Ankestyrelsens principafgørelse P-10-96

01-01-1996
Gammelførtidspensionloven Pensionsloven Ligningsmæssige fradrag Opgørelse af indtægt Pension Personlig indkomst Gældende Kommunal Udbetaling Danmark Pension

Resume:

Ved beregningen af pensionstillæg til en gift førtidspensionist kunne ægtefællens ligningsmæssige fradrag for udgifter i forbindelse med arbejdet som dagplejer ikke fradrages i den personlige indkomst, som indgik i beregningen af pensionstillægget.

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 521 af 16. juni 1994 - § 28, stk. 1, nr. 1

Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. - lovbekendtgørelse nr. 485 af 29. maj 2007 - § 26, stk. 3

Socialstyrelsens vejledning nr. 228 af 29. oktober 1990 om social pension - pkt. 112-116

Ansøgers ægtefælle havde som kommunalt ansat dagplejer ret til at fratrække et ligningsmæssigt fradrag på 36% i sin indtægt. Kommunen fandt ikke, at der var hjemmel til at fratrække beløbet i hendespersonlige indkomst, der indgik i beregningen af ansøgers pensions tillæg.

Ankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse. Nævnet lagde vægt på, at §§ 28 og 29 i pensionsloven udtømmende angav, hvilke fradrag der kunne foretages i indtægten.

I klagen anførte ansøger bl.a., at beregningsmetoden var urimelig i tilfælde, hvor ægtefællen som dagplejer havde ret til at fratrække et standardfradrag i sin skattepligtige indtægt. Det anerkendte fradrag burde betragtes som en omkostningsbestemt del af indkomsten.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om de nye beregningsregler, der trådte i kraft 1. januar 1994, i alletilfælde udelukker anvendelse af ligningsmæssige fradrag i pen sionsberegningen.

Ankestyrelsen fandt ikke, at ægtefællen kunne fratrække lignings mæssige fradrag for udgifter i forbindelse med arbejdet som dagplejer i den indtægt, som indgik i beregningen af ansøgers pensionstillæg.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at indtægtsgrundlaget ved beregningen af pensionstillæg opgøres på grundlag af den personlige indkomst, jf. lov om social pension § 29, stk. 1, jf. § 28. Ankestyrelsen lagde desuden vægt på, at ægtefællens ligningsmæssige fradrag efter ligningslovens § 9 H for udgifter ved dagplejen ikke kunne fratrækkes i den personlige indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 2, der udtømmende opregnede hvilke fradrag, der kunne foretages i den personlige indkomst.

Der kunne heller ikke foretages særskilt fradrag herfor ved op gørelsen af indtægtsgrundlaget efter reglerne i lov om social pension § 28.

Ankestyrelsen tiltrådte således nævnets afgørelse.

Dato for underskrift

15.02.1996

Offentliggørelsesdato

11.07.2013

Paragraf

§ 29 § 26 § 9 § 28 § 3 § 29i

Journalnummer

20836-94