Ankestyrelsens principafgørelse D-13-93

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lov nr. 852 af 20. december 1989 - § 9, stk. 1

Lov om sygedagpenge - lov nr. 563 af 9. juni 2006 - § 47, stk. 10 og § 50, stk. 3

Note:

*) Note: Sammenholdt med SM D-7-93 om beregning af dagpenge til timelønnede lønmodtagere med aftalt arbejdsuge på 37 timer og varierende ugentligt timetal.

Kommunen traf afgørelse om, at arbejdsgiveren ikke havde ret til refusion under sine medarbejderes sygefravær, idet refusionen ikke kunne beregnes, da arbejdsgiveren ikke kunne fremskaffe oplysninger om deres faktiske arbejdstid.

Medarbejderne arbejder i skiftende vagter. Arbejdsgiveren var ikke ibesiddelse af vagtplanerne, da disse ikke blev kodet ind i EDB-an lægget.

I stedet angav arbejdsgiveren arbejdstiden til 5 timer og 17 minutter pr. dag i 7 dage om ugen eller 7 timer og 24 minutter pr. dag mandag - fredag.

Arbejdsgiveren anførte i klagen, at der udbetaltes fast månedsløn, og at medarbejderne i princippet havde en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer pr. uge.

Arbejdsgiveren oplyste desuden, at vagtplaner blev lagt for 14 dage ad gangen, men der hyppigt kunne forekomme ændringer. I tilfælde af sygdom, som skønnedes at blive af længere varighed, annulleredes planen, og der blev ikke lagt ny. Det betød, at der normalt ikke kunne dokumenteres en på forhånd fastlagt turnusplan ved sygdom, der berettiger til refusion.

Dagpengerefusion skulle beregnes på grundlag af en arbejdstid på 37 timer pr. uge, jf. dagpengelovens § 9, stk. 1.

Refusionsbeløbet skulle udbetales efter en 5 dages uge med lige store andele pr. dag, jf. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 688 af 11. oktober 1991 § 32, stk. 3.

Dagpengeudvalget lagde ved afgørelsen vægt på, at medarbejderne er ansat til at arbejde 37 timer pr. uge med fast månedsløn.

Dagpengeudvalget ændrede således kommunens afgørelse.