Hospital

I 1803 blev stiftelsen udvidet med Amaliegade 23. Af bygningens gamle udstyr er bevaret hovedtrappen og en række enkeltheder på 1. sal og i stueetagen. I det sydligste rum i stueetagen mod Amaliegade er der bevaret et smukt rokokostukloft. 

Det Classenske Fideikommis bistod ved købet, og der blev i den anledning på 1. sal opsat et indramningsparti, der foroven har en marmortavle, hvorpå der den dag i dag står: "Ved Understøttelse fra Det Classenske Fideicommis kiøbtes denne Gaard til Gavnlig Udvidelse for Fødsels- og Pleyestiftelsen Aar 1803. Dette til Taknemmelig Erindring".

Siden 1804 havde stiftelsen den tredelte opgave dels som fødselsstiftelse at værne om gifte såvel som ugifte mødre og børnene ved fødslen, dels i kortere tid efter fødslen at huse de børn, som var født uden for ægteskab, og endelig herefter at sørge for sådanne børns udsættelse til plejeforældre i staden eller på landet - eller, siden 1812, udsættelse mod betaling til deres egne mødre.

Desuden havde Fødsels- og plejestiftelsen ansvar for jordemoderundervisning og undervisning i fødselsvidenskab - obstetrik, som det er tilfældet på fødeafdelinger den dag i dag.

Kassebørnenes hus

Efter sigende havde mellembygningen i Amaliegade en særlig åbning med en kasse, hvori forældre anonymt kunne aflevere de spædbørn, de ikke selv havde mulighed for at tage sig af. Formålet var at modarbejde barnedrab.

Historien lyder, at "kassebørnenes åbning" efterhånden blev lukket, fordi fattige forældre eller enlige mødre mærkede deres børn, lagde dem i kassen for at vende tilbage efter et par dage og bede om at blive betalte plejeforældre for et bestemt barn - deres eget.

Er det en skrøne? Bygningen blev i hvert fald længe kaldt "kassebørnenes hus" blandt københavnene.

Frygt for barselfeber 

Alle bygninger gennemgik i 1845-47 en større ombygning og fornyelse. Angsten for de omfattende barselsfeber og anden reformtrang kom stiftelsens bygninger til gode. Ved denne lejlighed blev de lange gange i sidebygningen i nr. 25 opført. Disse sidegange er således tilbygninger til de Thurahs oprindelige bygning.

Ved ombygningen blev den forreste del af "Havehuset" opført til brug for fødselsstiftelsens ledelse, eller som det korrekt hed: Direktionen for Den kgl. Fødsels- og Pleyestiftelse.

På denne tid blev der også indrettet en operationsstue i nr. 23 på 3. sal. Stuen havde ovenlysvinduet for at sikre de bedst mulige lysforhold under operationerne. I 2004 blev ovenlysvinduet dog muret til, da rummet blev for varmt om sommeren til at arbejde i, men kontoret omtales stadig som "operationsstuen" blandt Ankestyrelsens medarbejdere.

Nedlagt og flyttet til Rigshospitalet 

Fødsels- og Plejestiftelsen blev nedlagt i 1910, da Rigshospitalets fødeafdeling blev taget i brug.

En kort overgang herefter var et detachement russiske marinere interneret i bygningerne.

Først Sygekassevæsen og Direktoratet for Revalidering

I 1922 overtog Indenrigsministeriet alle husene, hvorefter bygningerne blev inddraget til kontorer.

Herefter havde Direktoratet for Revalidering og Forsorg, og i en lang årrække Direktoratet for Sygekassevæsenet til huse i bygningerne. Også Inspektoratet for Arbejdsanvisningen har haft adresse her.

Derefter Socialstyrelsen og Invalideforsikringsretten

Derefter disponerede Socialstyrelsen over Amaliegade 25 og Invalideforsikringsretten over Amaliegade 23.

Det sydligste kontor på 2. sal i nr. 23 mod Amaliegade kaldes stadigvæk for Steinckes kontor, idet kontoret var K. K. Steinckes kontor, mens han var præsident for Invalideforsikringsretten.

Nu Ankestyrelsen 

Den 1. juli 1973 fik de smukke bygninger en ny beboer; Den Sociale Ankestyrelse. Senere blev navnet forkortet til Ankestyrelsen, da styrelsens arbejdsområder efterhånden dækker store dele af velfærdsområdet.

Stadig døbefond i den store have

Ankestyrelsens medarbejdere er flittige brugere af Frederiksstadens største have, hvori der står 200 år gamle frugttræer. I havens midterakse ligger et stort havehus med gennemgående lysindfald. Det er nu mødelokalet "Baghuset", som tidligere var epidemibygning og vaccinationsansstalt samt bolig for Fødselsstiftelsens ledelse. 

Nederst i haven, tæt på skellet til det nuværende Medicinsk Historisk museum, står en døbefond i marmor til brug for hurtige barnedåb og dåb uden for kirken i Fødselsstiftelsens tid. Det siges, at statens gartnere før i tiden kun meget nødig kom tæt på døbefonden - for der var noget uhyggeligt ved den gamle døbefond. 

De udvendige bygninger i nr. 23 og 25 samt haveanlægget gennemgik en større renovering i 2005-2006 ledet af Slots- og Ejendomsstyrelsen. 

Fattiggården i Amaliegade er nu del af Ankestyrelsen

Ankestyrelsen har omkring 280 ansatte, så i slutningen af 1990'erne blev Amaliegade 23-25 for trang. I stedet for at flytte valgte styrelsen at leje en række kontorer i underetagerne i husene over for i Amaliegade nr. 26-32.

Hvor ejendommene Amaliegade 26-36 nu ligger, lå fra 1765 - 1892 det såkaldte "Almindeligt Hospital". Hospitalet var en typisk 1700-tals social institution; en blanding af fattiggård, hospital og alderdomshjem. Hospitalet husede 600 beboere, hvoraf en stor del ikke var syge, men blot var ældre og ikke kunne klare sig selv. Fattiglemmerne boede ofte under usle forhold, indtil de i 1892 kunne flytte ind i "De Gamles By" på Nørrebro.

Hospitalet blev revet ned, og de nuværende fem etagers ejendomme bygget. Her har Ankestyrelsen lejet sig ind i de nedeste etager og indrettet en lang række kontorer.