Ankestyrelsens principafgørelse U-2-96

Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lov nr. 390 af 20. maj 1992 - § 30, stk. 2

Arbejdsskadestyrelsens vejledning af april 1995 om betaling for sygehusbehandling, optræning og hjælpemidler ved arbejdsskader - afsnit 3, afsnit 4

En skadelidt havde søgt Arbejdsskadestyrelsen om dækning af udgifter til ændring af køkken, kondirum, særlige indretninger i badeværelse, ændringer ved udgang til terrasse, tilbygning med bl.a. spa-bad og invalidebil.

Sagen drejede sig om, hvorvidt der efter arbejdsskadeforsikringslovens § 30 kunne afholdes udgifter til boligændringer og til bil, der var tilkendt efter bistandslovens § 58, stk. 3.

Skadelidte var som følge af en ulykke lammet fra taljen og nedefter og var kørestolsbruger.

På grund af skadelidtes handicap havde det været nødvendigt at foretage en del ændringer i hans hjem. Han havde fået indrettet køkkenet, således at han selv var i stand til at betjene komfur, ovn m.v. Han havde fået gjort døråbningen til sit kondirum bredere, således at han selv kunne komme ind i rummet med sin kørestol. Der var blevet lagt fliser fra terrassen til haven, så han kunne komme fra hus ud til bil. Der var også foretaget en tilbygning, og der var etableret et spa-bad.

Han havde endvidere fået tilkendt støtte til bil efter bistandslovens § 58, stk. 3.

Arbejdsskadestyrelsen havde givet afslag på de ansøgte boligindretninger. Arbejdsskadestyrelsen havde henvist til, at bygningsmæssige forandringer og tilbygninger i hjemmet ikke var omfattet af arbejdsskadeforsikringslovens § 30, stk. 2.

Skadelidte var ikke berettiget til efter arbejdsskadeforsikringslovens § 30 at få dækket udgifter til boligændringer eller til køb af bil om sygebehandling, optræning og hjælpemidler.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at det er en forudsætning for betaling af proteser, briller og lignende hjælpemidler samt sygevogne (kørestole) efter lovens § 30, stk. 2, at anskaffelsen er nødvendig under sagens behandling for at bedre sygebehandlingens/genoptræningens resultat, for at formindske arbejdsskadens følger eller for bedre at kunne bestemme omfanget af erhvervsevnetabet og/eller det varige mén.

"Lignende hjælpemidler" efter den nævnte bestemmelse omfatter hjælpemidler, der i art og omfang alene kan anses for at være anskaffet for at erstatte tabet af eller bedre funktionen af en legemsdel, der er blevet beskadiget ved arbejdsskaden. Hjælpemidlet skal som udgangspunkt være individuelt fremstillet/tilpasset.

Udgifterne til ændringen af kondirummet, køkkenet, udgangen til terrassen og tilbygningen med bl.a. spa-bad kunne herefter ikke dækkes.

Ankestyrelsen henviste til, at der var tale om bygningsmæssige ændringer, som efter praksis falder udenfor begrebet hjælpemidler m.v. i arbejdsskadeforsikringslovens forstand.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at der efter lovens § 30, stk. 1, alene er hjemmel til at dække udgifter til nødvendig sygebehandling eller optræning under sagens behandling for at opnå bedst mulig helbredelse. Almindelig konditionstræning er ikke omfattet af lovens bestemmelser.

Skadelidte var heller ikke berettiget til at få dækket udgifter til anskaffelse af bil efter arbejdsskadeforsikringslovens § 30, stk. 2. Ankestyrelsen lagde vægt på, at invalidebiler falder udenfor hjælpemiddelbegrebet i denne bestemmelse.

Ankestyrelsen tiltrådte således Arbejdsskadestyrelsens afgørelse og traf samtidig afgørelse om, at skadelidte ikke kunne få dækket udgifterne til bilen efter arbejdsskadeforsikringslovens § 30, stk. 2.