Ankestyrelsens principafgørelse O-137-96

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 47, stk. 1

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1460 af 12. december 2007 - § 85, stk. 1

Ansøger, der boede i A kommune, blev den 1. marts 1994 opsagt fra sit lejemål til fraflytning den 1. juni 1994. Begrundelsen var misligholdelse af ejendommen. Af synlige uacceptable forhold blev nævnt, at 5-6 hunde ødelagde hus og have, og at der på et tidspunkt var ca. 4 hvalpe i stalden, 6-7 skrotbiler spredt rundt om ejendommen samt op til 3 biler plus andet i laden til gene for afhentning af foder. Endvidere forekom vinduer, som var slået ind.

Ansøger modtog kontanthjælp og var samlevende.

A kommune anmodede den 14. april 1994 B kommune om flyttetilsagn, da ansøgeren havde lejet et hus i B kommune. Lejemålet skulle påbegyndes pr. 1. maj 1994. Kommunen betragtede flytningen som en boligmæssig forbedring, da ansøger var opsagt fra sin nuværende bolig.

B kommune meddelte afslag på anmodningen bl.a. med den begrundelse, at udlejers forsøg på opsigelse savnede retsgrundlag. Udlejer burde have været henvist til at søge eventuel overtrædelse af lejeloven løst efter de regler, der var for dette område.

Nævnet fandt, at B kommune burde have meddelt samtykke, idet betingelserne for at yde flyttehjælp havde været til stede, da flytningen medførte en forbedring af ansøgers boligmæssige forhold, idet han stod uden bolig pr. 1. juni 1994.

Nævnet fandt ikke, at kommunen kunne give afslag med den begrundelse, at opsigelsen savnede retsgrundlag, og at familien ikke nødvendigvis skulle flytte pr. 1. juni 1994, men kunne have ført sagen videre ved boligretten, jf. lejelovens § 87, og afventet udfaldet heraf. Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af om overholdelse af lejelovens regler skal være afklaret ved boligretten, før der foreligger nødvendig fraflytning.

Ankestyrelsen fandt, at B kommune havde været forpligtet til at meddele flyttesamtykke til A kommune.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at spørgsmålet om boligmæssig forbedring i henhold til bistandslovens § 47, stk. 1 beroede på en konkret vurdering.

Ankestyrelsen lagde i den aktuelle sag endvidere vægt på, at ansøger pr. 1. juni 1994 måtte betragtes som boligløs, idet han var opsagt fra sin bolig pr. 1. marts 1994 til fraflytning den 1. juni 1994.

I den forbindelse fandt Ankestyrelsen ikke, at B kommune som be tingelse for, at der forelå en nødvendig fraflytning kunne stillekrav om, at der over for udlejeren var gjort indsigelser mod opsigel sen med henblik på afklaring af spørgsmålet ved boligretten.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at ansøger selv fandt sig en bolig i B kommune til indflytning den 1. maj 1994, og at det ikke af sagen fremgik, at der tidligere var ydet flyttehjælp på grund af opsigelse som følge af misligholdelse af det udlejede.

Ankestyrelsen tiltrådte således ankenævnets afgørelse.