En kvinde blev separeret samtidig med, at hun fik tilkendt førtids pension, og den tidligere ægtefælle flyttede til en anden adresse, hvilket blev meddelt folkeregistret. Herefter fik kvinden udbetalt særligt pensionstillæg til enlige.
Kommunen blev af et anonymt vidne gjort opmærksom på, at flytningen kunne være pro forma, og det kom frem, at den tidligere ægtefælle ikke havde medtaget noget af det fælles indbo. Der var ikke søgt om skilsmisse, ikke fastsat samkvem med fællesbarnet, og der blev ikke betalt børnebidrag. Kommunen lagde til grund, at kvinden ikke havde været reelt enlig og fremsatte et tilbagebetalingskrav på det særlige pensionstillæg til enlige.
Ankenævnet stadfæstede kommunens afgørelse med samme begrundelse.
Kvindens advokat fremførte, at det ikke er sædvanligt at aftale samkvem med børn, der er fyldt 16 år, og at den tidligere ægtefælle havde betalt til fællesbarnets underhold på anden måde end ved børnebidrag. Det blev endvidere oplyst, at samlivet senere var blevet genoptaget.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af spørgsmålet om, hvilke krav man må stille til dokumentationen for, at pensionisten ikke var reelt enlig, og til om hun i givet fald var i ond tro.
