Ankestyrelsens principafgørelse P-1-96

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 521 af 16. juni 1994 - § 2 og § 43, stk. 1, nr. 2

Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. - lovbekendtgørelse nr. 485 af 29. maj 2007 - § 43, stk. 1

Sagsfremstilling 1:

Sag nr. 1 - j. nr. 20379-94: Sagen vedrørte en 39-årig mand, der modtog mellemste førtidspension.

Den 1. juli 1993 flyttede han ind i en lejet lejlighed. Han ansøgte i den forbindelse om dækning af udgifter til boligindskud på 5.700 kr. samt dækning af flytteudgifter på 2.750 kr. På baggrund af en rådighedsberegning fik ansøgeren meddelelse om, at udgifterne kunne bevilges mod tilbagebetaling. Han blev samtidig bedt om at underskrive en tilbagebetalingserklæring samt indgive ansøgning om boligydelse.

Den 12. juli 1993 underskrev han en erklæring om, at han var gjort bekendt med, at det personlige tillæg var tilbagebetalingspligtigt i medfør af pensionslovens § 43. Det fremgik ikke af erklæringen, hvilken af de i § 43 anførte tilbagebetalingsgrunde kravet støttedes på. Der blev i erklæringen henvist til kommunens rapport af 9. juli1993. Af denne rapport fremgik det, at beslutningen om tilba gebetaling var truffet på baggrund af en beregning af hans indtægter og udgifter. Der forelå ikke oplysninger om, at han skulle være gjort bekendt med rapportens indhold, og rapporten indeholdt ikke en præcis begrundelse for tilbagebetalingspligten.

De sociale og økonomiske forhold var bl.a. beskrevet i journalark fra kommunen samt i rådighedsberegning.

Det var heri oplyst, at ansøger modtog 6.692 kr. månedlig netto i pension samt 1.251 kr. i boligydelse, således at hans månedlige nettoindtægter udgjorde 7.943 kr.

Han betalte månedlig 1.900 kr. i husleje, 257 kr. i eludgifter og 880 kr. i afdrag på gæld. Varmeudgifterne var ikke opgjort på tidspunktet for beslutningen om tilbagebetaling, men det blev senere oplyst, at han i november 1993 og januar 1994 havde betalt ca. 5.500 kr. til brændsel i form af pejsebrænde. Det fremgik ikke, i hvilket omfang han havde modtaget varmetillæg.

Ankenævnet fandt på baggrund af sagens oplysninger ikke tilstrække ligt grundlag for at tilsidesætte kommunens afgørelse, men nævnet henstillede til kommunen i fremtidige sager om hjælp ydet medtilbagebetaling at gøre ansøgeren bekendt med, efter hvilken bestem melse og med hvilken begrundelse hjælpen blev ydet.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på forståelsen af udtrykket "tilbagebetaling i løbet af kortere tid" i pensionslovens § 43, stk. 1, nr. 2.

Ankestyrelsen ophævede kommunens beslutning om tilbagebetaling af personligt tillæg til indskudslån med 5.700 kr. og flytteudgifter med 2.750 kr.

Begrundelsen var, at betingelserne for at kræve tilbagebetaling, jf. lov om social pension § 43, stk. 2, ikke fandtes opfyldt.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøgeren ikke i forbindelse med kravet om tilbagebetaling blev orienteret om begrundelsen fortilbagebetalingskravet, herunder hvilken af de i § 43 nævnte tilba gebetalingsgrunde kravet blev støttet på.

Ankestyrelsen var i øvrigt af den opfattelse, at det var tvivlsomt, om der på baggrund af oplysningerne om ansøgerens økonomiske forhold kunne have været stillet krav om tilbagebetaling i medfør af lovens § 43, stk. 1, nr. 2, selvom kommunen havde givet en korrekt orientering om tilbagebetalingspligten, idet det ikke af de foreliggende oplysninger fremgik, at ansøgeren havde udsigt til at få rådighed over sådanne midler, at han i løbet af kortere tid ville blive i stand til at tilbagebetale hjælpen.

Ankestyrelsen ændrede således ankenævnets afgørelse.

