Ankestyrelsens principafgørelse P-1-93

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 411 af 26. maj 1992 - § 14 og § 15

Note:

*) Note:Se tillige SM P-3-90 om behovsbestemt førtidspension - bortfald af formuetillæg

K, der var enke, søgte i april 1992 om førtidspension. K havde under ægteskabet været medhjælpende ægtefælle i hendes og ægtefællens landbrug. K havde efter salg af gården haft afløsningsarbejde i et rengøringsfirma og fået udbetalt supplerende arbejdsløshedsdagpenge.

Fra den 1. juni 1992 var K uden beskæftigelse og retten til arbejdsløshedsdagpenge var opbrugt. K opfyldte ikke betingelserne for at overgå til efterløn eller for at få jobtilbud. K's forsørgelsesgrundlag bestod herefter af en livsforsikring,som blev udbetalt med ca. 46.000 kr. årlig og et formueafkast på ca. 30.000 kr. årlig, ialt ca. 76.000 kr. årligt. K's likvide formue udgjorde ca. 59.0000 kr.

K havde ikke helbredsproblemer af betydning.

Kommunen gav den 21. maj 1992 afslag på førtidspension. Revaliderings og pensionsnævnet tiltrådte den 24. juli 1992 kommunens afgørelse og lagde ved afgørelsen især vægt på oplysningerne om størrelsen af K's formue.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af spørgsmålet, om der kan gives afslag på behovsbestemt førtidspension alene på grund af formuen.

Ankestyrelsen fandt ikke, at det var foreneligt med reglerne for tilkendelse af førtidspension på overvejende socialt grundlag at afslå tilkendelse alene med henvisning til størrelsen af ansøgers formue.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der efter de regler, der fra den 1. januar 1992 gælder for tilkendelse af behovsbestemt førtidspensionefter lov om social pension § 14, stk. 3, nr. 2 og 3, jf. Socialmini steriets bekendtgørelse §§ 7 og 8, alene indgår formueafkast, herunder et beregnet formueafkast efter lov om social pension § 28, stk. 1, nr. 2-6, ved opgørelsen af forsørgelsesgrundlaget.

Formuens størrelse kunne herefter ikke længere indgå i indkomstopgørelsen.

Tilkendelse af behovsbestemt førtidspension beror på en konkret vurdering af de samlede helbredsmæssige og sociale forhold og kan ikke afslås alene med henvisning til formuens størrelse.

Efter en samlet vurdering af de helbredsmæssige og sociale forhold fandt Ankestyrelsen, at ansøger var berettiget til almindelig førtidspension.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøgers sociale og helbredsmæssige forhold medførte et varigt behov for forsørgelse. K opfyldte derfor betingelserne for at få almindelig førtidspension efter lovens § 14, stk. 3, nr.3.

Ankestyrelsen ændrede således revaliderings-og pensionsnævnets afgørelse.

Pensionen tilkendtes med virkning fra kommunens nu ændrede afgørelse, d.v.s. med udbetaling fra den 1. juli 1992.