Ankestyrelsens principafgørelse P-20-95

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 521 af 16. juni 1994 - § 1, nr. 3 og § 47, stk. 2

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 484 af 29. maj 2007 - § 49, stk. 2

Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. - lovbekendtgørelse nr. 485 af 29. maj 2007 - § 48, stk. 2

Sagsfremstilling 1:

Sag nr. 1 - j.nr. 21530-94

Sagen drejede sig om en mandlig førtidspensionist, der i februar 1994 flyttede fra X kommune til Y kommune. Han flyttede ind hos en 37-årig mand, som havde en nedlagt landbrugsejendom. Denne havde boet på adressen siden juli 1986. Ansøger lejede et værelse for 800 kr. om måneden. Der var fælles bad og køkken. Der forelå ingen lejekontrakt.

Overfor Y kommune oplyste han, at han siden 24. juni 1994 ikke havde opholdt sig på adressen, men at han stadig var tilmeldt adressen.

Det fremgik endvidere af sagen, at ansøgers boligforhold forud for pensionstilkendelsen i perioder havde været ustabile. Han havde boethos familie og bekendte, haft ophold på forsorgshjem samt en borger skole.

Nævnet pålagde kommunen at beregne ansøgers pensionstillæg efter reglerne for enlige.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at det ikke var godtgjort, at der forelå et forhold, der bevirkede, at ansøger ikke kunne anses som enlig.

Kommunen klagede og anførte, at en kommune ikke kan bevise, at der ertale om et samliv, hvis en pensionist påstår det modsatte. Kommunenhenviste dog til, at det af flyttemeddelelsen fra en tidligere kom mune fremgik, at ansøger efter fraflytningen var samlevende. Efter tilflytningen havde ansøger oplyst, at der ikke var tale om samlivsforhold.

Nævnet anførte i efterfølgende brev, at kommunen ikke kunne underbygge sin antagelse med andre forhold end den blotte folkeregister tilmelding, og at nævnet ikke havde fundet kravene til en rimelig sandsynliggørelse for opfyldt.

Samtidig præciserede nævnet, at det ved afgørelsen ingen rolle havde spillet, hvorvidt et eventuelt samlivsforhold kunne føre til ægteskab eller til registreret partnerskab. Afgørende for sagens udfald havde alene været en vurdering af, om et samlivsforhold kunne anses for sandsynliggjort.

Ankestyrelsen fandt, at ansøger havde ret til at få særligt pen sionstillæg efter § 49, stk. 1, nr. 3, i lov om social pension.

Begrundelsen var, at der efter de foreliggende oplysninger ikke var grundlag for at antage, at ansøger ikke var enlig i lovens forstand.

Ankestyrelsen lagde til grund, at hvor to personer er tilmeldtfolkeregisteret på samme adresse, er der som udgangspunkt en formod ning for samliv.

Efter oplysningerne i sagen fandt Ankestyrelsen imidlertid ikke, at der var grundlag for at opretholde formodningen om, at ansøger kunne anses for samlevende.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at der ikke var andre oplysninger end den fælles folkeregisteradresse, der kunne sandsynliggøre, at der havde været tale om et samlivslignende forhold. Ankestyrelsen lagde desuden vægt på oplysningerne om, at ansøger tidligere havde haft ustabile boligforhold, og at han efter egne oplysninger ikke boede på adressen mere.

Ankestyrelsen tiltrådte således nævnets afgørelse.

____________________________________________________

Sagsfremstilling 2:

Sag nr. 2 - j.nr. 20714-94

Sagen drejede sig om 64-årig enke, der boede hos sin afdøde kusines mand.

Af lejekontrakten mellem parterne fremgik det, at hun lejede et værelse med adgang til køkken og bad/toilet for en årlig leje på 9.600 kr. Under særlige vilkår var det anført, at lejen var inkl. el og vand, idet enken hjalp til med lettere rengøring og madlavning.

Enken anførte, at hun havde lejet et værelse og soveværelse med adgang til køkken og bad. Køkken og bad var fælles. Det gjorde hunrent efter sig, men hun gjorde aldrig rent i mandens stue eller sove værelse. Endvidere anførtes det, at hun og manden spiste hver for sig og handlede ind hvert sit sted, men at de engang imellem inviterede på varm mad.

Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse, hvorefter enken ved beregningen af pension, jf. lov om social pension § 49, stk. 2, betragtedes som samlevende.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at enken boede på samme adresse som manden, og at det af den mellem parterne oprettede lejekontrakt fremgik, at hun hjalp til med lettere rengøring og madlavning.

Nævnet lagde vægt på, at hun ved arbejde i hjemmet bidrog til fælles husførelse.

I klagen var det bl.a. anført, at manden ikke kunne bo alene. Han havde det psykisk meget dårligt. Endvidere anførtes det, at enken ikke turde være alene i et hus, og at alle børnene var blevet enige om, at det var godt for alle parter, at hun lejede sig ind hos manden, da der var rum nok i hans hus.

Ankestyrelsen fandt, at ansøger havde ret til at få særligt pen sionstillæg efter § 49, stk. 1, nr. 3, i lov om social pension.

Begrundelsen var, at der efter de foreliggende oplysninger ikke var grundlag for at antage, at hun ikke var enlig i lovens forstand, jf. lovens § 49, stk. 2.

Ankestyrelsen lagde til grund, at hvor to personer er tilmeldt folkeregisteret på samme adresse, og denne adresse vedrører en ejendom beregnet til én familie, er der en formodning for samliv.

Efter oplysningerne i sagen fandt Ankestyrelsen imidlertid ikke, at der var grundlag for at opretholde formodningen om, at ansøger kunne anses for samlevende.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøger havde oplyst, at parterne havde særskilte husholdninger, normalt spiste hver forsig og havde adskilt økonomi, og at der således ikke var tale om fæl les husførelse.

Ankestyrelsen ændrede således nævnets afgørelse.

____________________________________________________

Sagsfremstilling 3:

Sag nr. 3 og 4 - j.nr. 20396-94 og 20771-94

Sagerne drejede sig et tidligere ægtepar, hvor kvinden lejede etværelse hos sin tidligere ægtefælle for 800 kr. om måneden. Lejlig heden var efter det oplyste på 157 kvm. og bestod af 4 værelser.

Kvinden havde tidligere boet sammen med en anden mand, men var flyttet fra denne. Herefter boede kvinden i en søns ejerlejlighed, men måtte flytte derfra. I forbindelse hermed var hendes møbler blevet opmagasineret.

I en anmodning om særligt forhøjet personfradrag fra november 1993 erklærede manden, at hun havde eget navneskilt på hoveddøren, og at værelset kostede 800 kr. med varme, lys, eget køleskab, komfur med 2 kogeplader og var delvist møbleret.

I klagen var det bl.a. anført, at parterne kun havde kontakt, når huslejen forfaldt. Der var ingen fælles husførelse eller rengøring.

Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse, hvorefter kvinden ved beregningen af pension, jf. lov om social pension § 49, stk. 2, betragte des som samlevende.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at betingelserne for at være reelt enlig pensionist i pensionslovens forstand efter de i sagen foreliggende oplysninger ikke fandtes opfyldt.

Ankestyrelsen fandt, at parterne havde ret til at få særligt pen sionstillæg efter § 49, stk. 1, nr. 3, i lov om social pension.

Begrundelsen var, at der efter de foreliggende oplysninger ikke vargrundlag for at antage, at parterne ikke var enlige i lovens for stand.

Ankestyrelsen lagde til grund, at hvor to personer er tilmeldt folkeregisteret på samme adresse, og denne adresse vedrører en ejendom beregnet til én familie, er der en formodning om samliv.

Efter oplysningerne i sagen fandt Ankestyrelsen imidlertid ikke, at der var grundlag for at opretholde formodningen om, at parterne kunne anses som samlevende.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at begge havde oplyst, at de ikke havde nogen form for fælles økonomi og heller ikke ydede gensidig hjælp til madlavning, rengøring m.m.

Ankestyrelsen lagde desuden vægt på, at kvinden på grund af bolig mangel havde lejet et værelse hos den tidligere ægtefælle, delvist møbleret, for hvilket hun betalte 800 kr. om måneden, og at hun havde sine egne møbler opmagasineret.

Ankestyrelsen lagde ydermere vægt på, at kvinden havde eget fjernsyn, køleskab, kogeplader m.v.

Ankestyrelsen ændrede således nævnets afgørelse.

____________________________________________________

Sagsfremstilling 4:

Sag nr. 5 - j.nr. 21851-94

Ansøger var tilkendt mellemste førtidspension med virkning fra 1. december 1990.

