Ankestyrelsen fandt, at ansøger ikke havde ret til folkepension efter lov om social pension § 12.
Begrundelsen var, at ansøger ikke opfyldte betingelserne for at have optjent ret til dansk pension i lov om social pension § 3, stk. 2, jf. § 8, nr. 3 og nr. 4.
Ankestyrelsen fandt i den forbindelse ikke, at hans beskæftigelse som freelance journalist/korrespondent kunne sidestilles med ophold i udlandet som ansat i et dansk firmas filial eller datterselskab.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at han ikke havde været fastansat ved nogen virksomhed i Danmark.
Ankestyrelsen lagde desuden vægt på, at hans beskæftigelse som freelance korrespondent for danske dag- og ugeblade efter det oplysteom hans indtægtsforhold ikke kunne betragtes som hans hovedbeskæf tigelse.
Ankestyrelsen fandt heller ikke, at arbejdet kunne sidestilles med beskæftigelse "i offentlig dansk interesse".
Ankestyrelsen lagde i den forbindelse vægt på, at der ikke havde været tale om ansættelse i internationale organisationer, som den danske stat er medlem af, eller beskæftigelse i forbindelse med ansættelse ved internationale projekter.
___________________________________________________
Sagsfremstilling 2:
Sag nr. 2 - j. nr. 20567-95
Sagen drejede sig om en mand, der fra det fyldte 15. år til det fyl dte 67. år havde haft fast bopæl i Danmark i ca. 8 år. Ansøger var dansk statsborger og udenlandsk gift. På eget initiativ søgte han stilling ved et universitet i ægtefællens hjemland og blev i 1950 ansat som lektor i dansk. Han havde forinden kontaktet Undervisningsministeriet, som ikke havde indvendinger mod ansættelsen. Han havde i den forbindelse været i kontakt med Undervisningsministeriets lektorudvalg, som han årligtsendte indberetninger til. I 1974 forsøgte man fra Undervis ningsministeriets lektorudvalgs side at få ham anerkendt som udsendt lektor, men dette blev afslået fra det pågældende lands side.
I 1975 ophørte han som lektor, da han fik tilkendt invalidepension fra universitetet.
Han havde siden været beskæftiget med at udføre ulønnet videnskabeligt arbejde uden nogen tilknytning til internationale forskningspro jekter.
Da han fyldte 67 år, søgte han om dansk folkepension, men fik afslag, da han ikke havde haft fast bopæl i Danmark i mindst 30 år, jf. § 3, stk. 2.
Ankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse, da ansøgeren efter nævnets opfattelse ikke opfyldte bopælskravet.
Nævnet fandt, at ansøger ikke kunne betragtes som udsendt af offent lig dansk myndighed, og nævnet fandt heller ikke, at hans virksomhed kunne betragtes som beskæftigelse i offentlig dansk interesse.
Nævnet lagde med hensyn til det sidste især vægt på, at han selv havde søgt stillingen ved universitetet, og at den var aflønnet af staten, ligesom den havde været pensionsgivende i forhold til ham.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på en tydeliggø relse af, hvad der skal forstås ved udtrykket "i offentlig dansk interesse".
