Ankestyrelsens principafgørelse D-23-96

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lovbekendtgørelse nr. 549 af 23. juni 1995 - § 5, stk. 1

Lov om sygedagpenge - lov nr. 563 af 9. juni 2006 - § 7

Det fremgår af sagen, at lønmodtageren den 22. november 1995 blev indsat i et statsfængsel til afsoning af en dom på 60 dages fængsel. I ugen forud herfor havde han været indlagt på sygehus med henblik på afrusning og opstart af antabusbehandling.

Da han ønskede at blive behandlet for sit misbrug, blev Direktoratet for Kriminalforsorgen anmodet om tilladelse til, at han efter straffelovens § 49, stk. 2, kunne afsone dommen på et behandlingshjem for alkoholikere. Han blev herefter den 10. december 1995 overflyttet til institutionen, hvor han havde ophold i resten af afsoningstiden.

Kommunen traf afgørelse om, at lønmodtageren ikke havde ret til dagpenge fra den 22. november 1995, hvor han blev indsat til afsoning.

Efter løsladelsen genoptog kommunen udbetalingen af dagpenge.

Efter straffelovens § 49, stk. 1, fastsætter Justitsministeriet nærmere regler om fuldbyrdelse af fængsel og hæfte. Efter § 49, stk. 2, kan justitsministeren, hvis det findes hensigtsmæssigt på grund af domfældtes alder, helbredstilstand eller andre særlige omstændigheder bestemme, at den pågældende midlertidigt eller for resten af straffetiden skal overføres til hospital eller til egnet hjem eller institution til særlig pleje eller forsorg.

Kriminalforsorgen henviste i anken til punkt 64 i Ankestyrelsens vejledning om syge- og barseldagpenge, idet forsorgen ikke var enig i, at fraværet som nævnt i vejledningen måtte anses for primært at skyldes frihedsberøvelsen.

Kriminalforsorgen mente, at der burde drages analogi til, at udstationerede afsonere er berettiget til hjælp efter bistandsloven, hvis de opfylder bistandslovens almindelige betingelser herfor, jf. SM O-10-95. Der henvistes videre til, at afsonere, der er udstationerede eller overførte i henhold til straffelovens § 49, stk. 2, har almindelig ret til ydelser efter sygesikringsloven, samt til at udstationerede afsonere kan få forskud på/eller førtidspension,jf. en principiel afgørelse fra Den Sociale Ankestyrelse, jf. SM P-6 96.

Lønmodtageren havde ikke ret til sygedagpenge fra den 22. november 1995, idet fraværet ikke skyldtes fuld uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, men skyldtes at lønmodtageren ved dom var afskåret fra at være til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. dagpengelovens § 5, stk. 1.

Efter denne bestemmelse ydes dagpenge ved fuld uarbejdsdygtighed på grund af sygdom. Udbetaling af dagpenge ophører den dag, lønmodtageren er arbejdsdygtig, uanset om den pågældende undlader at træde i arbejde eller at raskmelde sig.

Dagpengeudvalget lagde ved afgørelsen vægt på, at retten til dagpenge er betinget af, at fraværet fra arbejdsmarkedet skyldes uarbejdsdygtighed på grund af sygdom. Dagpengeudvalget fandt, at fravær fra arbejdsmarkedet under afsoning af frihedsstraf primært skyldes afsoningen.

Dagpengeudvalget tiltrådte således kommunens afgørelse.