Ankestyrelsens principafgørelse T-2-90

Lov om delpension - lovbekendtgørelse nr. 226 af 5. april 1991 - § 1, stk. 2

Kildeskatteloven - lovbekendtgørelse nr. 519 af 22. juni 1995 - § 25a

Skatteministeriets cirkulære af 4. november 1988 -

Sagsfremstilling 1:

Sag nr. 1 - j.nr. 21063-87:

Ægtefællerne M og H fik tilkendt delpension fra den 1. april 1987.

M kunne ikke få udbetalt fuld delpension, da en del af virksomhedens overskud var overført til H som medhjælpende ægtefælle.

I juni 1987 oplyste H til socialforvaltningen, at hun sideløbende med delpensionen også modtog sygedagpenge, idet hun havde været sygemeldt siden 1986 og havde søgt førtidspension. Socialforvaltningen stoppede herefter udbetalingen af delpension til H, som i stedet for fik tilkendt almindelig førtidspension fra den 1. april 1987 efter § 14, stk. 3, nr. 3, i lov om social pension.

M anmodede herefter kommunen om at slette hans hustru som medhjælpende ægtefælle for de sidste to indkomstår og forhøje beregningsgrundlaget for hans delpension. Kommunen meddelte afslag.

I klagen til ankenævnet var henvist til, at det forud for H's ansøgning om delpension var oplyst, at det sociale udvalg indstillede H til afslag på førtidspension. Hvis det havde været sandsynligt, at H ville have fået tilkendt førtidspension, ville skattemyndighederne være blevet anmodet om at slette H som medhjælpende ægtefælle for de sidste 2 indkomstår. Dette ville have medført krav om tilbagebetaling af sygedagpenge, men samtidig givet mulighed for udbetaling af fuld delpension til M.

Ankenævnet stadfæstede kommunens afgørelse.

Nævnet fandt, at kommunens beregning af delpension havde været korrekt ud fra de oplysninger om M's hidtidige indtægter, som forelå på tilkendelsestidspunktet, jf. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 491 af 22. juli 1986, § 5, stk. 2 og 3.

Nævnet fandt herefter ikke grundlag for at pålægge kommunen efterfølgende at ændre beregningen. Nævnet lagde herved vægt på, at der ikke var sket ændring af de faktiske forhold, som havde ligget til grund for beregningen, idet spørgsmålet om, hvorvidt en del af overskuddet fra virksomheden skulle overføres til H alene havde skattetekniske karakter.

Nævnet lagde videre vægt på, at det ved udbetalingen af dagpenge og tilkendelse af pension til H var lagt til grund, at hun havde indtægt og medvirkede som medhjælpende ægtefælle i virksomheden.

I klagen anførtes supplerende, at alle på tidspunktet for ansøgning om delpension var usikre over for administrationen af loven. Man var ikke bekendt med loven i alle detaljer. M havde ikke haft mulighed for at forberede sig på den nye lov.

Ankestyrelsen antog sagen til principiel behandling til afklaring af, hvorvidt en efterfølgende ændring af om H skatteteknisk skulle betragtes som medhjælpende ægtefælle kunne få betydning for beregningen af M's delpension.

Statsskattedirektoratet oplyste over for Ankestyrelsen, at en skatteansættelse som medhjælpende ægtefælle ikke kunne ændres med tilbagevirkende kraft i et tilfælde som det foreliggende.

Lovgrundlag: Lov om delpension § 1, stk. 2. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 491 af 22. juli 1986, § 5.

Ankestyrelsen tiltrådte nævnets afgørelse med den givne begrundelse.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på Statsskattedirektoratets oplysning om, at en skatteansættelse som medhjælpende ægtefælle ikke kunne ændres med tilbagevirkende kraft.

Ankestyrelsen blev i december 1988 anmodet om at genoptage sagen med henvisning til, at Statsskattedirektoratet havde ændret sin forannævnte praksis, således at skatteansættelse som medhjælpende ægtefælle kan omgøres med tilbagevirkende kraft i op til 5 år, såfremt den hidtidige skatteansættelse viser sig at være til ugunst i forhold til andre lovregler.

Skattedepartementet bekræftede over for Ankestyrelsen, at der var sket den anførte praksisændring, og at dette var offentliggjort i Ligningsvejledning for 1988.

Ankestyrelsen indhentede en udtalelse fra Socialministeriet, som i skrivelse af 12. september 1989 bl.a. udtalte, at det ved udformningen af pkt. 36 i Sikringsstyrelsens vejledning af 22. juli 1986 om delpension efter ønske fra kommunerne blev præciseret, at beregningsgrundlaget for delpension bygger på den forudsætning, at delpensionen ikke skal omregnes, hvis der efterfølgende foretages ændringer i skattefastsættelsen vedrørende de indkomstår, der indgår i beregningsgrundlaget. Da der i princippet ikke eksisterer et slutligningstidspunkt, vil modtagelse af en årsopgørelse for langt hovedparten af skatteyderne imidlertid være udtryk for, at der ikke ændres i selvangivelsen.

Herefter må ændringer i skattefastsættelsen før ansøgning om delpension lægges til grund ved afgørelse af ret til delpension og fastsættelsen af indtægten før og efter overgang til delpension. Dette gælder også for ændringer, der foretages i perioden fra ansøgningens indgivelse, og indtil kommunen har truffet afgørelse om delpension.

