Ankestyrelsens principafgørelse B-9-96

Lov om en børnefamilieydelse - lovbekendtgørelse nr. 791 af 1. oktober 1995 - § 2, stk. 1, nr. 4 og § 3

Skattedepartementets cirkulære nr. 148 af 17. december 1986 om lov om en børnefamilieydelse - pkt. 7

om forvaltningen eventuelt havde kendskab til ansøgers opholdssted i den omhandlede periode.

Sagsfremstilling: 2 børn havde fra sommeren 1994 været anbragt på institution med moderens samtykke. Den 13. maj 1995 hjemtog moderen børnene, hvorefter Børn og unge-udvalget den 24. maj 1995 traf afgørelse om, at børnene skulle være anbragt uden for hjemmet uden moderens samtykke.

Ankestyrelsen tiltrådte Børn og unge-udvalgets afgørelse, og Anke styrelsens afgørelse blev stadfæstet af landsretten.

Børnene opholdt sig fortsat hos moderen uden kommunens accept og blev med politiets hjælp først fundet og bragt tilbage til institutionen den 4. august 1995. Moderen søgte om børnefamilieydelse for perioden 13. maj - 4. august 1995, hvor børnene havde haft ophold hos hende.

Kommunen gav afslag på ansøgningen under henvisning til, at børnene havde haft ophold hos moderen uden kommunens accept.

En forening henviste på moderens vegne i anken bl.a. til, at for valtningen hele tiden havde været bekendt med moderens forskellige adresser.

Ankenævnet tiltrådte kommunens afslag. Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt der kunne udbetales børnefamilieydelse i en periode, hvor børnene, der var anbragt uden for hjemmet efter bistandslovens regler, havde haft ophold hos ansøger uden kommunens accept.

Ankestyrelsen fandt, at ansøger ikke var berettiget til udbetaling af børnefamilieydelse for den periode, hvor de 2 børn havde ophold hos ansøger uanset beslutningen efter bistandsloven om at børnene skulle have ophold uden for hjemmet.

Ankestyrelsen fandt, at betingelsen i lovens § 2, nr. 4, ikke var opfyldt den første dag i kvartalet i de perioder, der var søgt om børnefamilieydelse for, idet børnene den første dag i april kvartal var anbragt uden for hjemmet med ansøgers samtykke, og den første dag i juli kvartal måtte anses for anbragt uden for hjemmet uden samtykke.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at den af Børn og unge-udvalget trufne afgørelse om anbringelse af børnene måtte anses for opretholdt, selv om forvaltningen eventuelt havde kendskab til ansøgers opholdssted iden omhandlede periode, idet forvaltningen opretholdt politieftersøg ningen af børnene, hvilket fremgik af Ankestyrelsens afgørelse vedrørende tvangsfjernelsen.

Ankestyrelsen tiltrådte således ankenævnets afgørelse.