Ankestyrelsens principafgørelse P-47-96

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 612 af 24. juni 1996 - § 48

Socialministeriets vejledning nr. 129 af 24. juni 1996 om social pension - pkt. 173, pkt. 198

Note:

*) Se tillige SM O-86-96, SM P-45-96 og SM P- 46-96.

En kvinde henvendte sig i maj 1996 til kommunen, idet hun var blevet bekendt med, at der var krav på udbetaling af efterlevelsespension ved en pensionists død, hvis den efterlevende ægtefælle også var pensionist.

Kvinden havde den 17. maj 1982 fået tilkendt social pension med tilbagevirkende kraft fra 1979. Hun havde i perioden fra tilkendelse af pension oppebåret sygedagpenge, således at hun på tidspunktet forægtefællens død endnu ikke havde status som pensionist. Dag pengekontoret gjorde krav på 175.083 kr. i efterbetaling, men fik kun hvad pensionen androg 45.272 kr.

Ægtefællen var afgået ved døden den 3. september 1980.

Kommunen meddelte afslag på efterbetaling af efterlevelsespensionen under henvisning til, at kravet var omfattet af den 5-årige forældelsesfrist.

Kommunen oplyste i udtalelse til Ankenævnet, at da hendes pension blev bevilget i 1982 med tilbagevirkende kraft fra 1979, var man formentlig ikke opmærksom på, at hun i mellemtiden var blevet enke i 1980.

Ankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse om afslag på efterbetaling af efterlevelsespension under henvisning til, at afgørelsen fandtes at være i overensstemmelse med gældende regler på området.

I klagen anførtes, at det ikke skulle komme hende til skade, at kravet var mere end 5 år gammelt, når der var sket en administrativ fejl.

Kommunen oplyste på telefonisk forespørgsel fra Ankestyrelsen, at der ikke var udsendt orientering eller vejledning om retten til efterlevelsespension. En ægtefælles pension blev udbetalt efter pensionslovens § 48, uanset at pensionistens egen pension blev modregnet i udbetalte dagpenge.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af spørgsmålet om forældelse af efterbetaling af pension og spørgsmålet om utilregnelig uvidenhed.

Ankestyrelsen fandt, at tilkendelsen af førtidspension i 1982 med tilbagevirkende kraft fra ansøgningen i 1979 medførte, at ansøger måtte anses for pensionsmodtager, da hendes ægtefælle afgik ved døden i 1980. Hun havde derfor ret til sin mands pension i 3 måneder fra udgangen af den måned, hvori dødsfaldet fandt sted. Der blev henvist til dagældende lovbekendtgørelse nr. 677 af 15. december 1978 om lov om invalidepension m.v. § 4 a, som svarer til gældende lov om social pension § 48, sammenholdt med § 26, stk. 5 i dagældende dagpengelov.

Ankestyrelsen fandt endvidere, at ansøger havde været i undskyldeliguvidenhed om sit krav på efterlevelsespension. Den 5-årige for ældelsesfrist var derfor suspenderet, jf. loven om forældelse af visse fordringer, § 1 og 3. Det bemærkedes, at hendes egen pension fra 1979 til 1982 var anvendt til dækning af udbetalte sygedagpenge i den samme periode.

Ankestyrelsen fandt således, at ansøger havde ret til efterbetaling af sin mands pension.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der ikke skulle ansøges om efter levelsespension, og at kommunen oplyste, at det var en fejl, at den ikke var blevet udbetalt. Endvidere blev der lagt vægt på, at hun ikke havde modtaget vejledning eller orientering fra kommunen om retten til efterlevelsespension, og at hun havde haft grund til at antage, at kommunen havde beregnet og udbetalt en korrekt ydelse. Kommunen var derfor nærmest til at bære risikoen for den manglende udbetaling.

Ankestyrelsen ændrede således ankenævnets afgørelse.