Ved regelsættets udformning var det ud fra administrative hensyn tilsigtet, at ændringer i skattefastsættelsen vedrørende tidligere indkomstår, der foretages efter overgang til delpension, ikke skulle kunne medføre ændringer i det beregningsgrundlag, der blev anvendt ved overgangen til delpension.

Ankestyrelsen fastholdt afgørelsen af 2. juni 1988 med den anførte begrundelser.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at anmodning om ændring af H's skatteansættelse som medhjælpende ægtefælle var fremsat efter overgang til delpension, jf. det anførte i Socialministeriets udtalelse af 12. september 1989.

___________________________________________________________

Sagsfremstilling 2:

Sag nr. 2 - j.nr. 20006-89:

I oktober 1987 søgte M om delpension med virkning fra den 15. februar 1988. M var selvstændig landmand, med et landbrug på ca. 33 hektar dyrket jord samt 15-16 tønder land kær og eng. Desuden var der en produktion af ca. 350 grise om året samt 18-20 kvier på græs om sommeren på engareal. Arbejdstiden skulle nedsættes i forbindelse med ophør af svineavl mod at have kvier på græs samt ophør med forpagtning af ca. 16 hektar mark-jord.

Af oplysninger fra Skattevæsenet fremgik, at der var beregnet indtægt for den medarbejdende ægtefælle H i perioden 1. juli 1982 til 30. juni 1983 samt perioden 1. juli 1984 til 30. juni 1985. I første periode var ca. 25% af overskuddet overført, i anden periode ca. 12%.

Kommunen gav afslag på delpension med den begrundelse, at M ikke kunne anses for at have været beskæftiget på fuld tid i perioden 1. juli 1984-30. juni 1985, hvor ægtefællen var medarbejdende i virksomheden.

Afgørelsen blev indbragt for ankenævnet. Det blev i anken bl.a. gjort gældende, at M i de seneste 5 år ikke havde haft anden beskæftigelse end sit landbrug, og at indtjeningen fra virksomheden i alle årene havde ligget væsentligt over 15/39 af basisbeløbet.

Selv om dette produktionsomfang efter de anvendte normtal for arbejdstidsforbrug i landbruget ikke gav en 39 timers arbejdsuge, beskæftigede M sig med denne produktion i en normal arbejdsuge. Der er jo ikke stillet krav om, at en ansøger skal kunne gøre arbejdet på samme tid som en yngre kollega med et mere kekaniseret landbrug. Det afgørende må være den rent faktiske beskæftigelse.

Samtidig anførtes det, at M som landmand ikke udgjorde et ekstramt tilfælde med næsten ingen produktion, men derimod havde et traditionelt familiebrug med samme produktion i en længere årrække.

Ankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse. Nævnet fandt ud fra en samlet vurdering af oplysningerne om M's virksomheds omfang, ligesom kommunen, at der kun var beskæftigelse til én fuldtidsstilling. M kunne derfor ikke betragtes som havende været fuldtidsbeskæftiget i perioden 1. juli 1984 til 30. juni 1985.

Nævnet lagde herved vægt på, at ægtefællen i den nævnte periode fik overført en del af virksomhedens overskud til beskatning for sig, og at en betingelse for en sådan overførsel er, at hun har arbejdet i bedriften mindst 3-4 timer dagligt.

Da M således ikke kunne anses for at have været fuldtidsbeskæftiget i de sidste 5 år, fandt nævnet ikke, at han opfyldte betingelserne for delpension.

I klagen til Ankestyrelsen henvistes til en afgørelse truffet af Statsskattedirektoratet, hvorefter overførsel til medhjælpende ægtefælle kan omgøres i op til 5 år, såfremt den hidtidige skatteansættelse viser sig at være til ugunst i forhold til andre lovregler.

Ligningsmyndigheden blev samtidig anmodet om at tilbageføre den til ægtefællen overførte andel af overskuddet for årene 1983, 1984 og1985, hvilket nu kunne lade sig gøre som følge af skattemyndig hedernes praksisændring.

Sagen blev antaget til principiel behandling sammen med den foregående sag.

Lovgrundlag: Lov om delpension, § 1, stk. 1 og 2. Bekendtgørelse nr. 491 af 22. juli 1986 om delpension til personer med anden erhvervsindtægt end lønindtægt (personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed m.fl.), § 1, stk. 4. Kildeskattelovens § 25 A, stk. 3. Skatteministeriets cirkulære af 4. november 1988 om opkrævning af indkomst- og formueskat efter kildeskatteloven, pkt. 23.

Ankestyrelsen tiltrådte ankenævnets afgørelse af 28. november 1988.

Ankestyrelsen lagde herved til grund, dels at anmodning om ændring af ægtefællens skatteansættelse var fremkommet efter afslag på ansøgning om delpension, og dels at M, uanset en eventuel skattemæssig tilbageførsel af indtægten, efter det oplyste ikke kunne anses at opfylde kravet om fuldtidsbeskæftigelse de seneste 5 år inden overgang til delpension, jf. § 1, stk. 4, i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 491 af 22. juli 1986 om delpension til personer med anden erhvervsindtægt end lønindtægt (personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed m.fl.).