Ankestyrelsens principafgørelse O-8-96

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 1024 af 13. december 1994 - § 26, stk. 1, nr. 4

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1460 af 12. december 2007 - § 94, stk. 1

Ansøger, der havde modtaget sygedagpenge fra 1. september 1990, fik i november måned 1990 bevilget hjælp til flytning efter bistandslovens § 46 med et beløb på 11.870 kr.

Ansøger fik i september 1991 tilkendt forhøjet almindelig førtidspension fra den 1. maj 1990, og med virkning fra den 1. september 1990 fik hun tilkendt pension fra PKA.

Socialforvaltningen meddelte i juli 1992 ansøger, at den bevilgede flyttehjælp var blevet fratrukket i hendes tilgodehavende pension.

Ankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse. Nævnet henviste til, at der i den givne situation, hvor ansøger tilkendtes pension med tilbagevirkende kraft samt pension fra PKA, var tale om en situation, hvor den ydede hjælp efter bistandslovens § 46 var at betragte som en ydelse, der skulle dække samme behov, som pensionen ellers skulle have dækket.

I klagen anførtes det, at formålet med pensionstilkendelserne alene var at yde forsørgelse ved invaliditet og at dække merudgifter i forbindelse med et eller flere handicaps. Det var således ikke formålet at dække udgifter ved en flytning, som udelukkende var begrundet i, at ansøger ikke havde råd til at blive boende i sin bolig.

Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af, om der kan foretages fradrag af en éngangsydelse efter bistandsloven i en pensionsefterbetaling.

Ankestyrelsen fandt, at den foreliggende situation var omfattet af reglen i bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 4.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at ansøger havde modtaget kontanthjælp i samme periode, for hvilken hun senere fik udbetalt førtidspension.

Ankestyrelsen fandt, at selv om den hjælp til flytning, som hun modtog efter bistandslovens § 46 i november måned 1990, var udbetalt som et éngangsbeløb, var der tale om en ydelse, der kunne ske fradrag for i pensionsefterbetalingen.

Afgørelsen blev begrundet med, at ansøger af egne midler skulle have afholdt udgiften til flytning, såfremt hun på flyttetidspunktet havde modtaget forskud på førtidspension.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at hun ved tilkendelse af forhø jet almindelig førtidspension fra den 1. maj 1990 og pension fra PKAfra den 1. september 1990 ikke ville have været berettiget til personligt tillæg efter § 17 i lov om social pension, da hendes økon omiske forhold efter dette tidspunkt ikke kunne anses for særligt vanskelige.

Ankestyrelsen bemærkede i afgørelsen, at det ikke var en betingelse for at kræve flyttehjælpen tilbagebetalt efter bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 4, og fratrukket i pensionsefterbetalingen, at den bevilgede hjælp refererede sig til ansøgers invaliditet, sådan som det var anført i klageskrivelsen.

Ankestyrelsen fandt desuden, at fradraget af kontanthjælpen i efterbetalingen af ansøgers pension skulle ske fra det tidspunkt,hvor hun modtog hjælp til flytning, det vil sige i den pensions efterbetaling, der vedrørte perioden efter november måned 1990.

Ankestyrelsen tiltrådte således nævnets afgørelse.