Vi lægger vægt på et sundt miljø
I Ankestyrelsen har vi valgt, at vi gerne vil have en sund arbejdsplads.
Vi har et særligt Sundhedsudvalg og blev sundhedscertificeret den 2. marts 2009.
Læs mere om sundhedscertificeringen af Ankestyrelsen
Vi har en kostpolitik
Styrelsens ledelse og SU medlemmer har vedtaget en aktiv kostpolitik, som har fokus på grøn og økologisk hjemmelavet mad.
Vores kostpolitik og madpolitik er fremhævet af Fødevarestyrelsen, som rollemodel for andre arbejdspladser, der vil have god, sund og velsmagende mad . Læs mere på www.altomkost.dk
Sund, grøn og velsmagende morgenmad og frokost
Vi er meget glade for vores kantine, der servere meget forskellig mad hver dag. Al mad i vores kantine bliver lavet fra bunden af vores egne kokke efter sunde, grønne og økologiske principper.
Vores kantine sælger morgenmad med hjemmebagt brød og hjemmelavet marmelade mv. hver morgen.
Til frokost kan vi vælge mellem mange salater, varme og kolde retter, fisk og kød, hjemmebagt lys eller mørkt brød samt ost eller dessert en gang om ugen.
Alle kan få et gratis stykke frugt hver eftermiddag, hvis de har lyst.
Til vores eksterne møder kan vi bestille udskåret frugt, lidt kage eller små chokolader.
Når vi holder fest eller receptioner, laver vores kantine selv al maden.
Du har mulighed for at tilmelde dig et kantineabonnement, så din betaling for frokosten går direkte over lønnen.
Vores kantine fik 5 kokkehuer af DJØF-bladet i efteråret 2008.
Spiser i haven
Om sommeren spiser vi ofte nede i vores grønne have, som er den største have i Frederiksstaden.
Massage hver måned
Alle medarbejdere i Ankestyrelsen kan i arbejdstiden få 1/2 times behandling af en massør/zoneterapeut hver måned. Styrelsen giver tilskud til betalingen.
Rabat hos Sats og Fitness.dk
Vi har gode firmaaftaler hos både Sats og Fitness.dk, og flere kollegaer følges ad på hold i de nærliggende centre.
Vi løber sammen
Vi har en løbeklub, hvor en del medarbejdere løber sammen på Kastellet nogle dage om ugen. Her deltager både nybegyndere og garvede løbere. Løbeklubben stiller op i forskellige løb i fritiden.
Ankestyrelsen deltager altid med et stort hold i DHL-stafetten sammen med kollegaer fra bl.a. Velfærdsministeriets departement.
Fodboldhold og andre aktiviter
Vi har et fodboldhold, som deltager i firmaturneringer. En grupper kollegaer deltager hvert år i Tøse-runden. Og ind i mellen arrangerer vores personaleforening andre fysiske aktiviter.
Få teksten læst op

