Resume:
En selvstændig forretningsdrivende ægtefælle til en pensionsansøgerejede foruden sin forretning en udlejningsejendom, hvor huslejeind tægten i 1989 var på 150.000 kr.
Udlejningsvirksomheden kunne ikke betragtes som en egentlig erhvervs virksomhed. Renteudgiften vedrørende ejendommen kunne derfor ikke trækkes fra ved opgørelse af forsørgelsesgrundlaget.
Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 612 af 24. juni 1996 - § 14, stk. 3 og § 15
K ansøgte om pension i 1988 som 57-årig.
Der var ikke helbredsmæssigt grundlag for pension.
K's ægtefælle drev selvstændig virksomhed (fødevareforretning). Omsætningen i forretningen var i de seneste år gået væsentlig ned.
Forretningen lå i en udlejningsejendom, som ægtefællen ejede. I 1989 udgjorde huslejeindtægten ca. 150.000 kr.
K fik afslag på behovsbestemt førtidspension, da forsørgelsesgrundlaget oversteg udelukkelsesgrænsen. Ved opgørelsen af forsørgelsesgrundlaget havde nævnet ikke fratrukket renterne vedrørende udlejningsejendommen.
Afgørelsen blev anket af K.
Lovgrundlag: Lov om social pension § 14, stk. 3, og § 15. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 511 af 4. juli 1990 om social pension § 7 og § 8.
Ankestyrelsen fandt, at K's og ægtefællens indtægt oversteg grænsen for at få behovsbestemt førtidspension. Ved opgørelsen af forsørgelsesgrundlaget tiltrådte Ankestyrelsen, at renteudgifterne vedrørende udlejningsejendommen ikke kunne fratrækkes virksomhedsoverskuddet.
Ankestyrelsen lagde vedrørende dette spørgsmål især vægt på størrelsen af udlejningsejendommen, hvor huslejeindtægten i 1989 udgjorde ca. 150.000 kr., således at udlejningsvirksomheden ikke kunne betragtes som en egentlig erhvervsvirksomhed.
Ankestyrelsen tiltrådte således revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse.
Dato for underskrift
15.12.1990
Offentliggørelsesdato
11.07.2013
Paragraf
§ 7 § 14 § 15
Journalnummer
3138-89