Sagsfremstilling 2:

Sag nr. 2 - j. nr. 21167-93: Sagen vedrørte en 81-årig enlig kvinde, der modtog folkepension. Hun havde efter det oplyste ingen formue. Det fremgik af sagen, at ansøgeren beboede en 4-værelsers almennyttiglejlighed, som hun ønskede at fraflytte til fordel for en mindre 2 værelsers lejlighed i samme ejendom. Hun anmodede i den anledning kommunen om betaling af et beboerindskud på 5.000 kr. samt om dækning af flytteudgiften.

Bopælskommunen beregnede hendes samlede månedlige indtægter til 7.261 kr. og hendes samlede faste udgifter til 3.944 kr., således at det månedlige rådighedsbeløb udgjorde 3.317 kr. Ved flytning til den mindre lejlighed faldt hendes månedlige udgifter som følge af nedsat husleje pr. 1. maj til ca. 3.400 kr., mens hendes indtægter som følgeaf nedsat boligydelse faldt til ca. 6.900 kr., svarende til et måned ligt dispositionsbeløb til underhold på ca. 3.500 kr.

Afdraget blev fastsat til 500 kr. månedlig.

Under sagens behandling i ankenævnet oplyste ansøger, at hun forven tede en nettoudgift til istandsættelse af den fraflyttede lejlighed på ca. 3.450 kr., samt at den direkte flytteudgift havde beløbet sig til 900 kr. Hun havde derudover haft udgifter til stempelafgift og til flytning af telefon svarende til ca. 750 kr.

Ankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse.

Afgørelsen var begrundet med, at ankenævnet efter en konkret vurdering af de i sagen foreliggende oplysninger omkring tidspunktet for ansøgning om hjælpen, sammenholdt med den reducerede bolig-udgift pr. 1. maj 1993, ikke fandt tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte det af det sociale udvalg udøvede skøn, hvorefter udvalget havde vurderet, at ansøger i løbet af kortere tid ville være i stand til at tilbagebetale hjælpen.

Nævnet fandt endvidere ikke, at ansøgers økonomiske forhold var så særligt eller ganske særligt vanskelige, at hun ikke selv var i stand til at afholde flytteudgiften på 900 kr.

I klagen var det bl.a. anført, at det var bittert, at der skulle gå et år, inden gælden var betalt.

Under behandlingen af sagen modtog Ankestyrelsen supplerende oplys ninger om ansøgerens økonomiske forhold.

Ansøgeren oplyste, at hun udover istandsættelsesudgifter havde måttetbetale omkostninger i form af 1/2 måneds ekstra husleje samt flyt teomkostninger svarende til 3.582 kr. For at kunne betale udgifterne til istandsættelse og flytning havde hun været nødt til at optage et lån på 5.000 kr., som hun afdrog over to år med 275 kr. månedlig. Udover afdrag til kommunen betalte hun desuden 300 kr. månedlig i istandsættelsesudgifter til boligselskabet.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på forståelsen af udtrykket "i løbet af kortere tid" i pensionslovens § 43, stk. 1, nr. 2.

Ankestyrelsen ophævede vilkåret om tilbagebetaling af det bevilgede personlige tillæg til boligindskud.

Ankestyrelsen fandt ikke, at ansøger i afbetalingsperioden havde kunnet disponere over et sådant beløb til underhold, at der forelå forhold, som viste, at hun i løbet af kortere tid ville være i stand til at tilbagebetale tillægget, jf. lov om social pension § 43, stk. 1, nr. 2.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på oplysningerne om ansø gerens nettoudgifter til istandsættelse og flytteomkostninger, samt at hun efter flytningen havde været nødsaget til at optagelån for at betale de løbende udgifter. Ankestyrelsen fandt, at ansø gerens muligheder for at tilbagebetale det bevilgede tillæg i løbet af kortere tid var blevet væsentligt forringet som følge af de nævnte gældsposter.

Ankestyrelsen ændrede således ankenævnets afgørelse.

Ankestyrelsen fandt ikke, at ansøgeren havde ret til dækning af den direkte flytteudgift på 900 kr., da hun i betragtning af udgiftens størrelse ikke fandtes at være særligt vanskeligt stillet i relation til denne udgift.

Ankestyrelsen tiltrådte således nævnets afgørelse, for så vidt angår dette spørgsmål.