I 1989 lejede hun i fællesskab med en mand en lejlighed. Der var tale om en lejlighed med et køkken og 2 værelser på samlet 148 kvm.

Ansøger kendte oprindeligt manden, fordi hun havde været veninde med hans afdøde søster. Årsagen til, at hun lejede lejligheden sammen med ham, var, at hun tidligere boede i en lejlighed på et sted, hvor der var megen støj.

Før ansøger anskaffede den nuværende bolig, kontaktede begge kommunen og fik den besked, at det var i orden, at man sammen købte et hus.

Parterne købte herefter i fællesskab en ejendom, som indeholdt 2 selvstændige boliger, og overtog ejendommen den 1. januar 1994.

Ansøger oplyste, at man fortsat hver for sig "passede sig selv" i hver sin lejlighed. Man foretog ikke fælles indkøb, man lavede ikke mad sammen, og man spiste hver for sig. Ansøger gjorde rent i sin egen lejlighed, og havearbejde var delt således, at man havde en uge på skift. Der var opsat el- og vandmåler i hver lejlighed. Der var kun en olietank, men man deltes om olieudgiften. Man havde oprettet en fælles "huskonto" i banken, og ansøger satte fra sine respektive konti et beløb på denne konto til dækning af udgifter vedrørende boligen.

Nævnet fandt, at ansøger måtte anses som enlig og dermed havde ret til det særlige pensionstillæg for enlige.

Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på det oplyste om, at ansøger og den bekendte boede i en 2-families ejendom, og hver havde en selvstændig lejlighed. Der var endvidere lagt vægt på, at parterne havde adskilt økonomi og iøvrigt ikke havde fælles husførelse samt på, at ansøger skriftligt havde erklæret, at hun ikke levede i et samlivsforhold.

Kommunen klagede og henviste til, at det måtte have betydning for vurderingen af, om ansøger var enlig, at parterne beboede og i lige sameje ejede ejendommen. Desuden opfattedes ansøger og manden af omverdenen som et par, da manden havde præsenteret ansøger som sin kæreste. Endelig henviste kommunen til, at parterne tidligere havde boet på samme adresse.

Ankestyrelsen fandt, at ansøger havde ret til at få særligt pen sionstillæg efter § 49, stk. 1, nr. 3, i lov om social pension.

Begrundelsen var, at der efter de foreliggende oplysninger ikke var grundlag for at antage, at ansøger ikke var enlig i lovens forstand, jf. lovens § 49, stk. 2.

Ankestyrelsen lagde til grund, at hvor to personer er tilmeldtfolkeregisteret på samme adresse, er der som udgangspunkt en formod ning for samliv. En sådan formodning foreligger imidlertid ikke for personer, som bebor hver sin selvstændige bolig.

Ankestyrelsen fandt, at ansøger og den mandlige bekendte beboede selvstændige boliger. Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at ansøger sammen med en mandlig bekendt beboede en 2-families ejendom og havde hver sin selvstændige lejlighed. Der lagdes endvidere vægt på, at parterne havde adskilt økonomi og iøvrigt ikke havde fælles husførelse samt på, at ansøger skriftligt havde erklæret, at hun ikke levede i et samlivsforhold.

Ankestyrelsen fandt derfor ikke, at kommunen i tilstrækkelig grad havde sandsynliggjort, at der var tale om et samlivsforhold.

Ankestyrelsen tiltrådte derfor nævnets afgørelse.

____________________________________________________

Sagsfremstilling 5:

Sag nr. 6 - j.nr. 20493-94

Sagen vedrørte en enlig kvinde, som havde ladet en 91-årig enkemand flytte ind hos sig pr. 1. februar 1994. De beboede en 2-værelses lejlighed.

Kvinden anførte bl.a., at parterne ikke levede i samlivs- eller parforhold, men at hun tilbød vedkommende at flytte ind hos sig for at undgå, at denne skulle komme på plejehjem, hvilket ville have kostet kommunen ca. 100 - 120.000 kr. om året.

Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse, hvorefter hun ikke havde ret til særligt pensionstillæg, jf. lov om social pension § 49, stk. 2.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at der efter de i sagen forelig gende oplysninger og efter gældende lovgivning på området ikke fandtes at være grundlag for at udbetale særligt pensionstillæg til kvinden som reelt enlig pensionist.

