Alle kommuner har tilknyttet en lægekonsulent i den beskæftigelsesrettede indsats. Og det er sagsbehandleren, der vurderer, om og hvornår lægekonsulenten skal inddrages.

Det viser Ankestyrelsens helt nye undersøgelse i 96 kommuner, som afdækker, i hvilke situationer lægekonsulenten inddrages i sager om sygedagpenge, længerevarende kontanthjælp, revalidering og sager om fleksjob og førtidspension.

Undersøgelsen er yderligere kvalificeret med interviews af seks lægekonsulenter.

Inddrages ved længervarende sygdom og førtidspension

Ankestyrelsens undersøgelse af lægekonsulenternes rolle, som er gennemført for Arbejdsmarkedsstyrelsen og Socialministeriet, viser i øvrigt, at

• Lægekonsulenten inddrages først og fremmest i sager, hvor sagsbehandleren er usikker på de lægelige udtalelser og borgerens diagnose ved længerevarende sygdom eller ved nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Lægekonsulenten inddrages kun sjældent ved kortvarige, ukomplicerede sygeforløb.
• Inddragelsen af lægekonsulenten sker i højere grad i sager om førtidspension end i de andre sager.
• Samarbejdet foregår primært mellem sagsbehandleren og lægekonsulenten, mens jobkonsulenten i mindre omfang inddrages i dette samarbejde.
• I halvdelen af kommunerne er lægekonsulenten en praktiserende læge. Lægekonsulenter, der har specialiseret sig i arbejdsmedicin eller samfundsmedicin/socialmedicin er repræsenteret i henholdsvis hver femte og sjette kommune. Speciallæger med psykiatrisk uddannelse indgår i hver ottende kommune.
• Alle kommuner har et samarbejde med en lægekonsulent, men kun i en tredjedel af kommunerne er der nedskrevne retningslinjer for anvendelsen af lægekonsulenten.

Undersøgelsen afdækker endvidere omfanget af brugen af lægekonsulenter, kommunernes krav til lægekonsulenternes uddannelsesmæssige baggrund og den valgte ansættelses form.