Ankestyrelsens principafgørelse U-1-91

Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lov nr. 450 af 25. juni 1987 - § 1

Frisør F havde deltidsarbejde på en frisørsalon. Uden forbindelse med dette arbejde havde F ved siden af en aftale med plejehjemmet P om at komme en gang om ugen for at ordne hår på beboerne.

P bestemte, hvilke beboere der skulle behandles (normalt 8-10 beboere), og F fik betaling efter takster fastsat af kommunen. Afregning blev foretaget med P en gang om måneden.

F havde selv arbejdsredskaber og medhjælp med. Vederlaget blev udbetalt som B-indkomst, og F havde måttet lade sig momsregistrere, da der var moms på frisørarbejdet.

Arbejdsskadestyrelsen henførte en skade overgået F under frisørarbejdet under arbejdsskadeforsikringsloven med kommunen som forsikringspligtig arbejdsgiver.

Afgørelsen blev anket af kommunen (selvforsikrende).

Som begrundelse anførtes bl.a., at der ikke bestod et over /underordnelsesforhold mellem F og plejehjemmet, at F havde ansat en medhjælper til arbejdet, at F selv medbragte redskaber mv., samt at F's indkomst ved arbejdet var B-indkomst.

Arbejdsskadestyrelsen oplyste overfor Ankestyrelsen, at man særlig havde lagt vægt på, at F's hovedindtægt var A-indkomst, samt at F ikke drev selvstændig virksomhed eller førte decideret regnskab.

Ankestyrelsen tiltrådte Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen om at henføre skadestilfældet under arbejdsskadeforsikringsloven, jf. § 1, særlig vægt på, at F ikke samtidig med arbejdet på plejehjemmet eller på et tidligere tidspunkt havde fungeret som selvstændig erhvervsdrivende frisør samt på, at det var kommunen, der fastsatte priserne for de forskellige ydelser, og plejehjemmet, som bestemte hvilke beboere, der skulle behandles.