Ankestyrelsen fandt, at ansøger ikke havde ret til at få særligt pensionstillæg efter § 49, stk. 1, nr. 3, i lov om social pension.

Begrundelsen var, at ansøger ikke kunne anses for at være enlig i lovens forstand.

Dette er en betingelse for at få det særlige pensionstillæg udbetalt, jf. lov om social pension § 49, stk. 2.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på det oplyste om, at ansøger boede i en 2-værelses lejlighed sammen med en 91-årig enkemand, som ansøger passede for - efter hendes egne oplysninger - at undgå, at vedkommende skulle komme på plejehjem.

Ankestyrelsen fandt herefter, at der var tale om bidrag til den fælles husførelse gennem kontante bidrag, arbejde i hjemmet eller på anden måde.

Ankestyrelsen bemærkede, at såfremt bofællens tilstand medførte behov for praktisk bistand i hjemmet eller udgifter, der ikke kunneafholdes af pensionen, måtte spørgsmålet herom rejses overfor kommu nen.

Ankestyrelsen tiltrådte således nævnets afgørelse.

_____________________________________________________

Sagsfremstilling 6:

Sag nr. 7 og 8 - j.nr. 20805-94 og 20806-94

Sagerne drejede sig om en fætter og kusine, der boede sammen i et 144 kvm. stort parcelhus fra den 1. april 1993. Da fætteren havde tiltagende gangbesvær og i det hele havde problemer med at klare hverdagens praktiske gøremål, fandt begge parter, at det var en god løsning at etablere et bofællesskab.

Der var fælles køkken og bad, hvorimod rummene var opdelt mellem parterne med et fællesrum. Deres økonomi var adskilt, idet hver klarede egne forpligtelser. Dog lavede man mad i fællesskab og skiftedes til at betale. Begge parter havde opfattet bofællesskabet som et kollektiv, oprettet af praktiske grunde.

Da økonomien ikke kunne hænge sammen på grund af den lave bolig sikring, fraflyttede de begge boligen pr. 1. april 1994. Begge fik nu særligt pensionstillæg til enlige.

Nævnet ændrede kommunens afgørelse, hvorefter parterne ved beregnin gen af pension, jf. lov om social pension § 49, stk. 2, betragtedessom samlevende, og fandt ansøgerne berettiget til særligt pensions tillæg som enlige.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at der var tale om et bofællesskab, etableret med det formål at lette de daglige gøremål for fætteren, atman ikke havde økonomisk fællesskab, bortset fra fællesrummet, om kring madlavning, samt at man hver især rådede over egne rum i boligen, ligesom man hver for sig hæftede for huslejen.

Ankestyrelsen fandt, at ansøgerne ikke havde ret til at få særligt pensionstillæg efter § 49, stk. 1, nr. 3, i lov om social pension.

Begrundelsen var, at de ikke kunne anses for at være enlige i lovens forstand. Dette er en betingelse for at få særligt pensionstillæg, jf. § 49, stk. 2, i lov om social pension.

Efter bestemmelsen i § 49, stk. 2, anses personer, der ikke lever i et samlivsforhold, hvor parterne gennem kontante bidrag, arbejde i hjemmet eller på anden måde bidrager til den fælles husførelse, og hvor samlivet efter dansk ret kan føre til ægteskab, som enlige.

Ankestyrelsen lagde til grund, at hvor to personer er tilmeldt folkeregisteret på samme adresse, og denne adresse vedrører en bolig beregnet til én familie, er der en formodning for samliv.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at parterne boede sammen i et parcelhus, og at begge stod som lejere med forpligtelse for hver sin halvdel af huslejen.

Ankestyrelsen lagde desuden vægt på, at parterne lavede mad i fællesskab, hvor man skiftedes til at betale.

Ankestyrelsen ændrede således nævnets afgørelse.

Den ændrede afgørelse medførte ikke tilbagebetaling af pensionstillæg udbetalt i overensstemmelse med nævnets afgørelse.

Begrundelsen var, at der var tale om en ændring af nævnets afgørelse til ugunst for ansøgerne, jf. lov om social pension § 50 b, stk. 1, jf. stk. 2, og at betingelserne for at forlange tilbagebetaling efter lovens § 42 og § 43 ikke var opfyldt.

