Ankestyrelsens principafgørelse P-10-89

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 612 af 24. juni 1996 - § 17, § 46, stk. 5 og § 46

Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. - lovbekendtgørelse nr. 485 af 29. maj 2007 - § 17, stk. 2 og § 45, stk. 2

Sikringsstyrelsens vejledning nr. 15 af 25. januar 1988 om social pension - pkt. 176, pkt. 191

M og hans samlever tilflyttede A kommune i marts 1986. M afsonede på daværende tidspunkt en dom og forventedes løsladt i november 1986.

Som led i M's resocialisering udbetalte A kommune personligt tillæg til betaling af halvdelen af huslejen frem til løsladelsen.

I december 1986 blev afsoningen forlænget med 205 dage, således at løsladelse nu forventedes i juni 1987. A kommune besluttede imidlertid at opretholde bevillingen af personligt tillæg til betaling af M's andel af huslejen den fælles bolig.

I maj 1987 blev det meddelt, at løsladelsen atter var blevet udskudt - nu til april 1988. A kommune standsede herefter bevillingen af personligt tillæg til M's huslejeandel.

Ankenævnet pålagde socialudvalget at udmåle personligt tillæg til M svarende til halvdelen af udgift til husleje i den del af perioden, hvor M's samlever havde boet alene i boligen.

Nævnet fandt det betænkeligt at yde personligt tillæg til opnåelse eller bevarelse af en bolig til en strafafsoner uden forsørgelsespligt, når der var så lang tid til løsladelsen som i M's tilfælde.

Nævnet fandt imidlertid under hensyn til en tidligere truffen afgørelse (om personligt tillæg til M og flyttehjælp til samleveren) sammenholdt med, at der var ydet M personligt tillæg til betaling af husleje siden marts 1986, at M's samlever havde haft en forventning om at kunne blive boende i den nuværende bolig indtil M's løsladelse.

Afgørelsen blev anket af socialudvalget i A kommune. Ankestyrelsen antog sagen til principiel behandling med henblik på spørgsmålet om ydelse af løbende personligt tillæg til en strafafsoner til betaling af husleje.

Ankestyrelsen fandt, at det sociale udvalg i A kommune havde været berettiget til at bevilge M personligt tillæg til huslejebetaling som led i en efterfølgende resocialisering.

Ankestyrelsen fandt endvidere, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte kommunens afgørelse om at ophøre med udbetalingen af personligt tillæg ved den seneste forlængelse af afsoningen med yderligere ca. 10. måneder på et tidspunkt, hvor hjælpen allerede var ydet i over et år. Ankestyrelsen fandt dog, at hjælpen burde være bragt til ophør med et rimeligt varsel.

Ankestyrelsen ændrede således ankenævnets afgørelse.

Ankestyrelsens ændrede afgørelse gav ikke grundlag for at kræve tilbagebetaling af det for meget udbetalte beløb i personligt tillæg.