Ankestyrelsens principafgørelse D-28-96

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lovbekendtgørelse nr. 549 af 23. juni 1995 - § 9, stk. 1, § 9, stk. 5, 2. punktum og § 18

Lov om sygedagpenge - lov nr. 563 af 9. juni 2006 - § 54 og § 47, stk. 1

Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel - lov nr. 566 af 9. juni 2006 - § 35 og § 39

Dagpengeudvalget traf ved udvalgets opmand den 4. december 1995 afgørelse om, at barseldagpenge til en lønmodtager med halv løn i orlovsperioden beregnes som forskellen mellem lønnen efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag og det maksimale dagpengebeløb. Afgørelsen blev udsendt som SM D-1-96 den 15. januar 1996.

Lønmodtageren hørte tilfældigt om Dagpengeudvalgets afgørelse og henvendte sig derfor den 5. januar 1996 til kommunen for at fåomberegnet sine dagpenge for en tidligere barselperiode i over ensstemmelse med Dagpengeudvalgets afgørelse.

Lønmodtageren havde været sygemeldt på grund af graviditet fra den 8. november 1994. Arbejdsgiveren udbetalte fuld løn indtil den 20. november 1994 og derefter halv løn indtil den 20. april 1995. Kommunen udbetalte supplerende dagpenge beregnet som forskellen mellem lønnen før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og det beløb, lønmodtageren ialt var berettiget til. Herefter overgik lønmodtageren helt til dagpenge fra kommunen frem til den 17. august 1995.

Arbejdsgiveren havde fået refusion for den halve løn før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag. Kommunen afslog at omberegne dagpengene med den begrundelse, at lønmodtageren ikke havde overholdt dagpengelovens klagefrist på 4 uger regnet fra den 17. august 1995, hvor hendes dagpengesag var blevet afsluttet.

Lønmodtageren gjorde i anken gældende, at hun var gået ud fra, at kommunen havde givet hende det rigtige beløb. Desuden var hun ikke blevet gjort bekendt med ankefristen.

Afgørelsen blev truffet af Dagpengeudvalgets opmand.

Lønmodtageren havde ret til yderligere dagpenge i den periode under sin barselorlov, hvor hun modtog halv løn fra arbejdsgiveren og supplerende dagpenge fra kommunen. Beløbet skulle udgøre differencen mellem den halve løn efter arbejdsmarkedsbidrag og den timeindtægt, lønmodtageren ville have været berettiget til under fraværet, det vil sige, timemaksimum der på udbetalingstidspunktet var på 68,81 kr. x 33,5 timer.

Der henvistes herved til dagpengelovens § 18, jf. § 9, stk. 1 og stk. 5, 2. pkt, hvorefter dagpenge beregnes på grundlag af den timeindtægt, lønmodtageren ville have været berettiget til under fraværet efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag. Udbetaler arbejdsgiveren løn under fraværet, og er lønnen mindre end de beregnede dagpenge, udbetales det manglende beløb fra kommunen som supplement til lønnen.

Dagpengeudvalget fandt således efter sagens karakter ikke, at klagen var omfattet af lovens almindelige klagefrist på 4 uger.

Udvalget fandt endvidere ikke, at arbejdsmarkedsbidraget var udbetalt arbejdsgiveren i refusion under omstændigheder, der gjorde, at bidraget kunne kræves tilbagebetalt.

Dagpengeudvalget lagde ved afgørelsen vægt på, at der ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af dagpenge. Blandt andet derfor fandtes arbejdsmarkedsbidragets indflydelse på beregningen af supplerende barseldagpenge til lønmodtagere på halv løn ikke at have kunnet give anledning til en sådan tvivl, at afgørelsen af 4. december 1995 først skulle have virkning fra afgørelsestidspunktet. Afgørelsen havde derfor virkning fra den 1. januar 1994, (hvor ordningen med arbejdsmarkedsbidrag trådte i kraft).

Dagpengeudvalget ændrede således kommunens afgørelse.