Resume:
Ankestyrelsen har i principielt møde behandlet nogle sager om støtte til køb af bil til ansøgere, der lider af fibromyalgi.
Ansøgere med fibromyalgi kan som ansøgere med andre lidelser få støtte til bil, hvis de har et betydeligt kørselsbehov og deres funktionsevne er nedsat i et sådant omfang, at dette kørselsbehov ikke kan løses på andre måder end ved brug af egen bil.
Ved bedømmelsen af om der kunne bevilges bilstøtte lagde Ankestyrelsen vægt på:
- om funktionsevnen var væsentligt nedsat ud fra en samlet vurdering af ansøgerens helbredsmæssige og sociale forhold, såsom kørselsformål (arbejde, uddannelse, fritidsaktiviteter), boligens og uddannelses- eller arbejdsstedets placering i forhold til offentlige trafikmidler o.lign.
- om kørselsbehovet kun kunne løses ved benyttelse af egen bil, og ikke ud fra en vurdering af alder, almentilstand og forholdene i øvrigt mere hensigtsmæssigt kunne tilgodeses ved andre ordninger.
- om sygdommen var lægeligt veldokumenteret og havde været til stede i en længere årrække, og der ikke kunne påregnes en bedring af tilstanden. Der kunne ikke ydes støtte alene på grundlag af en diagnose.
I sag nr. 1 og 3 var ansøgerne herefter ikke berettiget til bilstøtte på ikke-erhvervsmæssigt grundlag, da deres funktionsevne ikke var tilstrækkeligt nedsat, og da deres lidelse fibromyalgi først var diagnosticeret i 1993 og 1992, så det endnu ikke kunne anses for godtgjort, at lidelsen var varig uden mulighed for bedring på længere sigt. I sag nr. 1 havde ansøgeren god kraft i arme og ben, og i sag nr. 3 kunne ansøger benytte offentlige transportmidler.
I sag nr. 2 fandt Ankestyrelsen ansøger berettiget til bilstøtte. Ankestyrelsen lagde vægt på, at han havde haft fibromyalgi i mere end10 år og også havde en ryglidelse, og at tilstanden var gradvis forværret uden udsigt til bedring. Generelt: Fibromyalgi er karakteriseret ved subjektive symptomer i form af diffuse smerter i muskler og led samt træthed og søvnforstyrrelser. Diagnosen stilles på baggrund af patientens oplysninger om langvarige muskelsmerter, og herunder bl.a. påvisning af såkaldte "tenderpoints".
Der kan ikke tilkendes støtte til køb af bil alene på grundlag af en diagnose.
Ved vurderingen af, om betingelserne for støtte til køb af bil er opfyldte, lægges der vægt på ansøgerens funktionsevne og kørsels behov.
Der skal foretages en samlet vurdering af funktionsniveauet på baggrund af oplysninger om, hvordan ansøgeren rent faktisk klarer sin daglige tilværelse med sit handicap. Beskrivelsen af ansøgerens funktionsniveau - baseret på de sociale myndigheders og ansøgerens egen beskrivelse, sammenholdt med de objektive helbredsmæssige forhold og oplysninger om ansøgerens sociale situation - indgår i denne vurdering. Der kan ikke opstilles faste kriterier for, hvornår der er tale om en væsentlig nedsættelse af funktionsevnen. Dette beror på en samlet vurdering af ansøgerens helbredsmæssige og sociale forhold.
Betydningen af den konstaterede funktionsnedsættelse skal ses i forhold til kørselsformål (arbejde, uddannelse, fritidsaktiviteter), boligens og uddannelses- og arbejdsstedets placering i forhold til offentlige trafikmidler o.lign.
Det er endvidere en betingelse for bilstøtte, at der er konstateret et kørselsbehov, der kun kan løses ved benyttelse af egen bil.
Der kan derfor ikke ydes støtte til bil, hvis ansøgerens samlede kørselsbehov ud fra en vurdering af alder, almentilstand og for holdene i øvrigt mere hensigtsmæssigt tilgodeses ved andre ordninger.
Ved ansøgning om vægtafgiftsfritagelse gælder de samme betingelser som ved støtte til køb af bil.