Skaden var omfattet af lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl. § 1, nr. 4.
Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at skadelidte kom til skade under transport fra tjenestestedet (skydebane) og til sin bopæl, og at hans færden på vej hjem fra tjenestestedet med rimelighed kunne sættes i forbindelse med hans tjeneste i hjemmeværnet, og til de forhold, hvorunder tjenesten foregik. Ankestyrelsen henviste til gældende praksis om forsikringsdækning af frivilligt personel i hjemmeværnet ved færden mellem bopæl og tjenestested.
Ankestyrelsen ændrede således Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.
___________________________________________________
Sagsfremstilling 3:
Sag nr. 3 - j.nr. 100706-96
Sagen vedrørte spørgsmålet om anerkendelse af en anmeldt hændelse, hvor en frivillig i hjemmeværnet, havde deltaget i en "faldskærmsweekend" og kom til skade. Tilskadekomne deltog som medlem af en idrætsforening, der optog hjemmeværnspersonel inden for en bestemt hjemmeværnsregion som medlemmer.
Arbejdsskadestyrelsen havde afvist at anerkende hændelsen som et ulykkestilfælde og begrundede sin afgørelse med, at skaden ikke var opstået under den hjemmeværnsfrivilliges tjeneste, men i fritiden, da faldskærmsspring i en idrætsforening ikke kan henføres til udførelsen af de pligter, der er forbundet med hjemmeværnstjenesten. Det forhold, at deltageren var i god tro, medførte ikke, at tilfældet var omfattet af loven.
Den frivillige havde bl.a. i klagen anført, at han mente at være i tjeneste i forbindelse med deltagelsen i "faldskærmsweekenden". Det blev fremhævet, at han på ulykkestidspunktet var i kampuniform, atder var en uniformeret befalingsmand til stede, og at hjemme værnsregionen økonomisk og materielt støttede idrætsforeningen. Det forekom derfor uklart, hvornår tjenesten var dækningsberettiget, og hvornår den ikke var det. Hertil kom, at man kunne få udmærkelsestegn i svømning og terrænsport.
Som følge heraf mente den hjemmeværnsfrivillige at være i god tro og mente derfor, at hændelsen måtte anerkendes som sket under tjeneste ved hjemmeværnet.
Hjemmeværnsregionen havde under sagen anført, at deltagelse i faldskærmsspring var en civil aktivitet, der ikke kunne henføres til hjemmeværnstjenesten. Det blev tillige anført, at idrætsforeningen trods navnet ikke var en forening, der kommandomæssigt var underlagt hjemmeværnsregionen, men en civil interesseorganisation.
Hjemmeværnet havde ingen indflydelse på foreningens aktiviteter, men gav i enkelte tilfælde foreningen og dens medlemmer lov til at anvende uniformer og materiel under udøvelsen af de aktiviteter, som foreningen tilbød.
I det aktuelle tilfælde havde foreningen valgt at lade deltagerne påfaldskærmskurset bære uniform - ikke fordi det var et hjemmeværns kursus - men af praktiske hensyn, så deltagerne blandt andet ikke skulle have yderligere udgifter til støvler og særlig påklædning. Deltagelse i faldskærmsspring foregik i Dansk Faldskærms Unions regi, og der forudsattes en indmeldelse i DFU, hvor igennem deltagerne var ansvarsforsikret.
Det blev desuden anført, at de opgaver, der var stillet hjemmeværnet, ikke gav anledning til at uddanne personellet i faldskærmsspring, hvorfor disse færdigheder ikke ville kunne bruges i hjemmeværnsregi.
Hjemmeværnet havde således anført, at skaden skete uden for hjem meværnstjeneste, da skaden skete under en civil aktivitet, der ikke kunne henføres til den tjeneste, der var omfattet af lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl.
Ligeledes modtog Ankestyrelsen en annonce vedrørende idrætsforeningens virke, hvoraf det fremgik, at der var tale om en idrætsfor ening, som havde til opgave at supplere uddannelsen i hjemmeværnet. Kontingentet var 100 kr. om året - dog kostede "faldskærmsweekenden" 1.300 kr."
Ankestyrelsen indhentede til brug for sagen vedtægter for idræts foreningen, hvoraf det fremgik, at foreningen havde til formål at opbygge og vedligeholde medlemmernes fysiske form, samt at fremme interessen for idræt gennem træning m.v. i en række idrætsgrene,herunder faldskærmsspring. Som medlemmer kunne optages alt hjemme værnspersonel inden for hjemmeværnsregionens område.
Endelig fremsendte den frivillige en kopi af uddrag af overenskomst mellem hjemmeværnsregionen og idrætsforeningen. Det fremgik heraf, at idrætsforeningen var en frivillig forening, som ikke officielttegnede hjemmeværnets holdning og mening. Deltagelse i idrætsfor eningens arrangementer betragtedes ikke som hjemmeværnstjeneste og fritog ikke medlemmer for at deltage i befalet hjemmeværnstjeneste. Hjemmeværnsregionen støttede foreningens drift bl.a. med kontorartik ler, materiel samt med at stille instruktører og køretøjer til rådighed i et vist omfang.
