Frederiksberg Kommune havde givet afslag på at fritage en virksomhed for erhvervsaffaldsgebyr for brug af kommunens genbrugsplads samt for administrationsgebyr.
Ejeren af virksomheden anførte, at virksomheden ikke havde nogen affaldsproduktion, men at ejeren ikke vidste, hvordan dette kunne dokumenteres.
Statsforvaltningen Hovedstaden vurderede, at der ikke var grundlag for at antage, at kommunens afgørelse var ulovlig. Dette skyldtes, at kommunen ikke havde pligt til at fritage virksomheden for et gebyr, heller ikke selvom virksomheden måtte kunne dokumentere, at den ikke havde en egentlig affaldsproduktion.