Resume:
I forbindelse med en fiskekutters anløb af nødhavn for at landsætte et sygt besætningsmedlem blev der foretaget losning og reparation. Der kunne ikke ydes refusion af udgifter i forbindelse hermed. Der blev lagt vægt på, at udgifterne ikke var nødvendiggjort af behovet for lægebehandling.
Lov om offentlig sygesikring - lovbekendtgørelse nr. 490 af 21. juli 1991 - § 14
Under fiskeri med en kutter, der var hjemmehørende i en vesttysk by, blev et besætningsmedlem syg. Kutteren lagde ind i en norsk havneby som man ellers ikke skulle have anløbet efter planen. Her blev sikrede undersøgt af en læge, der erklærede, at han led af maveinfektion og burde rejse hjem for nærmere undersøgelse og behandling. Sikrede rejste hjem dagen efter med fly. Kutteren blev liggende i 2½ dag og lossede den indfagne fiskelast samt fik foretaget en mindre reparation.
Skipperen havde herefter fremsat krav om refusion af de ved anløbet af den norske havneby af afholdte udgifter med 3.055,66 kr.
Direktoratet for Søfarende refunderede kun sikredes rejseudgifter med 575 kr., men afslog at yde refusion af udgifterne ved havneanløbet.
Direktoratet havde begrundet sit afslag med, at det efter direktoratets praksis er en forudsætning for, at sådanne udgifter anses for refusionsberettigende, at havneanløbet alene er nødvendiggjort af og alene foretages for landsætning af den syge søfarende. Anløb af havn, hvor der samtidig foretages normale driftsdispositioner som lastning, losning, reparationer etc., anses derfor ikke som refusionsberettigende nødhavneanløb.
Ankestyrelsen fandt efter det oplyste om kutterens dispositioner under anløbet af den norske havneby, at de afholdte udgifter ikke kunne anses alene at have været nødvendiggjort af sikredes behov for lægebehandling. Udgifterne fandtes herefter ikke refusionsberettigede efter Socialministeriets bekendtgørelse af 22. december 1972 om offentlig sygesikring for søfarende m.fl. § 6
Dato for underskrift
05.04.1979
Offentliggørelsesdato
06.02.2014
Paragraf
§ 14 § 6
Journalnummer
12128-78