Alle, der får en sag behandlet hos Ankestyrelsen, får mindst to breve fra os.
Fast brev om den forventede sagsbehandlingstid
Når en sag starter hos os, modtager sagens parter et kvitteringsbrev inden for en uge. I brevet skriver vi, hvor lang tid vi regner med at være om at behandle sagen, herunder indhente oplysninger fra andre som f.eks. lægekonsulenter. Læs om lægekonsulenternes opgaver.
Sagsbehandlingstiderne veksler afhængig af, hvilken sagstyper, sagen tilhører. Se den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i år og året før.
Fast brev med afgørelsen
Når der er truffet afgørelse i en sag, modtager du og sagens andre parter et brev seneste en uge efter, at afgørelsen er truffet.
Brev hvis sagsbehandlingstiden ikke overholdes
Hvis behandlingen af din sag trækker ud, får du og sagens andre parter et brev fra os med en vurdering af, hvornår vi forventer, din sag er afgjort.
Specifikke breve
Muligvis vil du modtage andre breve. De vil normalt omhandle konkrete forhold og oplysninger i sagen.
Breve og ikke mails
Vi udsender almindeligvis breve og ikke mails, da følgende typer af dokumenter er undtaget for aftalen om at blive sendt med e-mails:
- Hvor lovgivningen stiller særlige krav til dokumentet, f.eks. hvor underskrifter specifikt er en forudsætning for gyldighed som f.eks. afgørelser i sager.
- Dokumenter som vi ikke har i digital form, men kun som trykte kopier af breve fra borgere eller andre myndigheder som f.eks. baggrundsmateriale og sagsakter i de sager, vi behandler.
- Fortrolige oplysninger herunder CPR og sagsnumre.
Læs mere om, hvordan Ankestyrelsen behandler mails og breve.
Krypterede mails
Personer, der vil sende mails til Ankestyrelsen, kan vælge at sende disse som fortrolige og krypterede mails. Læs hvordan der kan sendes krypterede mails i denne vejledning.


