Ankestyrelsens principafgørelse P-1-92

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 497 af 4. juli 1989 - § 17

Socialstyrelsens vejledning af 29. oktober 1990 om social pension - pkt. 186

En folkepensionist P boede selv i en ejerlejlighed og ejede samtidig en anden ejerlejlighed, som var udlejet til et ældre familiemedlem.

Friværdien i den udlejede lejlighed betragtedes af skattemyndighederne som egenkapital i udlejningsvirksomhed.

Ved vurderingen af om P's økonomiske forhold ved årsskiftet 1989/1990 var særligt vanskelige, hvilket er en betingelse for at få personligt tillæg (medicinkort), tog kommunen udgangspunkt i skatteoplysningerne for 1988. P blev telefonisk opfordret til at dokumentere eventuelle ændringer i formueforholdene, men det gjorde P ikke.

Kommunen medregnede friværdien i den udlejede lejlighed som formue. Som følge heraf oversteg formuen væsentligt kommunens vejledende formuegrænse for tildeling af personligt tillæg. P fik herefter afslag på medicinkort. Værdien af P's egen ejerbolig holdtes uden for formueopgørelsen.

Ankenævnet fandt, at personligt tillæg til medicin måtte vurderes på baggrund af P's formueforhold på ansøgnings/bevillingstidspunktet.

Nævnet fandt ikke, at kommunalbestyrelsen ved opgørelsen af P's likvide formue havde været berettiget til at medtage friværdien af den udlejede ejerlejlighed, idet denne friværdi ikke kunne betragtes som likvid.

Nævnet hjemviste derfor sagen til kommunalbestyrelsen til ny vurdering. I klagen til Ankestyrelsen anførte kommunen bl.a., at skatteoplysningerne for 1988 generelt anvendtes i 1990 ved opgørelse af samtlige pensionisters indtægts- og formueforhold, medmindre der var sket ændringer, jf. Sikringsstyrelsens vejledning af 25. januar 1988, pkt. 158-166. Kommunen havde nu foretaget en opgørelse af formuen pr. 31. december 1989, men kommunen skønnede fortsat ikke at P var særlig vanskeligt stillet.

Sagen blev behandlet på principielt møde til afklaring af, om friværdien i en udlejet ejerlejlighed kan/må betragtes som likvid formue.

Ankestyrelsen var enig med ankenævnet i, at udgangspunktet ved vurderingen af spørgsmålet om berettigelsen til personligt tillæg er de aktuelle formueforhold. I praksis kan formuen ifølge seneste indkomstopgørelse dog anvendes i de fleste tilfælde, jf. pkt. 193 i den tidligere pensionsvejledning af 5. september 1984.

Der var herefter ikke grundlag for at kritisere, at kommunen ved den økonomiske vurdering ved årsskiftet 1989/1990 havde anvendt oplysninger fra skattemyndighederne vedrørende året 1988.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at P telefonisk var blevet opfordret til at dokumentere eventuelle ændringer i formueforholdene.

Ankestyrelsen var enig med kommunen i, at friværdien i P's udlejede ejerlejlighed burde medregnes i formuen. Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at der ikke var tale om en fast ejendom, der tjente som P's egen bolig.

Ankestyrelsen ændrede således ankenævnets afgørelse.