Ankestyrelsens principafgørelse T-2-96

Lov om delpension - lovbekendtgørelse nr. 226 af 5. april 1991 - § 1, stk. 4

En selvstændig erhvervsdrivende oplyste den 13. november 1995 ved forespørgsel til kommunen om delpension, at hun havde haft uddannelsesorlov i et år fra den 1. juni 1994 til den 31. maj 1995.

Kommunen gav afslag på delpension, da ansøger ikke opfyldte betingelsen om at have været beskæftiget på fuld tid i de seneste 5år inden overgangen til delpension, jf. § 2, nr. 3, i Socialmini steriets bekendtgørelse nr. 886 af 24. oktober 1994. Kommunen fandt ikke, at uddannelsesorlov kunne sidestilles med beskæftigelse.

Ankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse.

I anken blev det bl.a. gjort gældende, at uddannelsesorloven var begrundet i, at ansøgeren ville lære en ny teknik, som ville muliggøre fortsættelse af den selvstændige virksomhed.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af betydningen af uddannelsesorlov.

Der var ikke ret til delpension som selvstændig, idet ansøger ikke opfyldte betingelsen om fuldtidsbeskæftigelse de seneste 5 år inden overgang til delpension, jf. delpensionslovens § 1, stk. 4, og § 2, stk. 1, nr. 3, i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 886 af 24. oktober 1994 om delpension til personer med indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed m.fl. Endvidere opfyldte ansøger ikke betingelsen om arbejde som selvstændig erhvervsdrivende i mindst 9 måneder indenfor de sidste 12måneder før overgangen, jf. § 2, stk. 1, nr. 5 i ovennævnte bekendt gørelse.

Ankestyrelsen fandt ikke, at der var hjemmel til at sidestille perioden fra den 1. juni 1994 til og med den 31. maj 1995, hvor hun havde været på uddannelsesorlov, med beskæftigelse.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at formålet med delpensionsordningen for selvstændige er at give mulighed for nedtrapning af fuldtidsbeskæftigelse af længere varighed som overgang til pensionisttilværelsen. Uden udtrykkelig hjemmel i reglerne for delpension kunne der efter Ankestyrelsens opfattelse ikke medregnes perioder, hvor der ikke havde været tale om erhvervsmæssig beskæftigelse.

Ankestyrelsen henviste herved til, at der er en udtrykkelig hjemmel til at medregne perioder, hvor der er udbetalt plejevederlag efter kapitel 12 a i lov om social bistand ved vurdering af, om betingelserne efter § 2, stk. 1, nr. 3-5, i Socialministeriets bekendtgørelse om delpension til personer med indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed m.fl. er opfyldt, jf. § 8, stk. 1, i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 885 af 24. oktober 1994 om delpension.

Ligeledes fandt Ankestyrelsen ikke, at der var hjemmel til at se bort fra perioden med uddannelsesorlov ved vurdering af, om betingelserne i § 2, stk. 1, nr. 3 og 5 er opfyldt.

Der henvistes endvidere til, at "døde perioder" ifølge praksis på lønmodtagerområdet ved opgørelse af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid inden for de sidste 9 måneder er begrænset til syge- og ferieperioder samt perioder med overenskomstmæssig konflikt, jf. pkt. 9 i Socialministeriets vejledning af 26. februar 1992 om delpension.

Ankestyrelsen tiltrådte således ankenævnets afgørelse.