En 47-årig mand, hvis ægtefælle havde deltidsbeskæftigelse som sygeplejerske, havde fået tilkendt højeste invalidepension, men fået afslag på bistandstillæg. Ansøgeren led af polymyositis, der havde medført svære forandringer af tarmkanalen, sålede at eneste mulighed for adækvat ernæring var permanent parenteral ernæring.
Revaliderings- og pensionsnævnet havde ikke fundet, at der forelå et sådant varigt behov for personlig bistand, at betingelserne for bistandstillæg var opfyldt.
Sagen blev på ansøgerens vegne anket af en hospitalsafdeling, hvor ansøgeren havde været indlagt flere gange.
Ankestyrelsen modtog yderligere lægelige oplysninger og indhentede supplerende sociale oplysninger. Det fremgik bl.a., at ansøgeren havde behov for kvalificeret bistand til at skifte kateterforbindinger 3 gange ugentlig. Denne bistand blev ydet af ægtefællen, der var sygeplejerske. Endvidere havde ansøgeren behov for daglig bistand til opsætning af infusionsflasker på dropstativ, ligesom han skulle have hjælp til badning samt til gang på trapper og til at færdes udendørs.
Ansøgerens lidelse fandtes at være af en sådan sværhedsgrad, at ansøgeren måtte anses for at være vanskelighere stillet end en person, der behandles med hjemmedialyse, jf. SM P-1-82.