Ankestyrelsens principafgørelse S-1-87

Lov om offentlig sygesikring - lovbekendtgørelse nr. 490 af 21. juli 1991 - § 14

En 1. maskinmester måtte under anløb af Tacoma, USA, konsultere en tandlæge den 12. august 1985 på grund af tandsmerter.

I Medical Report, dateret samme dato, anførte tandlægen, at pågældende måtte anses for uarbejdsdygtig: der var ikke angivet noget om varigheden heraf. Om behandlingen var anført, at han blev behandlet med antibiotika med negativt resultat. Tandlægen anbefalede pågældende til sygeafmønstring.

Hjemrejsen skete dagen efter med ankomst til Danmark den 14. august 1985 og pågældende konsulterede sin tandlæge den 19. august 1985. Tandlægen stillede følgende diagnoser: 5+, parodontitis totalis m. marginal absces, +5, parodontitis apikalis akuta. Behandlingen bestod i penicillinkur med efterfølgende ekstraktion af tænderne. Pågældende var sygemeldt indtil den 8. oktober 1985.

Rederiet anmodede herefter Direktoratet for Søfarende om refusion af kostpenge og hjemrejseudgifter.

Direktoratet for Søfarende meddelte afslag på refusion af kostpenge, da den af den danske tandlæge angivne diagnose måtte betegnes som en almindelig tandlidelse, for hvilken pågældende ikke kunne antages at have været fuld uarbejdsdygtig.

Endvidere meddeltes afslag på refusion af hjemrejseudgiften, idet årsagen til pågældendes afmønstring ikke fandtes at opfylde betingelserne i sygesikringsbekendtgørelsens § 7, stk. 1, om afmønstring som følge af sygdom. Sagen blev anket af rederiet, der anførte, at den amerikanske læge valgte at anbefale sygeafmønstring, idet sygdommen var i et behandlingskrævende stadium. Endvidere skulle skibet - bortset fra et kortvarigt anløb af Vancouver - ud på en sørejse af knap 2 ugers varighed, hvor der ikke ville være mulighed for at modtage den fornødne behandling, jf. sømandslovens § 27, stk. 4.

Føreren af skibet havde endvidere vurderet pågældendes tilstand således, at han den 8. august 1985 pr. telex havde meddelt rederiet, at han forudså muligheden for, at pågældende skulle afmønstre.

Det var derfor rederiets opfattelse, at pågældende fratrådte skibet som følge af sygdom og efter lægelig anbefaling, hvorfor rederiet måtte være berettiget til at få refunderet udgifterne i forbindelse hermed.

Direktoratet for Søfarende anførte overfor Ankestyrelsen, at med den oplyste diagnose kunne pågældendes uarbejdsdygtighed kun forventes at være af kortere varighed. Den behandling, som pågældende gennemgik hos dansk tandlæge, måtte betegnes som en almindelig tandbehandling, under hvilken en patient normalt ikke kunne antages at være uarbejdsdygtig på grund af sygdom og i hvert fald ikke uarbejdsdygtig af længere varighed.

Efter direktoratets opfattelse er hjemrejse for almindelig tandbehandling ikke omfattet af reglerne i sygesikringsbekendtgørelsens § 7, stk. 1.

For så vidt angik rederiets henvisning til sømandslovens § 27, stk. 4, anførte direktoratet, at til denne plejebestemmelse knytter sig betalingsbestemmelsen i sømandslovens § 30 om rederens pligt til at afholde udgifter ved sømandens kur og pleje, herunder tandbehandling.

Lovgrundlag: Sygesikringslovens § 14. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 732 af 21. december 1982 om offentlig sygesikring for søfarende m.fl., § 7, stk. 1.

På grundlag af de i sagen foreliggende oplysninger, herunder om lidelsens art og behandling, finder Ankestyrelsen, at pågældende på afmønstringstidspunkt måtte skønnes uarbejdsdygtig af længere tid på grund af sygdom. Betingelserne for ydelse af refusion af kostpenge og hjemrejseudgifter findes herefter at være opfyldt.

Ankestyrelsen ændrer således den af Direktoratet for Søfarende trufne afgørelse.