Denne analyse viser, at førtidspensionsreformen fra 2003 har ændret vejen til førtidspension. 

Kommunerne afprøver nu arbejdsevnen hos flere af de borgere, som står på kanten af arbejdsmarkedet. Når der er alternativer til førtidspensionering, forsøger kommunerne med revalidering, fleksjob mv.   

Sagsbehandlerne bliver efteruddannet

En af årsagerne til førtidspensionsreformens effekt er blandt andet, at kommunerne kvalificerer sagsbehandlingen med bedre administrative retningslinjer og efteruddanner de kommunale sagsbehandlere.

Desuden er det nu mere udbredt, at virksomheds- og jobkonsulenter samarbejder med de kommunale sagsbehandlere om konkrete jobmuligheder på arbejdsmarkedet.

Gælder ikke for de mange psykiske syge

Afprøvning af arbejdsevnen for personer med psykiske lidelser bliver imidlertid ikke gennemført i tilstrækkeligt omfang. De modtager forsat ofte langvarig passiv offentlig forsørgelse uden arbejdsprøvning, inden de bliver førtidspensioneret, viser Ankestyrelsens analyse. I dag har næsten halvdelen af de nye førtidspensionister en psykisk lidelse, hvilket er langt flere end tidligere.

Førtidspensionsreformen har således i højere grad haft betydning for personer med sygdomme i bevægeapparatet og andre fysiske sygdomme.

Analysens øvrige hovedresultater

• Stigningen i antallet af personer på offentlig forsørgelse i kommunalt regi skyldes hovedsageligt flere på fleksjob og ledighedsydelse
• Umiddelbart før førtidspensioneringen modtager de fleste sygedagpenge eller kontanthjælp
• Langt de fleste kommuner har målsætninger for beskæftigelsesindsatsen med fokus på tidlig indsats og færre sager
• I to ud af tre kommuner er der - både før og efter kommunalreformen - fastsat mål for at nedbringe det langvarige sygefravær og antallet af borgere på kontanthjælp. Fokus er i 2007 øget på at få flere indvandrere i arbejde og på nye tiltag over for særlige (fag)grupper.