Ankestyrelsen modtager løbende underretninger fra personer, som er alvorligt bekymret for et udsat barn eller ung.
Læs mere om at underrette til Ankestyrelsen
Særlige muligheder ved meget akutte behov
Som en særlig kompetence har Ankestyrelsen og mulighed for at træffe en hurtig og foreløbig afgørelse om akut anbringelse af et barn/ung, når der er et helt ekstraordinært situation.
Denne særlige kompetence til akutte anbringelser eller lignende ændringer for barnet/den unge kaldes også "formandsafgørelse" jævnfør lov om social service § 75, stk. 5 og stk. 6. Denne kompetence har formænd for kommunernes Børn og Unge- udvalg ligeledes, deraf navnet.
Behov for en formandsafgørelsen uden for åbningstiden
For at sikre, at der kan træffes en formandsafgørelse i akutte situationer, kan du uden for vores åbningstid, i weekender og på helligdage underrette en person fra Ankestyrelsen om, at du er meget alvorligt bekymret for et barn eller en ung.
Du skal kun ringe til Ankestyrelsens Anbringelseshjælp, når du vurderer, at det ikke kan vente til Ankestyrelsens åbningstid fra kl. 9-15 på alle hverdage.
Telefon nr. til Ankestyrelsens Anbringelseshjælp er 22 82 31 50
Vil du underrette Ankestyrelsen inden for normale åbningstid, skal du bruge vores almindelige kontaktmuligheder.
Se kontaktmuligheder til Ankestyrelsen
Hvad bliver du spurgt om?
Når du taler med den ansvarlige person fra Ankestyrelsens Anbringelseshjælp, vil du blandt andet blive spurgt om:
-
baggrunden for din underretning
-
dit kendskab til barnet/den unges situation
-
dit forhold til barnet/den unge
-
du har haft kontakt med kommunen, inden du kontaktede Ankestyrelsen
-
du har barnets cpr.nr., sags nr., adresse mv.
-
du tidligere har underrettet kommunen om barnet/den unges situation
-
andre oplysninger om barnet/den unge, der er vigtige for Ankestyrelsen
-
dine kontaktoplysninger
Hvad kan Ankestyrelsens Anbringelseshjælp?
På baggrund af din underretning opretter vi en børnesag samt vurderer, hvilke initiativer Ankestyrelsen skal tage.
Almindeligvis vil vi straks kontakte kommunen for at få flere oplysninger og derefter hurtigt træffe afgørelse om f.eks. en akutanbringelse hos et plejefamilie eller akut institution i kommunen.
Det er også muligt, at vi vurderer, at barnets situation ikke er så akut, og vi derfor venter med at gå videre til vores almindelige arbejdstid.
Hvis vi ikke får kontakt til kommunen, kan vi i yderst alvorlige tilfælde anbringe barnet med hjælp af politiet, hvis vi afgøre, at det er bedst for barnet/den unge.
Ankestyrelsens Anbringelseshjælp træffer foreløbige afgørelser
Ankestyrelsens afgørelser om akut anbringelse er foreløbige og skal efterfølgende behandles i det relevante kommunale Børn og Unge-udvalg. I den forbindelse vil forældre/værge og unge over 15 år og evt. andre parter i sagen blive hørt.
Sagens parter har efterfølgende mulighed for at anke afgørelsen til Ankestyrelsen.
Læs mere om børnesager i Ankestyrelsen
Kontakten til den, som har underrettet og sagens parter
Kort efter du har underrettet os, modtager du et kvitteringsbrev fra os om, at vi har modtaget din underretning og vil se på sagen. Herefter hører du som udgangspunkt ikke mere fra hverken kommunen eller Ankestyrelsen, da du i juridiske forstand ikke er part i sagen.
Barnets forældre / værge får skrifteligt besked om din underretning, da de er parter i sagen. Hvis din underretning handler om en ung over 15 år er han/hun også part i sagen og får derfor også besked om din underretning.
Hvis du vil underrette anonymt, er det også muligt, hvis der er forhold, som taler for anonymisering.
Få teksten læst op

