Resume:
Der var ret til udbetaling af adoptionstilskud, da adoptanten måtte anses for at have fast bopæl her i landet, og da barnet måtte anses for at have hjemsted her i landet.
Ankestyrelsen lagde til grund, at ud fra ordlyden og formålet med § 10 b, stk. 2, kunne et adoptionstilskud tidligst udbetales efter ansøgning og barnets hjemtagelse, og at det var på det tidspunkt, kravet om fast bopæl i Danmark skulle være opfyldt.
At moderen sammen med barnet først var vendt tilbage fra udlandet 14 dage før, hun ansøgte om adoptionstilskud, var uden betydning for sagen.
Ankestyrelsen fandt, at der ikke var hjemmel til at stille betingelse om, at tilmeldingen til en bestemt adresse skulle have en vis tidsmæssig udstrækning.