Ansøger, der siden hun var spæd, havde boet hos sine bedsteforældre, havde i juni 1993 afsluttet handelsgymnasiet. Hun havde under forløbet modtaget SU som udeboende. Hun ansøgte den 1. juli 1993 om kontanthjælp.
Kommunen bevilgede hjælp efter reglerne for unge hjemmeboende under henvisning til, at opholdet hos bedsteforældrene var af en sådan varighed, at det måtte betragtes som ophold hos forældre. Kommunen lagde ligeledes vægt på, at ansøger ikke havde haft boligudgifter i forbindelse med opholdet hos bedsteforældrene.
I klagen til nævnet gjorde ansøger gældende, at hun tidligere havde fået SU som udeboende, og at hun skulle til at betale 600-700 kr. månedlig til sine bedsteforældre for kost, el og varme. Hun kunne ikke forstå, at hun nu, hvor hun skulle have udbetalt kontanthjælp, blev betragtet som hjemmeboende.
Ankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse. Nævnet henviste til, at uanset at ansøger ikke boede hos de biologiske forældre eller den ene af dem, og uagtet at Statens Uddannelsesstøtte havde betragtet ansøger som udeboende ved tildeling af stipendier, fandt nævnet, at ansøger efter bistandslovens regler kunne betragtes som hjemmeboende.
Når der blev henset til varigheden af ansøgerens ophold hos bedste forældrene, kunne hun efter nævnets opfattelse sidestilles med unge, der har ophold hos forældrene eller den ene af dem.
Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af, om en ansøger må betragtes om udeboende i relation til udbetaling af hjælp efter bistandslovens § 37, når pågældende bor hos sine bedste forældre.
