Resume:
Det drejede sig om et ægtepar, hvor hustruen i 1993 fik ophold på et plejehjem, og hvor ægtefællen flyttede ind i 1996. Parret var stadig gift, men samlivet kunne ikke betragtes som genoptaget, siden det blev afbrudt ved hustruens indflytning på plejehjem.
Ankestyrelsen fandt, at ansøgeren fortsat opfyldte betingelserne for udbetaling af tillæg som reelt enlig, idet ægtefællerne levede i hver sin adskilte og selvstændige bolig.
Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 612 af 24. juni 1996 - § 49, stk. 2
Det drejede sig om en ansøger, hvis hustru flyttede på plejehjem i 1993. Herefter blev ansøgeren betragtet som enlig i pensionslovens forstand. Ægteskabet blev ikke opløst.
I 1996 flyttede ansøgeren ind på det samme plejehjem som hustruen.
Kommunen traf herefter afgørelse om, at ansøgeren ikke længere opfyldte betingelserne for udbetaling af tillæg som reelt enlig, idet ansøgeren havde ophold på samme plejehjem som hustruen.
Ankenævnet ændrede kommunens afgørelse, idet nævnet fandt, at ansøgeren fortsat opfyldte betingelserne for tilkendelse af tillæg som reelt enlig.
Ankestyrelsen indhentede nye oplysninger, hvoraf det fremgik, at ægteparret havde hver sin selvstændige bolig.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der var ret til særligt pensionstillæg som enlig, uanset at begge ægtefæller var på samme plejehjem.
Ankestyrelsen fandt, at betingelserne for at udbetale ansøgeren særligt pensionstillæg som reelt enlig var i overensstemmelse med bestemmelserne i § 49, stk. 1 og stk. 2. Ankestyrelse lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøgeren efter indflytningen i plejehjemmet fortsat måtte betragtes som enlig i lovens forstand.
Ankestyrelsen lagde desuden vægt på, at selv om ansøgeren var flyttet ind på samme plejehjem som ægtefællen, havde ansøgeren fået en adskilt og selvstændig bolig.
Ankestyrelsen tiltrådte således ankenævnets afgørelse.
Dato for underskrift
15.11.1997
Offentliggørelsesdato
11.07.2013
Paragraf
§ 49
Journalnummer
200051-97