Ankestyrelsen har gennemført en spørgeskemaundersøgelse af det frivillige sociale arbejde i kommunerne efter servicelovens § 18. Undersøgelsen er en del af Socialministeriets redegørelse om det frivillige sociale arbejde i 2007.

Mindre udbetalt støtte

Ankestyrelsens undersøgelse viser, at kommunerne udbetalte 127,3 mio.kr i støtte til det frivillige sociale arbejde efter servicelovens § 18. De modtog i alt 132,8 mio.kr. i bloktilskud fra staten.

En fjerdedel af landets kommuner udbetalte mere til det frivillige arbejde end de modtog i bloktilskud. Tre ud af fire kommuner udbetalte støtte svarende til mellem 25 pct. og 75 pct. af det modtagne tilskud.

60 kommuner ydede andre former for støtte end den rent økonomiske. Hjælpen gives i form af støtte til lokaler, sekretariatsbistand, konsulentbistand, annoncering eller andet.

Mange samarbejder

Godt 2 ud af 3 kommuner har en eller flere former for formaliseret samarbejde med de frivillige foreninger og organisationer, og knap en tredjedel af kommunerne samarbejder med andre kommuner om det frivillige sociale arbejde.

Socialudvalget og socialforvaltningen er de lokale aktører, der ifølge de fleste kommuner, har indflydelse på udformningen af frivillighedspolitikken. Men derudover oplyser flere, at de frivillige foreninger og organisationer har indflydelse på udformningen af politikken. Frivillighedsfora eller paraplyorganisationer er også aktive deltagere i udformningen af frivillighedspolitikken mange steder.

Ældre den største målgruppe

I 2007 har kommunerne givet støtte til i alt 6.454 foreninger og organisationer.  Næsten halvdelen af foreningerne har ældre som målgruppen. Handicappede og sygdomsgrupper er målgruppen for hver 6. forening og hver 7. vedrører børn, unge og familier eller ensomme.