Ankestyrelsens principafgørelse D-33-96

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lovbekendtgørelse nr. 549 af 23. juni 1995 - § 7, stk. 2, § 8, stk. 2, § 26, stk. 1 og § 27

Lov om sygedagpenge - lov nr. 563 af 9. juni 2006 - § 36, stk. 1, § 36, stk. 2, § 55, § 54 og § 22

Lønmodtageren var sygemeldt i perioden 1. - 31. marts 1996, hvorefter hun var opsagt.

Arbejdsgiveren, der havde forsikring efter dagpengelovens § 27, anmodede ikke om dokumentation for uarbejdsdygtigheden.

Den 1. april 1996 modtog kommunen anmodning om refusion på skema dp 201. Skemaet var underskrevet af både arbejdsgiveren og lønmodtageren den 29. marts 1996. Sygdommens årsag var angivet som influenza.

Kommunen sendte den 9. april 1996 lægeblanket LÆ 350 til lønmodtageren, men fik ikke skemaet tilbage.

Lønmodtageren oplyste i brev af 7. maj 1996, at hun ved modtagelsen af lægeerklæringen ikke længere var sygemeldt og ikke havde været i kontakt med sin læge i fraværsperioden. Hun kunne ikke se, hvordan hendes læge kunne give en sådan erklæring for sygdom for en nu rask person.

Den 13. maj 1996 fremsendte kommunen på ny LÆ 350. Heller ikke denne erklæring kom retur til kommunen.

Det anførtes bl.a. i klagen fra arbejdsgiverens organisation, at kommunen havde anmodet lønmodtageren om en lægeerklæring efter udløbet af sygeperioden. Anmodningen var dateret den 9. april 1996, men sygefraværet strakte sig fra 1. marts 1996 til og med den 31. marts 1996, idet lønmodtageren var opsagt til fratrædelse den 1. april 1996.

Arbejdsgiveren havde ret til refusion svarende til dagpenge for udbetalt løn fra den 1. marts 1996 til og med den 14. marts 1996, men ikke fra den 15. marts 1996 til og med den 31. marts 1996.

Efter dagpengelovens § 26, stk. 1 har en arbejdsgiver, der yder løn under fraværet, ret til at få udbetalt de dagpenge, som lønmodtageren ellers ville have ret til fra kommunen. En arbejdsgiver, der har tegnet forsikring efter lovens § 27, har ret til at få refunderet et beløb, der svarer til de dagpenge, som lønmodtageren har ret til fra arbejdsgiveren.

Dagpengeudvalget lagde ved afgørelsen om refusion i de første 2 uger vægt på, at lønmodtageren havde overholdt virksomhedens regler om dokumentation af sygdom.

Udvalget lagde ved afgørelsen om afslag på refusion efter de 2 uger vægt på, at det ikke var fundet tilstrækkeligt godtgjort, at lønmodtagerens fravær efter den 14. marts 1996 skyldtes fuld uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, jf. dagpengelovens § 5, stk. 1, idet lønmodtageren ikke havde søgt læge i fraværsperioden, og idet det ikke var dokumenteret, at fraværet skyldtes sygdom.

Dagpengeudvalget ændrede således delvis kommunens afgørelse.