____________________________________________________

Sagsfremstilling 7:

Sag nr. 9 - j.nr. 21190-94

Sagen drejede sig om en kvinde, der søgte førtidspension den 2. august 1993 og fik bevilget forskud på pensionen fra den 1. december 1993. Ifølge oplysninger fra kommunen blev hun anerkendt som enlig, idet hun fik godkendt det forhøjede personfradrag, som efter de dagældende regler tilkom enlige. Der forelå desuden en underskrevet tro- og loveerklæring vedrørende hendes status som enlig.

Den 1. december 1993 flyttede ansøger ind i den nuværende lejlighed, som hun delte med en veninde, og de deltes nu om huslejen. Ifølge kommunens journalark boede hun også sammen med hendes veninde i ansøgerens tidligere lejlighed, hvor veninden var lejer.

Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse, hvorefter ansøger ikke kunne anses for enlig i pensionslovens forstand og derfor ikke kunne få det særlige pensionstillæg til enlige, jf. § 49, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, i lov om social pension.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at hun sammen med en veninde havde valgt at etablere sig inden for rammerne af en fælles bolig. Nævnethavde i den forbindelse lagt til grund, at begge parter gennem fæl lesskabet bidrog til den fælles husførelse gennem kontante bidrag, arbejde i hjemmet eller på anden måde.

I klagen var det bl.a. anført, at ansøger ikke var enig i, at begge bidrog til fælles husførelse, idet noget sådant ikke forekom, hverken økonomisk eller arbejdsmæssigt. Hun henviste til, at hun udelukkende delte udgifterne til huslejen med veninden. Hun henviste desuden til, at bortfald af tillægget under henvisning til de nye regler måtte være en misforståelse, idet de faktiske forhold ikke havde ændret sig fra 1993 til 1994.

Ankestyrelsen fandt ikke, at ansøger havde ret til at få særligt pensionstillæg efter § 49, stk. 1, nr. 3, i lov om social pension.

Begrundelsen var, at hun efter de foreliggende oplysninger ikke kunne anses for enlig i lovens forstand. Dette var en betingelse for at få særligt pensionstillæg, jf. § 49, stk. 2, i lov om social pension.

Efter bestemmelsen i § 49, stk. 2, anses personer, der ikke lever i samlivsforhold, hvor parterne gennem kontante bidrag, arbejde i hjemmet eller på anden måde bidrager til den fælles husførelse, og hvor samlivet kan føre til ægteskab efter dansk ret, som enlige.

Ankestyrelsen lagde til grund, at hvor to personer er tilmeldtfolkeregisteret på samme adresse, er der som udgangspunkt en formod ning for samliv.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at hun var flyttet fra én bolig til en anden énfamiliesbolig sammen med sin veninde.

Ankestyrelsen havde iden forbindelse lagt vægt på, at hun nu havde valgt at deles om hus lejen med sin veninde, hvorimod hendes veninde tidligere var lejer hos hende. Ankestyrelsen tiltrådte derfor nævnets afgørelse.

_____________________________________________________

Sagsfremstilling 8:

Sag nr. 10 - j.nr. 21255-94

Sagen drejede sig om en mand, der med virkning fra 1. januar 1994 vartilkendt højeste førtidspension. Han havde siden august 1992 været sygemeldt efter en hjerteinfarkt og de dermed forbundne helbredsmæs sige følger. Pensionen var fra tilkendelsesdatoen beregnet, som om han var enlig.

Den 1. december 1992 købte han sammen med kvindelig bekendt en andelsbolig, således at hver af parterne betalte halvdelen af indskuddet.

Ansøger oplyste, at man ikke havde ægteskabeligt samliv, og at man kun havde begrænset fælles husførelse, idet den bekendte havde fastnatarbejde. Man delte udgifter vedrørende husleje, varme, el og tele fon.

Lejligheden var delt således, at man havde et værelse hver samt en fælles stue. Man lavede ikke mad sammen, fordi kvinden var på arbejde om natten. Man vaskede ikke tøj sammen, da kvinden havde allergi og derfor skulle anvende allergivenlig sæbe. Telefonen stod i ansøgers navn. Den blev kun sjældent anvendt af kvinden, da hun benyttede telefon på sit arbejde. Man foretog for det meste madindkøb hver for sig, men det kunne dog forekomme, at ansøger købte ind for begge. Han fik i så fald betaling for de madvarer, som han havde købt ind for kvinden. Man besøgte fælles venner, som også kom på besøg i huset. Man spiste sjældent sammen, da kvinden skulle afsted på arbejde klokken 20.00.

Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse, hvorefter ansøger havde fået afslag på ansøgning om et særligt pensionstillæg, som udbetales til enlige pensionister.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at ansøger havde købt andelsbolig sammen med en bekendt, som han nu også havde delvis fælles husførelse med.

Ankestyrelsen fandt, at ansøger ikke havde ret til at få særligt pensionstillæg efter § 49, stk. 1, nr. 3, i lov om social pension.

Begrundelsen var, at ansøger ikke kunne anses for at være enlig ilovens forstand. Dette er en betingelse for at få særligt pensions tillæg, jf. § 49, stk. 2, i lov om social pension.

Efter bestemmelsen i § 49, stk. 2, anses personer, der ikke lever i samlivsforhold, hvor parterne gennem kontante bidrag, arbejde i hjemmet eller på anden måde bidrager til den fælles husførelse, og hvor samlivet kan føre til ægteskab efter dansk ret, som enlige.

Ankestyrelsen lagde til grund, at hvor to personer af hver sit køn er tilmeldt folkeregisteret på samme adresse, er der som udgangspunkt en formodning for samliv.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at ansøger havde oplyst, at han i fællesskab med hans bekendte havde købt og beboede en andelslejlighed på tre værelser, og at man havde delvis fælles husførelse.

Ankestyrelsen tiltrådte således nævnets afgørelse.

____________________________________________________

Sagsfremstilling 9:

Sag nr. 11 - j.nr. 21804-94

Sagen vedrørte en mandlig folkepensionist, der efter egne oplysninger boede til leje på et værelse hos en bekendt, og at han betalte 600 kr. i husleje. Da huslejen var forholdsvis lille, var det aftalt, at han skulle sørge for den udvendige vedligeholdelse på ejendommen. Ansøger havde i den forbindelse oplyst, at han hjalp, fordi hans udlejer ikke kunne klare dette arbejde selv, da hun havde astma og dårlig ryg. Parterne havde boet samme sted siden 30. maj 1984. Han ansøgte i maj 1993 om folkepension fra 1. september 1993. Ansøger havde desuden i februar 1993 forespurgt kommunen, om han var berettiget til det forhøjede personfradrag.

Manden havde endvidere oplyst, at han købte hus i midten af 1990, men da huset var i dårlig stand, havde det først været muligt at gøre huset beboeligt i slutningen af 1992. Hans søn beboede nu huset. Han havde desuden oplyst, at han sad i uskiftet bo.

Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse, hvorved ansøger havde fået afslag på det særlige pensionstillæg for enlige.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at ansøger, uanset at denne selv var i besiddelse af fast ejendom, gennem længere tid havde haft bopæl hos en bekendt, som boede i en ejendom med kun én bolig og kun ét køkken.

Nævnet havde tillige lagt vægt på ansøgers oplysninger om, at han og ejendommens ejer i et vist omfang hjalp hinanden.

Ankestyrelsen fandt ikke, at ansøger havde ret til at få særligt pensionstillæg efter § 49, stk. 1, nr. 3, i lov om social pension.

Begrundelsen var, at der efter de foreliggende oplysninger ikke var grundlag for at antage, at denne var enlig i lovens forstand. Dette er en betingelse for at få særligt pensionstillæg, jf. § 49, stk. 2, i lov om social pension.

Efter bestemmelsen i § 49, stk. 2, anses personer, der ikke lever i samlivsforhold, hvor parterne gennem kontante bidrag, arbejde i hjemmet eller på anden måde bidrager til den fælles husførelse, og hvor samlivet kan føre til ægteskab efter dansk ret, som enlige.

Ankestyrelsen lagde til grund, at hvor to personer af hver sit køn er tilmeldt folkeregisteret på samme adresse, er der som udgangspunkt en formodning for samliv.

Ankestyrelsen lagde desuden vægt på, at ansøger havde boet samme sted siden 1984, og at hans husleje var forholdsvis lav, samt at han tidligere havde stået for den udvendige vedligeholdelse af den ejendom, hvori han havde bolig på nuværende tidspunkt. Dertil kom, at han i 1990 havde anskaffet sig egen bolig, men ikke selv havde ønsket at benytte den.

Ankestyrelsen tiltrådte derfor nævnets afgørelse.