En teknisk tegner, der havde en medfødt led-, muskel- og bindevævslidelse, havde i marts 1983 fået afslag på støtte til køb af bil til brug i forbindelse med erhverv. Ansøgeren havde modtaget arbejdsløshedsdagpenge fra oktober 1980. Hun havde tidligere fået bevilget støtte til bil på erhvervsmæssigt grundlag i 1975 og 1979. Den seneste bevilling var aldrig udnyttet. Fra 1. april 1983 fik hun i medfør af lov om arbejdstilbud til ledige ansættelse som kontorfunktionær i 7 måneder.
Revaliderings- og pensionsnævnet havde begrundet sin afgørelse af 1. marts 1983 med, at ansøgeren på daværende tidspunkt ikke opfyldte de erhvervs- og indtægtsmæssige betingelser for ydelse af støtte. Lægeligt var ansøgeren betegnet som svært invalideret. Efter genoptagelse af sagen fastholdt nævnet sin afgørelse den 21. juni 1983, idet ansøgerens midlertidige ansættelse ikke fandtes at kunne betragtes som varig erhvervsbeskæftigelse.
Efter § 1, stk. 1, i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 471 af 22. oktober 1980 kan støtte til køb af motorkøretøj ydes til personer, der på grund af svær eller meget svær invaliditet ikke kan komme til eller fra arbejde eller uddannelsessted eller udøve deres erhverv uden eget motorkøretøj. Ifølge § 2, stk. 1, er støtte til køb af motorkøretøj til erhvervsmæssigt formål betinget af, at ansøgeren ved at benytte køretøjet kan opnå eller fastholde en indtægt, der sætter pågældende i stand til at forsørge sig selv og sin familie.
Af § 1 i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 70 af 18. februar 1983 om arbejdstilbud til ledige fremgår, at arbejdstilbudsordningen har 2 hovedformål. For det første at give de langtidsledige et arbejdstilbud på en almindelig arbejdsplads og derved genoptræne og vedligeholde de lediges arbejdsevne. For det andet at udvide den samlede beskæftigelse i samfundet.
